Trådløs og overdreven hastighed er ikke længere tilstrækkeligt – trenden peger på vægten. På overfladen ser vores tre modeller meget identiske ud, men detaljen afslører vinderen.
Trenden i anno 2025 tegner til, at trådløse gaming-mus skal være letvægtere, mens de bevarer deres fylde. Billedet bliver tegnet, da jeg rækker ud til nogle af de førende producenter af spiludstyr for at få tilsendt de nyeste modeller i deres sortiment.
Indrømmet, jeg har stort set altid spillet med en stor, fed rotte af en gaming-mus, om det har været til skydespil, MOBA eller strategi. Derfor var det også med en vis portion skepsis, at jeg valgte at kaste mig ud test af disse letvægtere fra Logitech, Razer og Turtle Beach.
Som anmeldelserne vil vise, er det ikke musenes vægt, der trækker ned. Snarere tværtimod. Vægten på 51-57 gram har en høj bekvemmelighedsgrad, og det gør også bevægelserne hurtigere – uanset om vi taler strategispil eller skydespil. Nu bliver kommentarsporet nok rødglødende, fordi traditionelle gamere med et vist antal års erfaring med tunge rotter vil påråbe blasfemi, men I skulle prøve skiftet fra sværvægt til letvægt – det gør noget for jeres performance … i spillene.
Razer DeathAdder V4 Pro
Målgruppen ligger måske i navnet. For DeathAdder V4 Pro appellerer mest til hardcore og professionelle gamere, som formår at udnytte de tårnhøje specs, som Razer slår på. Denne haleløse mus er set til kr. 1.249 i sort, hvilket er en høj pris, men du får en topavanceret mus, hvis potentiale du … aldrig kommer til at udnytte. Før vi kommer dertil, skal producenten have ros for musens labre design og ergonomi.
DeathAdder V4 Pro har en vægt på blot 57 gram. Musen har en stilren og mat overflade, som på ingen måde er prangende. Ingen LED-belysning i logoet eller pangfarver. Kun et flot look med to diskrete knapper i venstre side. Alt overflødigt fedt er skåret fra for at holde den lette linje.
Musen er bedst egnet til håndfladegrebet på grund af den lange, buede ryg. Klogrebet er bare ikke behageligt, så hvis du sigter efter at bruge herligheden til arenaspil eller action rollespil såsom Diablo, findes der andre, bedre egnede mus derude.
Min hånd ligger til gengæld behageligt på museryggen, og det er nemt for min tommelfinger at nå knapperne i venstre side.
Donglen er designet til at have en fast plads foran dig på dit skrivebord. Indbygget er tre LED-indikatorer, som viser dig forbindelsesstatus, batterilevetiden samt opdateringshastigheden. Konceptet er interessant, men fremstår mest som lir – med undtagelse af lampen, der viser batterlievetiden. På intet tidspunkt har jeg følt, at de øvrige lamper leverer brugbar information.
Åh, Razer, hvornår lærer I at lade være med at plastre jeres drivere til med annoncer for jeres øvrige produkter og tjenester? Lad mig blot få lov til at programmere mine enheder i ro og mag, men for gud ved hvor mange år i træk har jeg brokket mig over jeres tilstoppede drivere – noget med døve ører …
Razer Synapse kræver, at jeg laver en ny museprofil, før DeathAdder V4 accepterer ændringerne i indstillingerne. Denne lille detalje vil sandsynligvis fremkalde grå hår hos novicen.
Inde i Synapse får jeg en enkel tilgang til at indstille DPI-intervallerne, tildele funktioner til de enkelte knapper og justering af sensoren. Alt sammen er ganske enkelt, når du først har fået rutinen, fordi indstillingskategorierne er inddelt i faneblade, så den enkelte underfane ikke er proppet med menuer. Brugervenligt og overskueligt, men ikke lige så meget som Logitech G Hub.
Ligesom de øvrige deltagere i denne test, forsøger Razer at sælge dig et produkt, som du essentielt set aldrig kommer til at udnytte fuldt ud. Det er ligesom, når du går i Elgiganten eller Power og køber en computer, der er pakket med al mulig ekstra software, du aldrig kommer til at udnytte. Glem det!
DeathAdder V4 Pro byder på op til 45000 DPI. Du når nærmest ikke at bemærke cursorens kometfart fra venstre til højre på skærmen ved blot en centimeters ryk med musen. Hvis du tror, at så høj DPI forbedrer din hurtighed i skydespil, kan du godt glemme det. Du kommer til at kejte rundt på banen i stedet. Personligt topper jeg ved 4000 DPI, og jeg kommer ned på 800 DPI, når jeg skal tage sigte med snigskytteriflen.
