Google Pixel 10 familien har igen i år en foldbar model, og den har fået flere hestekræfter , bedre kamera og skærm. Læs vores test af Google Pixel 10 Pro Fold.
Tidligere på efteråret testede jeg Google Pixel 10 Pro og Pro XL som jeg var meget begejstret for. Nu er Google så klar med Google 10 Pro Fold, som er Googles foldbare alternativ til Samsung Galaxy Fold og andre foldbare modeller.
Google Pixel 10 Pro Fold kommer stort set med samme specifikationer som Pixel 10 Pro og Pro XL når det gælder, hardware, og derfor har jeg også genbrugt enkelte afsnit fra min Pixel 10 Pro / Pro XL anmeldelse.

Pixel 10 Pro Fold – Udpakning og design
Pixel 10 Pro FOLD kommer i en æske, der udover telefonen indeholder et USB-C kabel og en SIM-nål. Og så er der en lille instruktionsbog man ikke behøver at læse.
Pixel 10 Pro Fold kommer i farverne Moonstone (gråblå) og Jade (mintgrøn).. Modellen vi testede var i farven Moonstone som også er den farve jeg ville vælge, når man ikke kan få en sort som ellers er min yndligsfarve, men jeg er også meget konservativ når det gælder farvevalg. Du kan vælge mellem 256GB, 512GB og som noget nyt i år også 1TB lagerplads, og modellen vi testede var med 256GB lagerplads.
Designet på Pixel 10 Pro Fold minder meget om forgængeren fra sidste år, omend den har fået større skærm på forsiden og et bedre kamera. Jeg savner stadig at Google laver en bred kamerabjælke på bagsiden, for det ville gøre telefonens bagside pænere, og det ville også stoppe vippen når du taster på skærmen når den ligger på et bord.
Pixel 10 Pro Fold måler foldet 155,2 mm (højde) x 76,3 mm (bredde) x 10,8 mm (dybde), og Ikke foldet: 155.2 mm (højde) x 150.4 mm (bredde) x 5.2 mm (dybde). Og så vejer den kun 258 gram til trods for den ekstra skærm. Så den er både blevet lidt større og 1 gram tungere end sin forgænger.
På højre side finder man stand-by og lydstyrke knap, og i bunden finder man et USB-C 3.2 stik. På toppen af telefonen finder man en SIM skuffe. Aluminiummet i kabinetterne, hængslet og kameraets visir er 100 % genanvendt aluminium.
Stand-by knappen har en indbygget fingeraftryklæser, der virker udemærket. Men ikke lige så godt som de fingeraftryklæsere man finder i skærmen på Pro og Pro XL.
På forsiden finder man en 6,4” Actua-skærm. Det er 0,1” større end sidste års model. I toppen af skærmen finder man også et 10MP selfie-kamera med mulighed for ansigtsgenkendelse til hurtig adgang på telefonen. På bagsiden finder man kamerabjælken og muligheden for trådløs 15W Qi2 opladning med magneter. Det gør også du kan bruge din Magsafe opladere, hvis du har sådan nogle.
På indersiden finder man den hele 8” store Super Actua Flex Display skærm, og også der er der et 10MP selfie-kamera.

Jeg har det lidt svært med designet på skærmen på forsiden, der er store sorte kanter på selve displayet, og så de runde hjørner giver sådan en underlig stålkant på venstre side af skærmen i hjørnerne. Det er nok en smagssag, men det er ikke lige mig.
På bagsiden finder man kamera, der består af et nyt 48MP hoved-kamera, 10.5MP Ultrawide med Macro Focus og et 10.8MP Telephoto med 5x optisk zoom.
Google Pixel 10 Pro XL kommer med en IP68 certificering, så du kan bruge den når det regner.
Pixel 10 Pro Fold kommer med Android 16, og får 7 års syv års OS-, Pixel Drops- og sikkerhedsopdateringer.

6.4” Actua og kæmpe 8” Super Actua Flex skærm – Er virkelig god.
Pixel 10 Pro Fold kommer med to skærme. 6,4” på forsiden og hele 8” på indersiden. Skærmen på forsiden har en opløsning på 1080 x 2.364 OLED ved 408 PPI, og på indersiden får man 2076 x 2152 OLED ved 373 PPI. Begge skærme understøtter variabel frekvens mellem 1 – 120 Hz.
Yderskærmen er beskyttet med Corning Gorilla Glass Victus 2, mens indersiden er beskyttet på anden måde, og begge skærme har en peak brightness på 3.000 nits, der er et lille løft i forhold til Pixel 9 Pro Fold fra sidste år, der havde 2.700 nits.

