De nye tilbud fra YouSee |
|||
19. august 2009 - Lars Ladingkær - recordere.dk |
|
||
Hvad betyder det at YouSee giver digitalt TV fri, og hvad dækker de nye tilbud over? YouSee slap digitalt tv fri i dag, og kalder det selv trendsættende. Mange jubler, mens andre rynker på næsen. I denne artikel vil vi prøve at beskrive hvad det betyder, fordele og ulemper.
YouSee Clear - Frit digitalt spejl Lige siden YouSee begyndte med digitalt tv for over 10 år siden, har det været et tillægsprodukt. Noget man betalte ekstra for. Mange kunder har haft svært ved at forstå dette: Hvorfor betale for de samme kanaler igen, de havde jo allerede købt pakken én gang. En anden problemstilling var flere TV i husstanden. Hvert TV skulle have en digital boks og et abonnementskort til digitalt TV = endnu flere udgifter. At man nu kan se de digitale kanaler helt frit, uden abonnementskort, vil være en god hjælp for mange. I dag er det kun 11% af YouSee kunderne (130.000) der bruger digitalt tv. Det at kanalerne fra basis tv-pakkerne nu gives fri, betyder at mange flere vil begynde at bruge de digitale kanaler, samt at eksisterende digital-kunder vil benytte digitalt TV på flere af husets apparater. I dag er det måske kun husets primære TV der har de digitale kanaler, med tiden kan det være alle TV vel og mærke uden merpris. Den nye frihed betyder at:
Og der vil komme flere og flere kanaler som kun kan ses digitalt. YouSee er stoppet med at tage nye analoge kanaler ind, med mindre det er frie tilbud (som nye DR kanaler). Der vil fortsat være pakker på YouSee kabel-tv. Ikke noget a'la'carte tv.
Er der ikke noget som koster penge? Jo, det er der. Og det er netop noget af det der rynkes på næsen over, i forhold til de nye tilbud fra YouSee. De fleste af de øvrige ting fra digitalt TV i dag kræver nemlig fortsat abonnement. Det betyder at eksisterende kunder på YouSee digitalt TV, som ikke vil undvære de tilbud, reelt får meget lidt ekstra "med i posen" og det til samme pris som nu. Eksempler på ting der fortsat koster penge:
YouSee Plus - Samler op YouSee Plus er tjenesten der samler op på, hvad der "gik tabt" ved at give de øvrige digitale kanaler fri. Altså noget af det som nævnes i listen ovenfor. Tidligere betalte man 199/halvår for kortet. Lejede man YouSee boksen kostede det 59 kr/måned. Det var godt 92 kroner. Nu kommer samme til at koste 89 kroner per måned (kort+boks+tjenester sammenlagt). Så for eksisterende digital-kunder på YouSee kabel-tv, som gerne vil fortsætte med en YouSee boks og de forskellige tjenester og evt. HD kanaler, der er der intet sparet. Og dog, for de har jo også mulighed for frie digitale kanaler på husets øvrige TV, som alle andre.
HD kanalerne er det ømme punkt
Problemet i YouSees nye plan er, at det på papiret pludselig bliver forholdsvis meget dyrt at se HD kanalerne. Ikke fordi prisen på dem er steget, men fordi så mange digital kanaler blev givet fri i dag, uden at HD kanalerne blev det. Man kan selvfølgelig sige det samme om sprogpakkerne, og de øvrige special kanaler, men HD kanalerne er jo et fokus område. Både her på recordere.dk og hos YouSee selv. DR HD bliver dog et frit tilbud. Men ønsker man spejl-kanalerne som Kanal 5 HD, TV 2 Film og TV 2 SPORT HD, samt senere vistnok også TV3 HD (hvis ikke den lander i HD pakken) så kræves der abonnementskort, enten det løse kort til brug i eksisterende modtager eller YouSee Plus.