Musen har også en opdateringshastighed på 8000Hz. Er det virkelig nødvendigt? Nej, 1000Hz er helt perfekt til mit behov, og jeg spiller skydespil online, hvor det handler om at reagere og handle hurtigt. Jeg klarer mig fint.
Batterilevetiden lyder på op til 150 timer ved 1000Hz, mens vi er nede på cirka 22 timer ved 8000Hz. Jo, det er rart, at DeathAdder V4 Pro kun skal lades op en gang hver anden uge cirka, men igen, kr. 1.300 for en mus … Til færre penge er det vel OK at lade dyret op en gang om ugen i en times tid?
4½ ud af 6 stjerner
Logitech G Pro X Superlight 2C Trådløs
Logitech har altid haft en forkærlighed for korte produktnavne – ironi kan forekomme. Seneste skud på stammen er musen, hvis navn jeg her forkorter til Superlight 2C. Og prisen lyder på kr. 1.399, hvilket gør den til artiklens dyreste model. Og det bliver interessant at se, om den schweiziske producent kan retfærdiggøre prisskiltet.
Superlight 2C byder på et sikkert og stilrent design med en lækker, mat overflade uden lys og andet lir. Byggekvaliteten forekommer solid og behagelig. Musen har et standard-layout med to knapper i venstre side, og vægten er helt nede på 51 gram grundet det skrabede design. Selv USB-donglen er utrolig diskret.
Enkelte detaljer trækker dog ned. Scroll-hjulet er for stramt – der skal lægges lidt kræfter i, når der skal bladres mellem våben eller navigere på hjemmesider. Både højre og venstre museknapper larmer mere end gennemsnittet, når du klikker på dem. Knapperne er også lidt strammere end de fleste andre mus, jeg har prøvet i de senere år. Det kan være en fordel på grund af øget taktilt feedback, men det kan også være en ulempe, hvis du bruger mange timer på actionrollespil, såsom Diablo, da du bliver hurtigere træt i fingrene.
Endelig er der musens ”fødder” af glat plastik, som kører gnidningsfrit på en stofmusemåtte, men larmer som et ondt år på træoverflader. Seriøst, køber du Superlight 2C, bør du også spendere et par hundrede kroner på en god stofmusemåtte.
Ergonomisk set passer Superlight 2C bedst til mindre og mellemstore hænder qua størrelsen. Museryggen har en knap så stejl en hældning, hvilket gør den ideel til både klogrebet og det almindelige greb med håndfladen på ryggen.
Logitech G Hub byder på en dejlig reklamefri oplevelse – hint, hint, Razer. Driveren kan virke ubarmhjertig over for nykommere, eftersom det kan tage sin tid at hitte rundt i alverdens musefunktioner og indstillinger. Hvis du har rutine med at bruge G Hub, er der ikke de store overraskelser.
Superlight 2C har tre faneblade til indstillinger: Følsomhed (DPI), Tildelinger og Scrollhjul. Du kan nemt fare vild i de forskellige indstillingsprofiler, som enten er præprogrammeret eller udviklet af dig – især hvis du kigger under Følsomhed. Men Logitech har gode intentioner, hvilke belønner sig for den tålmodige gamer.
Superlight 2C har en større ulempe, hvad angår G-Shift. Først skal du tildele G-Shift til en knap, som skal holdes i bund, før layoutet skifter profil on the fly. Her ville det være mere pædagogisk, hvis jeg blot skulle trykke på en dedikeret G-Shift-knap, hvorefter profilen ændrede sig, og eksempelvis sideknapperne ændrede funktion. Dette kunne være opjustering og nedjustering af DPI’en. Jeg mangler nemlig en dedikeret knap til DPI-justering – blot fordi G-Shift kun virker så længe, at jeg holder G-Shift-knappen nede.
Til gengæld finder du et væld af muligheder for at omprogrammere museknapperne, og det er langt fra givet, at du kommer til at bruge bare 10 % af dem, hvormed du betaler for en overflod. Apropos overflod, det er muligt at indstille DPI’en til 44000, hvilket er vanvittigt – og også ubrugeligt. Ingen har gavn af en cursor, der bevæger sig så hurtigt med blot et lille ryk med musen. Overfloden stopper ikke der. Musen kører også med en opdateringsfrekvens på 8000Hz, hvilket er unødvendigt meget information per sekund – især for alle andre end professionelle gamere på turneringsniveau.
