
Qualcomm har præsenteret Snapdragon 8 Elite Gen 5, selskabets nyeste chipset til Android-enheder.
Lanceringen markerer næste skridt i udviklingen af mobilhardware til kunstig intelligens og spil.
Snapdragon 8 Elite Gen 5 indeholder en ny version af Oryon CPU’en. Ifølge Qualcomm giver den både bedre single- og multi-core ydeevne, samtidig med at strømforbruget er reduceret med op til 35 procent.
Den opdaterede Adreno GPU leverer 23 procent højere ydeevne i spil og reducerer strømforbruget med 20 procent. Det skal give en mere stabil spiloplevelse uden at belaste batteriet lige så meget som tidligere generationer.

AI-teknologi bliver hurtigere og mere tilpasset
Den integrerede Hexagon NPU er opdateret og leverer 37 procent hurtigere AI-behandling. Ifølge Qualcomm gør det det muligt at udvikle funktioner, der kan tilpasse sig brugeren over tid.
Chipsettet introducerer en ny videobehandlingsteknologi, der analyserer hver enkelt frame i realtid. Funktionen kombineres med automatisk fokus, eksponering og hvidbalance baseret på kontekst.
Snapdragon 8 Elite Gen 5 kommer med et nyt X85-modem, som reducerer latenstid med op til 50 procent under spil over Wi-Fi.
De første smartphones med Snapdragon 8 Elite Gen 5 ventes lanceret af kendte Android-producenter i den nærmeste fremtid. OnePlus har allerede annonceret deres næste flagskib vil komme med den nye Snapdragon.








