Forside * Fokus

Samsung og CANVAS HiFi lancerer ny lyd- og billedløsning

-
The HiFi Frame

Et nyt samarbejde mellem Samsung og det danske lydfirma CANVAS HiFi har ført til lanceringen af The HiFi Frame. Produktet kombinerer lyd, billede og design i ét integreret system til hjemmet.

The HiFi Frame er udviklet til at passe med Samsungs flagskibsmodeller inden for TV. Målet er at forene lyd og billede i ét samlet udtryk, hvor begge teknologier understøtter hinanden visuelt og funktionelt.

Ifølge Samsung skal produktet appellere til forbrugere, der ønsker både funktion og æstetik uden at gå på kompromis med nogen af delene.

Annonce:

 

The HiFi Frame og Carsten Beck

Samarbejde med Carsten Beck

Projektet omfatter også en kunstnerisk dimension i samarbejde med den danske billedkunstner Carsten Beck. Hans fysiske værker er gengivet digitalt via Samsungs Art Mode, så både lydpanelet og TV’et fremstår som et samlet visuelt værk.

CANVAS HiFi ser produktet som en ny tilgang til underholdning i hjemmet, hvor design og kultur indgår som centrale elementer.

The HiFi Frame præsenteres officielt på IFA-messen i Berlin fra den 5. til 9. september 2025. Produktet bliver tilgængeligt i udvalgte butikker fra oktober samme år.

 

The HiFi Frame

Pris og levering

The HiFi Frame fås i størrelser fra 55 til 85 tommer. Priserne starter ved cirka 37.000 kroner og går op til 74.000 kroner afhængig af TV-model, størrelse og valg af materialer. Løsningen kan tilpasses øvrige high-end TV-modeller fra Samsung.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.