Boxer mangler løsning til nuværende TV
  
25. januar 2009 - recordere.dk
Del på Facebook   

 

Det lød ellers så godt, at Boxer ville tilbyde en løsning til eksisterende TV, men løsningen er udeblevet.

Der er tale om det lille modul, der skulle sikre kompatibiliteten med ældre ikke-boxer godkendte TV og recordere. At alle apparater med DVB-T tuner, også ville kunne bruges til at se Boxer.

Den løsning er indtil videre faldet på gulvet.

 

Lidt om teknikken bag

Boxer sender i MPEG-4, men ganske mange af de TV og recordere der er solgt herhjemme med digital DVB-T tuner, kender kun til MPEG-2. Det betyder at de ikke kan bruges til Boxer direkte.

Håbet blev franske Neotion, der havde annonceret et modul, som kunne konvertere MPEG-4 til MPEG-2. På den måde ville mange af de ældre TV og recordere, med MPEG-2 tuner, stadig kunne bruges til Boxer. Kravet var blot et Common Interface (CI-slot) til nævnte CA-modul (CAM) - se billedet th.

Boxer gik derfor også selv ud og annoncerede den mulighed, som løsningen til de "ældre" TV.

Men et er MPEG-4, noget andet er selve lydformatet. Herhjemme har man valgt et lydformat kaldet HE-AAC, et nyere format som har den force at det fylder meget lidt, selv ved flerkanals 5.1 lyd. Og der er brug for hvert et bit, når der skal udsendes 29 kanaler på blot 3 MUX.

Men Neotion modulet understøtter ikke HE-AAC, og i følge Neotion er det ikke lige på trapperne. De afviser ikke, at de engang ude i fremtiden vil tilbyde et modul til MPEG-4/HE-AAC, men der er ingen løfter og ingen tidsplan.

 

 

 

 

Er ældre modtagere så dømt ude?

Er de ældre modtagere så dømt ude, hvad angår at benytte den interne DVB-T tuner med MPEG-2 til Boxer? 

Ja, det kunne tyde på det.

Altså med mindre der kommer andre fabrikanter på banen. med konkurrerende produkter. Løsninger som Neotions CA-Modul, men med understøttelse af MPEG-4/HE-AAC.

Men Boxer vil stadig kunne ses med en ekstern digital modtager. Altså en settop boks ved siden af TV'et. Og i virkeligheden er den løsning på sigt nok også bedre end MPEG-4 til MPEG-2 konverteren, for kvaliteten er højere ved at undlade konvertering, og der vil være mulighed for HDTV også.

Det er heller ikke nok at TV'et har en MPEG-4 DVB-T tuner, hvis det ikke understøtter HE-AAC lyden. Så gå efter de Boxer godkendte apparater, hvis du har egen antenne eller påtænker at få det, og gerne vil have det hele i samme fjernbetjening.

Boxer tilbyder en modtager, en settop boks, sammen med abonnementet.

 

 

      HDTV    BØRN    HISTORIE

 

Mere end bare Boxer

Selvom du ikke er interesseret i Boxer for nuværende, men blot ønsker DR og TV2, så bør du aligevel overveje den Boxer godkendte modtager.

For Boxer godkendelsen gælder også for MUX2 - det nye kommende public service MUX. MUX2 vil sende DR Børn, DR Historie, DR Update og DR HDTV samt TV fra folketinget.

For at modtage og se MUX2 gælder de samme krav, som for at modtage og se Boxer kanalerne. MUX2 er også MPEG-4 og HE-AAC lyd, eneste undtagelse er at der ikke behøves abonnements-kort så selve Common Interface (slottet til modulerne) kan undværes.

Fra 2012 overgår MUX1 (det med DR1, DR2 og TV 2) også til MPEG-4, og dermed til de samme krav som der er til en Boxer godkendelse i dag. Så Boxer godkendelsen er nøglen, til en bedre "fremtidssikring".

 

 

   

 

Modtagelse af Boxer

Boxer samt MUX2 (det nye public service MUX) modtages via egen antenne.

Hvis du er på kabel-tv eller satellit, så er der ingen ændringer. Boxer skal ses som en konkurrent til kabel-tv og satellit.

Hvis du hverken ønsker Boxer kanalerne eller MUX2, så er der ingen ændringer.

Nedenfor et skema, som viser lidt om det digitale sendenet, når den øvrige del starter op per 1/11 2009. Altså hvad vi ved indtil nu, for der mangler stadig informationer, eksempelvis om hvilke kanaler Boxer vil tilbyde.

Bemærk at fra d. 1/2 2009 og frem til d. 31/10 2009, vil Boxer dog også ekstraordinært kunne ses i Jylland. Dette med en enkelt pakke med 9 tv-kanaler, som de kalder Boxer Vest (læs mere her). Men dette er et midlertidigt tilbud, selve udvidelsen af det digitale sendenet har først premiere d. 1/11 2009.