Foldet er ganske tydeligt på skærmen, og det mærkes også når du kører fingrene over den store skærm. Touchdelen er utrolig responsiv, og virker virkeligt godt.
Den ekstra lysstyrke gør at det er let at se både yder- og inderskærm i kraftigt sollys og skærmene er på alle måder godkendt. Jeg så dog gerne som jeg også skrev tidligere, at Google kigger på designet af skærmen på forsiden, så man ikke har de der underlige runde hjørner med tyk kant.

Ydelse – Tensor G5 – Den virker solidt og godt til at holde på strøm
Google Pixel 10 Pro Fold kommer ligesom resten af Pixel 10 familien med Google Tensor G5 chipset, der er Googles eget chipset.
Det virker dog lidt langtsommere end på Pixel 10 Pro og 10 Pro XL, mit gæt er at det skyldes at den er tyndere foldet ud, og så er der ikke lige så meget plads til køl, så derfor har man begrænset Tensor G5 på Fold familien lidt.
Google er i 100% kontrol med hvordan deres telefoner performer både med AI og almindelige beregninger, og selvom G5 på Geekbench er langt fra både Snapdragon Elite og Apple’s chipset, så yder den virkeligt godt.
Alt er glidende, og jeg er især imponeret over hvor god oplevelsen er i både apps og operativsystem, hvor alt er fuldstændigt glidende.
Google Tensor G5 i Pixel 10 Pro Fold kommer med 16GB RAM, og så kan du få 256GB / 512GB / 1TB UFS 4.0 lagerplads. Modellen jeg testede på var med 256GB lagerplads. Personligt ville jeg nok gå efter 512GB hvis man agter at have meget musik og 4K video i telefonen.
På den trådløse forbindelser er der fuld plade. Du får WiFi 7 (802.11be) med 2,4 GHz, 5 GHz, 6 GHz, 2×2 MIMO, Bluetooth 6, NFC, Dual Band GPS og så får du også Thread support.
Og jeg må sige at alt bare spiller. Jeg har Unifi WiFi 7, og der havde Google Pixel 10 Pro Fold ingen problemer med at få fuld speed på både internet og interne netværks enheder. Naturligvis har den 5G modem til mobil-data, og også det spiller rigtigt godt – Jeg har testet den, og jeg må sige at jeg fik virkelig god dækning de steder i – og omkring København jeg testede.
Så selvom Tensor G5 ikke er det hurtigste chipset, så er det optimeret til lav batteriforbrug og så bruger Google Tensor G5 til at drive flere AI funktioner i både OS og kamera direkte i chipsettet. Jeg er virkeligt imponeret.
Under testen havde jeg TDC fysisk SIM installeret, og det virkede rigtigt godt.

Android 16 med Googles Material 3 brugerflade – En helstøbt Android oplevelse
Google Pixel 10 Pro Fold kommer med Android 16 og Googles Material 3 brugerflade, der virkeligt har fået et design løft. Dette især på låseskærmen hvor du kan få billeder ind i en sløret baggrund på din Allways On skærm. Men i det hele taget, så har både indstillinger og handlingsfelter fået et løft. Det virker også som at
Du kan personificere din telefon helt ud i hjørnerne, og kommer du fra iPhone så får du både et genkendeligt design, men absolut også et overleget operativsystem lige nu, hvor du kan indstille alt til måden du helst vil have din telefon på, uden det bliver en rodebutik.
Personligt har jeg længe overvejet om det var på tide at skifte til Android, og fortsætter den udvikling som Google har udstukket med sin Pixel familie, så er der ingen grund til at blive på iPhone, der til trods for sin popularitet føles forældet på mange punkter, og især på AI. Dette gælder også efter jeg har testet iOS 26.1, der kommer med små dele af Apple AI.

På Google Pixel 10 Pro Fold får man en meget bedre multitasking oplevelse, fordi man kan dele skærmen op, og så f.eks. køre Gmail på den ene side, og Google Calendar på den anden, og browser oplevelsen er også meget bedre, når du kører på den store skærm. Du kan trække og slippe fra en app til en anden, og du kan faktisk have tre apps kørende på den store skærm samtidigt.
Oven i det, får du 7 års opdateringer på både operativ system, sikkerheds opdateringer og Pixel Drops, hvor Google giver din smartphone nye funktioner i dens levetid. Dette gælder fra telefonens lanceringsdato.

