Forside Nyheder

Mere om Plextor ConvertX

Uddrag af pressemeddelelse fra Plextor:


ConvertX PX-M402U 
 
  Plextors ConvertX gør analoge billeder digitale
– Europas første MPEG-4 konverter


Bruxelles, 03-03-2004: Plextors nye ConvertX overfører analoge billeder fra eksempelvis videobånd og videokameraer til digital media, hvilket betyder, at hjemmevideoer og andre analoge billeder nu kan overføres til cd og dvd af brugerne. ConvertX tager hånd om den analoge information og konverterer den til MPEG-1 og 2 samt MPEG-4 og DivX.


Med ConvertX´s MPEG-4 komprimering kan man overføre 2 timers video til en almindelig cd og op til 10 timers video til en dvd. Overføring foregår via USB 2.0, og enheden har desuden stereoindgang, S-videoindgang samt kombineret indgang.


ConvertX indeholder programmerne DVD Software og WinDVD til videoredigering. De medfølgende programmer giver mulighed for blandt andet at tage screenshots, zoome ind på udvalgte scener og skabe thumbnails. Plextors “Direct to disc” og “Edit on disc”- teknik gør, at man kan overføre og brænde billeder samt redigere udvalgte dele af indholdet på den nyskabte cd/dvd. Enheden er dækket af Plextors obligatoriske 2-årige byttegaranti.


Pakkens indhold
Pakken med ConvertX PX-M402U indeholder: WinDVD, USB-kabel, S-videokabel, A/V-kabel, AC-adapter samt installationsguide på 16 sprog.


Systemkrav
Pentium III 800 MHz eller højere, Windows XP/Windows 2000, 256 MB RAM, 10 GB ledig harddiskplads, videokort med 24 bits opløsning, support af DirectX 9.0b, lydkort med understøttelse af 48KHz playback, USB 2.0 tilslutning, cd-rom til installation samt DVD-RW til at brænde cd’er og dvd’er.


Om Plextor
Plextor er en af verdens førende producenter af lagringsprodukter og hører til blandt pionererne indenfor cd-teknologien. Virksomheden sælger sine produkter globalt via førende distributører. Plextor er et fuldt ejet datterselskab af den japanske teknologi- og elektronikkoncern Shinano Kenshi Corporation, og har siden 1990 haft sit hovedkontor i USA. Selskabets tradition for at fremstille højteknologiske produkter går tilbage til 1918. Europakontoret åbnedes 1994 i Bruxelles, og har siden lanceret produkter som cd/dvd-rom enheder, cd/dvd brændere, cd media og USB-hukommelsesmoduler. Yderligere information kan findes på
www.plextor.be


Kilde: http://www.plextor.be/Dansk/press/press_pxm402u.html

Annonce