 

 

Det digitale sendenet  (per 1/11 2009)

MUX1 MUX2 MUX3 MUX4 MUX5
Public Service Public Service Boxer Boxer Boxer
Kanaler: Kanaler: Kanaler:
DR1 DR Børn Boxer forhandler stadig med indholds leverandører. Men vi ved at nedennævnte kanaler kommer, da de allerede nu tilbydes ved Boxers tyvstart i Jyllannd:

TV 2 FILM, TV 2 ZULU, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, Kanal 4, Kanal 5, 6'eren, Discovery og Animal Planet

I alt kommer der 29 kanaler på Boxer
DR2 DR Historie
TV 2 * DR HDTV
Tegnsprog
+ Lokal-TV
DR Update
Folketing
MPEG-2 video
MPEG-2 lyd
MPEG-4 video
HE-AAC lyd
MPEG-4 video
HE-AAC lyd
MPEG-4 video
HE-AAC lyd
MPEG-4 video
HE-AAC lyd
Efter 2012:
MPEG-4 video
HE-AAC lyd

(Ovennævnte krav er en del af Boxer godkendelsen)


* TV 2 hovedkanalen flyttes formentlig til Boxer fra år 2012 grundet brugerbetaling

Del på Facebook
  

Se også:
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
  • thumb
    Per
    22-11-2009 10:03
    Så må man håbe der sker noget på codec afdelingen for computere når de vælger alle sammen at skifte til det HE-AAC i 2012. Folk der pt. anvender deres PC som tv modtager og har tv-kort der kan modtage MPEG4 signaler, har ikke andet end problemer med at gengive lyden med andre afspillere end den optager der er benyttet.
  • thumb
    MuHcOw
    14-11-2009 19:37
    Okay.. Måske skulle jeg bare oprette mig som bruger her på Recordere.dk :-) Jeg er ikke den HELT store tech-nørd (desværre). Men jeg har engang set et af de der "berømte" Neotion-moduler med en HDMI-udgang på.. MPEG4 -> HDMI (altså IKKE MPEG4 -> MPEG2). Vil man ikke kunne benytte et sådant kort og derved helt undgå problematikken med en ekstra boks, samt MPEG4 -> MPEG2 konvertering???
  • thumb
    reslfj
    06-11-2009 13:31
    Neoteon har stoppet udviklongen af MPEG-4 -> MPEG-2 moduler. De eksisterende virker ikke med dansk lyd (HE-AAC) og slet ikke med DR-HD. Lars :)
  • thumb
    Mosa
    14-08-2009 15:24
    Er der nogen, der har prøvet dette CA-modul fra Neution. Et er, at de ikke er BOXER godkendt, men det kunne jo også være noget med, at det ikke supportere digitale tjenester eller lignende. Jeg er i bund og grund interesseret i, om jeg kan stikke en sådan CAM i min Pioneer 436 XDE og se de ukodede MPEG4 kanaler INCL. CANAL 9, som jeg åbenbart heller ikke må få eller betale for med Yousee.
  • thumb
    MuHcOw
    28-07-2009 21:44
    Tak for svar Lars :-) Jeg regnede faktisk ikke med at der var flere som ville kigge på denne "ældre" artikel, men håbede selvfølgelig.. Men vil det være nødvendigt at konvertere til MPEG2 hvis kortet er udstyret med en HDMI-udgang?? (har set at et af deres kort har denne feature).. Jeg er dog i tvivl om hvordan et almindeligt kanalskifte skal udføres hvis signalet kun kommer via HDMI
  • thumb
    Lars (Admin)
    27-07-2009 15:42
    @MuHcOw - Ja, siden artiklen blev skrevet, har Neotion arbejdet videre på deres nye chip som kan understøtte HE-AAC mv. Men såvidt vides har de endnu ikke produceret nogen MPEG-4 til MPEG-2 moduler (CAM) som bruger den nye chip. De moduler du ser på Neotions hjemmeside, er såvidt vides med deres gamle chip. Om det kommer til Danmark må tiden vise. Personligt håber jeg at de sender et Boxer godkendt modul på markedet, samt at Boxer ser en interesse i at presse på den udvikling.
  • thumb
    MuHcOw
    25-07-2009 23:13
    Dette kort med den rette software (hvad det så end vil betyde) http://www.neotion.com/news/kit/NEOTION_HDTV.pdf Kan godt være at det er en gammel flyer, men de skriver altså at deres "NP4 HD"-chip understøtter HE-AAC.. Er det nødvendigt at konvertere fra MPEG4 til MPEG2 for at et gammel TV der ikke understøtter MPEG4 kan vise signalet?? Er det ikke nok at kortet konverterer direkte fra MPEG4 til hvad end det er for et signal der "løber" i et HDMI-kabel???
  • thumb
    MuHcOw
    25-07-2009 02:29
    http://www.neotion.com/products/processors_np4hd.htm Chippen kan jo ifølge Neotion håndtere HE-AAC med den rette software... Så er det ikke "bare" at bestille et kort med en sådan chip og det rette software?? Hvor er problemet? - Er det fordi Boxer skal bestille 50.000 kort før Neotion vil gøre noget ved det, eller hvad?? Er der nogen der ved PRÆCIST hvorfor kortet ikke er i handlen endnu??
  • thumb
    reslfj
    23-04-2009 14:08
    Karl det er noget VRØVL og den flyer er Metusalem gammel. Læs dog artiklen og alle kommentarene. Neotion har skrevet 'Det kommer ikke' Lars :)
  • thumb
    Karl
    04-03-2009 23:34
    Ilfg http://www.neotion.com/products/datas/np4_series_flyers.pdf kommer Neotion snart med en ny processor NP4HD der kan klare HE-AAC. Så nu er der måske håb for det gamle plasmaTV fra dec08 der kun kan klare MPEG-2 signaler.
Ny kommentar >>>

ANNONCER:

ANNONCE:

Se også:
Flere anmeldelser >>  

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>

Flere artikler >>