AI mig her og AI mig der – Og på Google Pixel virker det bare, og Gemini er en vinder.
Google Pixel 10 Pro Fold kommer med den nyeste opdatering af AI, så du har nu Gemini som standard, og det er fantastisk. Især når du bruger Gemini Live, hvor du taler med assistenten, kan du holde en samtale igang længe. Og en af nyhederne i Google Pixel 10 Pro familien er at store dele af Gemini Nano AI kører lokalt på telefonen.
Udover Gemini, så er der AI mange steder – Både i galleri og også i f.eks. Gmail og Google Calendar. Jeg har Google Workspace, og der er Gemini AI en del af pakken, og det fungerer bare godt når du skal finde mails men ikke bare kan finde det rigtige ord fra mailen. Jeg kan søge på fakturaer på ting, og jeg kan finde alt muligt andet ved hjælp af AI, og det er skønt at Gemini kan svare. Det gør også at det fungerer godt når man er på farten, og taler til telefonen.
Der er desværre stadig huller i osten, hvor AI funktionalitet på Google Pixel ikke er til rådighed i Danmark. Bl.a. kan du ikke skrive og tale til galleriet som Google viste på “Made by Google” eventet, så du kunne rette billeder med stemmen. Det er ikke til rådighed i Danmark endnu.
Men når det gælder AI så er Google Pixel 10 Pro fold godkendt.
![]()
OK batteritid og trådløs Qi2 opladning med magneter
På batterisiden kommer Pixel 10 Pro Fold med omkring 5.015 mAh batteri, og det skuffer, at den har mindre batteri end Pixel 10 Pro XL familien. Men de foldbare skal jo også være tyndere.
Google lover over 30 timers batteritid på Pixel 10 Pro Fold, og jeg lå på mellem 20-30% når jeg gik i seng, efter 16 timers tid uden opladning,
Og løber du tør for strøm kan du lade via USB-C med op til 30W med en 30W+ oplader, og så har Google med Pixel 10 Pro Fold familien også introduceret Qi2, og med indbyggede magnetter. Det er bare så dejligt at Google følger Qi 2 standarden, som kræver at du har magneter som binder telefonen til opladeren. Andre har valgt den smutvej der kom i 2.2, hvor man kan tilbyde magneterne i et cover.
Med Qi2 får du 15W, så du kan både bruge Googles Pixelsnap magnetiske opladere, og Apple Magsafe, da de er 1:1 kompatible med hinanden. Men point til Google for med Pixel 10 Pro Fold familien at være blandt de allerførste Android flagskibe med indbyggede magneter, og ikke falde i hullet om smartphones skal være så tynde som muligt.
Batteritid og opladning er godkendt på Google Pixel 10 Pro Fold

Kameraet på Google Pixel 10 Pro Fold er godt af en foldbar.
Kameraet på Google Pixel 10 Pro Fold består af et nyt 48MP hoved-kamera, 10.5MP Ultrawide med Macro Focus og et 10.8MP Telephoto med 5x optisk zoom. Det er ikke lige så godt som det kamera du finder på Pixel 10 Pro serien, og jeg ville ønske at Google gjorde det ved at bruge lidt mere plads på bagsiden. Det samme gør sig gældende med selfie kameraet på den store skærm. Det er kun 10MP. Der har Pixel 10 Pro familien 42MP. Kom nu Google. Jeg ved godt at Pro Fold familien primært er til professionelle brugere, men de vil også gerne have det bedste kamera,
Kameraet kan også optage video i op til 8K/30, men personligt er jeg mere begejstret for 4K/60 med HDR som giver en virkelig god video kvalitet når man optager i både lyse og mørke forhold.
Kamera app’en på Google Pixel Pro familien er virkelig lækker, og super brugervenlig. At skifte opløsning på billeder eller video er let og hurtigt, og portræt mode virker også rigtigt godt. I det hele taget er jeg meget imponeret over kameraet på Google Pixel 10 Pro familien.
Ovenfor er der eksempler på Google Pixel 10 Pro og Pro XL billeder taget igennem testen. Jeg har også lavet en lille video.
![]()
Konklusion
Google Pixel 10 Pro Fold er en virkelig god foldbar. Du får lækre skærme, og du får endelig Qi2 med magneter på en foldbar.
Du får et godt solidt chipset, et OK kamera, OK batteritid, og så får du nok den bedste AI til en smartphone med Gemini. Det virker godt med både billeder og som personligt assistent.
Men ligesom Pixel 9 Pro Fold, så savner jeg top specifikationer på kamera og batteri, så jeg kan kun give 4 stjerner, men det er fire flotte og velfortjente stjerner. Hvis du vil have et hurtigere chipset, skal du kigge på Samsung Galaxy Fold 7.
Pris og levering
Pixel 10 Pro Fold kommer i farverne Moonstone (gråblå) og Jade (mintgrøn).
Google Pixel 10 Pro Fold:
- 256 GB: 14.799 kr.
- 512 GB: 15.799 kr
- 1TB: 17.799 kr






















