Forside * Featured

TEST: DJI Osmo Mobile 8 – DJI’s smartphone gimbal er blevet endnu bedre

-
DJI OSMO Mobile 8

Har du brug for at kunne optage billeder og video af dig selv med din smartphone, og har er du du ofte alene om det, så kan du med fordel læse med her. Vi har testet DJI Osmo Mobile 8, der er den seneste gimbal fra DJI til ejere af Android og iOS smartphones.

DJI har for nyligt lanceret DJI Osmo Mobile 8, der kort fortalt er en gimbal. En gimbal er en stabilisator, der bruges til at holde et kamera eller en smartphone stabil, mens du filmer eller tager billeder. Den fungerer ved hjælp af motorer og sensorer, der kompenserer for rystelser og bevægelser, så optagelserne bliver glatte og professionelle, selv hvis du bevæger dig. Oven i det er det også en selfie stick du kan bruge til at få dig selv i motiv.

Det lyder som noget de færreste har brug for, nu hvor de fleste smartphones har digital – og optisk billedestabilisering, men det som gør DJI Osmo Mobile 8 smart er at den oven i også kan følge mennesker og dyr, så hvis du gerne vil prøve at lege med video og ikke lige har råd til en fotograf til at hjælpe dig, så kan du med DJI Osmo Mobile 8 selv optage og producere video i en god kvalitet med din smartphone.

Annonce:

DJI Osmo Mobile 8 koster vejledende 1.299,- DKK, og du kan se vejledende pris her.

 

DJI Osmo Mobil 8 (foto: recordere.dk)

Udpakning og installation

Den nye DJI Osmo Mobile 8 leveres i en lille pakke, der udover gimbal indeholder en magnetisk stål-klemme til smartphonen, to USB-C kabler, en opbevaringspose og det smarte multifunktionelle modul som de lancerede med 7P i en forbedret version.

Jeg er vild med at DJI har vedlagt en opbevaringspose, som gør det let at have DJI Osmo Mobile 8 med sig på farten i en taske uden alle de mange dele ligger og roder rundt.

DJI Osmo Mobil 8 indhold af pose (foto: recordere.dk)

Den medfølgende telefonklemme fastgøres til gimbal’en ved hjælp af meget stærke magneter, og de er ret kraftige så de holder godt fast. DJI har et MagSafe modul man kan købe ved siden af, men det understøtter det ikke det multifunktionelle modul, så der mister du meget funktionalitet, hvis du køber det.

 

Knapper på DJI Osmo Mobil 8 (foto: recordere.dk)

På DJI Osmo Mobile 8 Gimbal’en finder man 4 knapper, 1 zoom / lysstyrke dial og et joystick, og det gør at man lige skal bruge lidt tid på at forstå hvordan man bruger de forskellige knapper, dial og joystick. Man kan zoome, skifte vinkel, fokusere, starte og stoppe optagelser meget mere. Der er ikke den funktion du ikke kan betjene via de mange knapper, og du kan både trykke 1, 2 og hele 3 gange for forskellige funktioner.

Så er det en fordel at de vigtigste funktioner kan styres med håndfagter som man hurtigt kan læse, så den fokuserer og følger dig som motiv, eller med en anden håndfagt kan sætte motivet op, så du f.eks. står i venstre side af billedet eller videoen. Det er rigtigt smart

 

De to vigtigste nyheder i DJI Osmo Mobile 8, er at den nu kan dreje 360 grader. Det vil sige at har du sat den på en tripod, så kan kameraet følge dig selvom du går helt rundt om kameraets placering. Det er genialt, og det virker rigtigt godt.

Den anden vigtigste nyhed, er at DJI Osmo Mobile 8 understøtter Apple DockKit, som gør at du kan bruge gimbal direkte samme med Apples kamera app, og så få den til at følge og fokusere på dig i den app også. Det fungerer også rigtigt godt.

En af fordelene ved DJI Osmo Mobile 8 er som jeg skrev i indledningen, at den har en indbygget “Selfie-Stick”, som gør at du kan øge afstanden mellem dig selv og kameraet på din smart phone. Det gør at du lettere kan lave en god video mens du bevæge dig. I bunden af DJI Osmo Mobile 8 er der en tripod du kan trække ud, så den kan stå på en flade, og står den ikke højt nok, er der også et beslag, der gør du kan montere DJI Osmo Mobile 8 på en endnu højere tripod. Det er virkeligt godt tænkt.

 

DJI Osmo Mobile multifunktionsmoduk (foto: recordere.dk)

En af de mest imponerende funktioner ved DJI Osmo Mobile 8 er det lille multifunktionelle modul, som følger med gimbal’en. Dette lille modul kan magnetisk fastgøres til telefonklemmen og udvider produktets funktionalitet betydeligt. I 7 serien, skulle man købe 7P for at få det med. I 8 serien er det med som standard.