Så enten kortet alene til kr. 30/måned eller YouSee Plus til kr. 89/måned (incl. boks) vil åbne for de ovennævnte HD kanaler. Ønskes samtidig øvrige HD kanaler som MTV HD, Discovery HD, National Geographic HD, Eurosport HD og BBC HD, skal man abonnere på HD pakken til kr. 79/måned. Dette kræver fuldpakken. Så et abonnement på alle HD kanaler vil koste 109 kr/måned hvis man kan nøjes med kortet alene, og 168 kr/måned hvis det kombineres med YouSee Plus. I forhold til at udbrede HD som "fremtidens TV" vil mange kunder nok fortsat rynke på næsen, og se det som "for dyrt".
Ønskes kun kortet, for at se betalingskanaler på et TV med indbygget DVB-C tuner, så koster det 30 kr/måned. Det svarer næsten til den nuværende kortafgift på 33 kr/måned. Så ønskes eksempelvis favoritpakken, hvor der er 4 valgfrie kanaler, så vil det koste 30+48 kr = 78 kr/måned per modtager.
Hvor og hvornår ? YouSee Clear, de frie digitale kanaler, kommer per 15/9 til 95% af alle YouSee kunder. Men der er kunder på kabel-tv anlæg som fødes af YouSee, der må vente lidt længere. YouSee Plus, de digitale tjester med en YouSee modtager, kommer per 15/9 incl. det nye TV arkiv hvor man kan gense DRs egne udsendelser. Der kommer nogle gode tilbud i den forbindelse, så hvis nogen overvejer at springe på den nye digitale verden hos YouSee, så vent lige nogle uger.
Konklusion Dagens tilbud fra YouSee var først og fremmest fri digitalt tv til alle deres kunder. Og det er et tilbud som kan få stor betydning for hele markedet for digitalt tv, og vende op/ned på anvendelsen af ditto. At YouSee kunder nu frit kan se digitalt tv i hele huset er noget alle bør værdsætte, og tilbudet koster ingenting ekstra for kunderne. Lad ikke de små skævheder ødelægge det billede. Det er skelsættende at 1,1 mio. husstande med et slag får frit digitalt TV. Skævhederne er hvad det efterlader de trofaste digital-kunder tilbage med. Altså de 130.000 der i dag betaler for YouSee bokse, HD-pakker og meget mere. De får dog en ny tjeneste - TV arkivet. Og så kan det være de kan spare et ekstra kort væk, og nøjes med de normale kanaler i soveværelse og børneværelse. HD kanalerne må være dagens foreløbige taber. Men det kan jo være YouSee samler dem op senere, med andre tilbud, når der kommer flere kunder over på digitalt tv. Et nøgleord hos YouSee med digitalt spejl er "Convenience". Det skal være nemt, enkelt og billigt, så følger kunderne efter. Så lad os få lidt mere "HD Convenience" næste gang kortene blandes på ny. | |||
|
|||
Se også:
|
|||
| ANNONCE: |
-
18-09-2009 00:12>>Anonym - 2009/09/07 Nu er der regler for hvordan signalerne skal sendes,, Således at: DVB-T (terristisk) er landbaseret på sendemaster. DVB-S (Satelit) er fra satelit. DVB-C (Cable) er på kabelnet, disse standarder/regler er ikke nogle YouSee kan vælge selv men er tvunget til at bruge DVB-C, de vælger dog selv evt. krypteringsformer i denne standard. Kedeligt hvis du som så mange andre er blevet offer for TV-branchen's vildledende salg af "top-modeller" der reelt har været salg af overskudslagrer fra resten af EU. Da DK er et af de sidste lande til at gå bort fra analog teknik. Håber du bliver mere tilfreds med dit næste TV og så lige husker at det osse skal være forberedt for mpeg4, hvis det skal holde mere end 3 år. YouSee - sådan ! - det er da fedt at det bliver nemmere og billigere at få digital TV. :-) -
07-09-2009 18:09Jeg fatter slet ikke at ingen overhoved omtaler hvor skævt det er at Yousee har valgt at sende digitale spejl i DVB-C...I praksis er der jo ikke tale om nogen form for "convenience" idet der er marginalt få skærme med DVB-C modtager ude hos hr & fru Danmark, så folk der ønsker digitalt tv i hele huset skal forsat købe de åndsvage bokse til hvert fjernsyn...jeg kalder det et stort pressetrick...havde Yousee haft reele hensigter havde de gjort som Comhem i Sverige og givet det digitale spejl fri i form af DVB-T hvilket er indbygget i 99% af de fladskærme folk har hængende...Det en ommer Yousee... -