Du skal desuden holde G Hub åben, før dine indstillinger bliver aktiveret, og det er hver gang, du åbner for computeren, fordi musen ikke har indbygget hukommelse.
Logitech G Pro X Superlight 2C Trådløs er en yderst avanceret mus med imponerende specs – som du med kraftig sandsynlighed aldrig kommer til at udnytte fuldt ud. Musens pris på kr. 1.399 betyder, at du betaler for 44000 DPI, 8000Hz polling rate og G-Shift, der virker mere som en overflod frem for brugbare funktioner.
Læg dertil at musen har et stramt scrollhjul, larmende knapper med hårdt feedback og manglende knap til justering af DPI’en.
Fordelene er klart, at musen har et stilrent og ergonomisk design, der passer til klogrebet og almindeligt greb. G Hub virker overskuelig for den rutinerede bruger, og du får adgang til alverdens indstillinger til forbedring af din performance – helt uden reklamer.
4 ud af 6 stjerner.
Turtle Beach Burst II Pro
Testens absolut mest imponerende mus bliver leveret af Turtle Beach. Blot 57 gram, polling-rate på op til 8000Hz, Bluetooth og 2,4GHz-forbindelser, 150 timers batterilevetid (ved 1000Hz) og en DPI på 30000. Når disse specs på ingen måder virker imponerende, eftersom Logitech og Razer leverer overlegne modeller, skal sejren ses i en prismæssig kontekst. Burst II Pro er set til kr. 999. Og det er betydeligt billigere end konkurrenterne.
Turtle Beach rammer også tættere på målskivens centrum end konkurrenterne. Musen har et mat udseende, og den er lavet af solid plastik med en lettere ru overflade, som tillader et mere sikkert greb ved svedig håndflade. Musens minimalistiske look bliver dog brudt af en sølvfarvet stribe tværs over ryggen. Alt andet såsom RGB-belysning er skåret fra for at holde vægten nede.
Ryggen er knapt så buet, hvormed kloen og flad hånd på museryggen er mulig. Dermed egner Burst II Pro sig til stort set alle genrer af spil. Musen ligger bare godt i hånden. Scrollhjulet virker hverken for løst eller for stramt – Turtle Beach har ramt en god balance.
Venstre side består af de traditionelle bladreknapper samt en ekstra lille knap øverst oppe, der er præprogrammeret til justering af DPI’en. En kær velkommen knap hvis ikke fordi den er svært at nå med højre tommelfinger – medmindre jeg letter grebet. Ikke desto mindre, jeg har en DPI-knap, så jeg slipper for at programmere en anden knap til justeringen af cursorens følsomhed.
Burst II Pro understøtter Swarm II-driveren, og Turtle Beach har også forstået, at deres kunder ikke gider reklamer, når de åbner driveren. Så, tak for det.
Første øjekast kan efterlade dig forpustet. Swarm II er pakket med menu-kasser, hvori du kan foretage dig et væld af indstillinger. Overordnet set er der tre vigtige hovedfaneblade: Settings, Assignment og Macro.
Settings lader dig justere alt fra DPI, der går helt op til 30000, polling-rate og hvornår musen skal gå i dvale. Du får også mulighed for at kalibrere musen, ligesom du kan indstille, at musen skal reagere, selvom den er hævet to millimeter over bordet.
Turtle Beach opererer også med det såkaldte Easy Shift-system, hvor hver knap kan omprogrammeres. Hvis du aktiverer Easy Shift, skal du blot trykke på den dedikerede knap, og musens anden knappeprofil bliver aktiveret.
Standardprofilen kan være til arbejdsbrug, mens Easy Shift-profilen kan bruges til spil. Swarm II gør det nemt at drag ’n drop nye kommandoer fra sidemenuen til den enkelte museknap.
Turtle Beach har skabt en avanceret og brugervenlig gaming-mus med lige så mange funktioner, og næsten lige så gode specs som de dyrere konkurrenter har. Alligevel ligger Burst II Pro op til kr. 400 lavere end Logitechs mus og kr. 250 under prisen for Razers mus. Givet, du må ”nøjes” med en DPI på 30000, men som vi efterhånden har afgjort, er alt over 4000 DPI fuldstændig overflødigt. Burst II Pro scorer den højeste karakter, fordi den har en DPI-knap og en lavere pris, selvom den leverer nærmest en identisk kvalitet sammenlignet med Razer og Logitechs modeller.
5 ud af 6 stjerner