Modulet kommer med sin egen tracking-sensor, hvilket betyder, at du ikke længere behøver at bruge DJI-appen for at drage fordel af DJI’s objektsporingsteknologi. Sensoren kan identificere motiver og styre gimbal’ens bevægelser uanset, hvilken kameraapp du anvender på din telefon. Det vil sige at du kan bruge lige præcis den app du har det bedst med at bruge, og jeg har testet det med både Android og iOS kamera apps og det virkede perfekt.

Modulet har også en indbygget LED spot, hvor du kan justere både lysstyrke og farvetemperatur. Spottets styrke kan styres direkte fra gimbal’en.

Har du DJI Mic Mini, kan du også forbinde hele to mikrofoner direkte til DJI Osmo Mobile 8 via et medfølgende USB-C kabel mellem modulet og din smartphone. Det gør at du får endnu bedre lyd.

For at sætte DJI Osmo Mobile 8 op skal man hente DJI’s Mimo-app, og den bruger bluetooth til at forbinde gimbal og smartphone, og også den vender vi tilbage til senere i testen.

Installationen er ganske let, og tager 5-10 minutter. Det som tager længst tid er den meget omfattende video- og billedegennemgang DJI giver en af de mange funktioner der er på Gimbal’en, og så det faktum at der var firmwareopdatering til både gimbal og multifunktionsmodulet.

 

DJI’s Mimo-app – Let at bruge og absolut nødvendig for at forstå betjeningen

Som skrevet tidligere, så gennemføres opsætningen af en Osmo Mobile-gimbal via DJI’s Mimo-app efter parring med din telefon via Bluetooth. Appen er blevet opdateret med forbedringer til ejere af de nyeste gimbals. For eksempel inkluderer den ActiveTrack. Funktionen kan registrere flere motiver i billedet, hvilket gør det muligt for brugere at skifte fokus mellem forkellige objekter med blot et enkelt tryk.

Det er også i app’en at man kan lære om de mange forskellige fagter man kan bruge, hvis man bruger DJI Mimo-app’ens kamera app. Du kan bruge fagter til:

  • Vis din håndflade for at starte eller stoppe tracking.
  • Lave et “V”-tegn for at tage et billede eller starte/stoppe videooptagelse.
  • Lave en “Double L”-bevægelse med begge hænder for at justere motivets indramning.

Igen det er funktioner der tager noget tid at perfektionere, men er man alene, så er det godt at alt er beskrevet i app’en.

App’en giver også adgang til firmware opdatering af DJI Osmo Mobile.

 

DJI OSMO Mobile 8

DJI Osmo Mobile 8 både god i hånden og på bordet.

Jeg har brugt DJI Osmo Mobile 8, både som hånd gimbal, men har også haft stor glæde af at bruge den til video hvor jeg brugte den som tri-pod, og så lavede både siddende og stående video.

Det at den følger dit ansigt, gør at du kan sidde og tale om produkter og lignende, og bevæger du dig lidt, så følger DJI Osmo Mobile 8 og din smartphone med.

Muligheden for at lave en placering af din person i billedet, så du ikke nødvendigvis er centreret i billedet fungerer også godt.

I det hele taget, så har den i den periode jeg har testet den erstattet den DJI Osmo Pocket 3 jeg ellers bruger, og jeg må sige, at den for mange vil være rigeligt, hvis man vil prøve og lave videoer selv uden at have en ekstra fotograf med.

Oven i det har DJI Osmo Mobile 8 10 timers batteritid, og kan genoplades med USB-C kabel. Det gør at du sagtens kan bruge den en hel arbejdsdag, og så lade op om natten.

 

DJI Osmo Mobile 8 imponerer, og kigger du efter Gimbal til din smartphone, så bør du prøve den.

DJI Osmo Mobile 8 er ligesom 7P som jeg testede tidligere på året en imponerende gimbal til din smartphone uanset om du bruger iOS eller Android. Den er let at bruge, og endnu lettere at sætte op.

Har du allerede Osmo Mobile 7P, er der ingen grund til at opgradere. Med mindre du meget gerne vil have 360 graders rotation eller understøttelse af Apple Dock Kit.

DJI Osmo Mobile 8
Konklusion
DJI Osmo Mobile 8 er en imponerende gimbal til din smartphone uanset om du bruger iOS eller Android. Den er let at bruge, og endnu lettere at sætte op.
Plus
Solid kvalitet
God ansigtsgenkendelse
Batteritid
Minus
Svært at huske alle knapper i starten
5
Karakter
Se dagspris her

Men er vil du gerne igang med at lave stabile videoer, hvor du bevæger dig meget, så tag et kig på DJI Osmo Mobile 8.

Vi ender på 5 flotte og velfortjente stjerner.

Pris og levering

DJI Osmo Mobile 8 koster vejledende 1.299,- DKK, og du kan se vejledende pris her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.