21-08-2009 23:45Jeg ejer min Samsung boks, den uden harddisk. Hvis jeg nu køber kortet til 30,- pr. måned. er det så ikke det samme som et Yousee Plus abonnement ? Forskellen er ved bare at ved det Yousee kalder Yousee Plus er incl en Samsung boks.... og den har jeg jo.... -
20-08-2009 22:59Bemærk at der er lagt en ny artikel ud nu "YouSee beskriver mulighederne" som forklarer i detaljer hvad man skal bruge kort til, og hvad man kan se uden kortet. -
20-08-2009 22:55De er visse af tilbuddene i YouSee Plus, der kun kan bruges sammen med boks og abonnementskort. Så vidt jeg kan se gælder det uforandret at man skal have boks og kort til følgende: 1. CINEMA (filmleje). Boksen har hidtil krævet standardboks eller HD-boks. Fortsætter dette uændret, eller bliver det sådan at man fremover SKAL have en HD-boks til Cinema? 2. PAUSE og STARTFORFRA. Har hidtil krævet HD-boks. Ændres næppe? 3. TV-ARKIV. Adgang til tidligere sendte DR-produktioner kræver HD-boks. Senere kommer der mod betaling afgang til andre tv-stationers tidligere udsendelser. Kræver HD-boks. -
20-08-2009 22:49Joen C Kabel TV signalet SKAL i dette tilfælde komme fra Kabeltv anlæg tilsluttet Yousee's antenne anlæg. Den løsning du omtaler, kan Boxer levere (hvis deres master står inden for din stue antennes rækkevidde) -
20-08-2009 22:40Jeg mener højst sandsynlig, ny aftale og tillægspakke end den man evt. er tilfreds med? -
20-08-2009 22:38Måske er der alligevel en forandring i bl.a. prisen, hvis du overgår fra en 3106 til en 3126 med selvsamme kort og tillægspakke? -
20-08-2009 22:33Et spørgsmål: Skal man stadig have kabel, eller kan man godt abonnere via en alm stue antenne+en digital tuner der har mpeg4? -
20-08-2009 22:23Hvis i læste lidt i forummet, og ikke noget af det nonsens, der er skrevet i nogen af kommentarene her under nyheden, ville i have erfaret, at der allerede ER en, som har ringet til Yousee, og fået følgende svar. HVIS du har DIN EGEN Smasung HDD digital modtager, skal du kun betale de 30,-kr for Plus abonnementet. MED PLUS abonnementet følger HD-spejl kanalerne med, hvor mange afhænger af om du har fuldpakke eller mellempakke... Akkurat som før. Har du så din egen Yousee Digital modtager (Samsung boksen) vil du kunne gøre som hidtil, altså bruge start forfra, pause, optage og benytte cinema funktionen. Alt sammen som før de digitale kanaler blev givet fri. Nu får du det så lidt billigere, nemlig 360 i forhold til 398, SAMTIDIG med at du får det 30 dages arkiv OG muligheden for uden merpris, at kunne se digital version af alle dine analoge kanaler (- 2 lokal-tv kanaler, der pt kun sender analog svjv.), hvis du har TV der understøtter DVB-C. LEJER du din Samsung HDD digital modtager slipper du stadig lidt billigere, faktisk stadig de 38,- som forskellen ovenover er, da lejen af Samsung HDD boksen stadig er det samme, da det almindelige Plus abonnement inkluderer leje af en Samsung HDD boks.






HD kanalerne blev sorteper i YouSee' nye strategi, hvilket kan undre eftersom YouSee selv kalder HD for fremtiden. Men fremtiden er selvfølgelig heller ikke lige nu og her, hvor YouSee har mere fokus på at få flere kunder over på digitalt tv, og holde konkurrenter som Boxer på afstand. Og da Boxer ikke har HD kanaler, behøver YouSee ikke konkurrere på den front lige nu. Så det er samtidig godt nyt for Canal Digital, der har satset målrettet på at være attraktiv indenfor HD.
Kom til kort
