Forside Nyheder

JVC digitale receivere. RX-D701, 7 kanals A/V receiver – 2006 nyhed!!

 

  


(tryk på billedet for et større)


 


Indledning.


Denne artikel er ikke baseret på en test af receiveren RX-D701, men er skrevet ud fra andet materiale om receiveren. Jeg ville gerne have haft receiveren fysisk, men dette var ikke muligt, da den dags dato ikke er på lager i Danmark.


 


For ikke så længe siden begyndte jeg at overveje om digitale audio/video (A/V) receivere/forstærkere mon var begyndt at blive tilgængelige. (I artiklen taler jeg blot om ?receivere?, men det dækker audio/video (A/V) receivere/forstærkere). Jeg kunne se visse fordele ved en digital receiver ? ved tilslutning af digitale enheder som MiniDisc, DVD-afspiller/-optager, fladskærmsfjernsyn m.v.


 


Det jeg begyndte at overveje ? og som ledte mine tanker hen imod digitale receivere ? var følgende: Hvis man har tre eller flere videoenheder, men kun to scart-indgange på fjernsynet plus composite (som det er tilfældet på mit fjernsyn) ? hvad gør man så? Jo, man kunne jo købe en scart-box, gerne én, der kan skifte fra den ene kilde til den anden automatisk eller med fjernbetjening. Sådanne enheder er relativt dyre ? og kan kun bruges til scart-tilslutninger (plus evt. nogle af de andre analoge tilslutningsmuligheder).


 


Så kom jeg til, at tænke på, at der også er video-indgange og -udgange på min Sony STR-DB1080 QS receiver. Jeg fandt dog ud af at de kun kan tage samme signaltype ud som ind ? f.eks. S-video ind og S-video ud. Så anvendelsen er måske lidt begrænset ? og der er heller ingen scart stik ? og umiddelbart troede jeg ikke man kunne får receivere med scart stik…


 


JVC’s RX-D-serie.


… Så faldt jeg over JVC?s RX-D-serie. Jeg kunne hurtigt se, at dette var nogle interessante produkter. Jeg vil i denne artikel koncentrere mig om primært RX-D701 og kun komme en smule ind på RX-D301 og RX-D201.


 


Det der især adskiller sig fra andre receivere, er muligheden for tilslutning til PC med USB-kabel eller trådløst ? RX-D201 har kun mulighed for kabeltilslutning.


 


RX-D701.


Jeg vil hoppe direkte frem til RX-D701, da denne er topmodellen med de fleste muligheder ? men mange ting er de samme hos RX-D201 og RX-D301.


 



 


I nedenstående skema er ridset nogle enkelte hovedpunkter op for RX-D701 og RX-D301.


 




























































































 


RX-D701


RX-D301


Udgangseffekt


130 W pr. kanal


110 W pr. kanal


PEM DD konverter


192 kHz/24 bit,


front/center &


surround kanaler


192 kHz/24 bit,


front kanaler


Video signal konvertering


til HDMI


Ja


Nej


Video signal konvertering


komposit til komponent


Ja


Nej


Video signal konvertering


komposit til S-video


Ja


Ja


Analog audio


2 indgange


2 indgange


DVD-audio 5.1 kanal indgang


Ja


Ja


Digital audio


3 optiske indgange,


1optisk udgang og


1 elektrisk udgang


2 optiske indgange,


1optisk udgang og


1 elektrisk udgang


Komponent video


2 indgange og 1 udgang


2 indgange og 1 udgang


S-video


2 indgange


1 indgange


Komposit


2 indgange


1 indgange


21 polet scartstik


3 stk.


3 stk.


HDMI


2 indgange og 1 udgang


Nej


USB stik til USB kabel


Ja


Ja


Trådløs PC-forbindelse


Ja


Ja


Menubetjening (GUI går jeg ud fra)


Ja


Nej


Smart surround opsætning


Ja


Nej


SEA hukommelse (manuel)


Ja ? for hver kilde


Ja ? for hver kilde


Lyd niveau display på tv-skærm


(kun komposit og S-video udgangs-


signaler


Ja


Nej


Fysiske mål (B x H x D)


435 x 91,5 x 371


435 x 91,5 x 371


Vægt i kg


7,8


6,8


(GUI = grafisk brugergrænseflade).


 



Receiverens frontklap åben.


 


Fordele.


En af de store fordele ved en digital receiver er bl.a. størrelsen. P.g.a. de digitale kredsløb, der fylder mindre plads men som kan det samme (eller mere) som analoge kredsløb, er det muligt at lave receiveren med et mindre fysisk design. Dens fysiske mål er 435 x 91,5 x 371 mm (B x H x D) og den vejer 7,8 kg. Til sammenligning er størrelsen på DR-MH300 (HDD+DVD-optager) 435 x 70 x 300. Der er således skåret 68,5 mm af højden i forhold til en ?almindelig? receiver som Sony STR-DB1080.


 


At signalbehandlingen foregår i det digitale domæne giver også nogle fordele som mulighed for bedre lydkvalitet ? samt muligheden for at tilslutte forskelligt digitalt udstyr som DVD-afspiller/-optager, CD, MiniDisc, DAT og andre digitale lyd- og videoenheder ? uden tab af kvalitet i forbindelse med digital til analog konvertering.


 


Det digitale domæne åbner også op for nogle spændende tilslutningsmuligheder.


 


HDMI.


HDMI står for High Definition Multimedia Interface, der er den digitale afløser for scartkablet, der idag er standarden for analog tilslutning af videoudstyr. Èn af de store fordele ved HDMI-kablet er, at det kan overføre video i høj opløsning samtidig med op til 7 kanals lyd ? i et og samme kabel. HDMI er sålede forberedt til fremtidens HD-TV og video i høj opløsning. HDMI understøtter bl.a. 720p og 1080i HD-videostandarderne (progressiv henholdsvis interlaced). HDCP, dvs. High-bandwith Digital Content Protection understøttes også, tillige med bagudkompatibilitet med DVI formatet.


RX-D701 er forsynet med ikke mindre end 2 HDMI indgange og 1 HDMI udgang. Det er således muligt at tilslutte to HDMI kompatible enheder, såsom DVD-optager, DVD-afspiller, computer eller HTPC med DVI og lignende.


 


Video tilslutninger.


På denne receiver kan man anvende en række forskellige videotilslutninger, nemlig komposit video, S-video, komponent video og HDMI. En geniale ting ved denne receiver, er at ethvert videoindgangs signal kan konverteres til ethvert udgangssignal ? også fra analog til HDMI! Nedenstående figur viser mulighederne.


 



 


Således er der mulighed for opkonvertering af f.eks. signalet fra en VHS-video eller en DVD-afspiller uden HDMI til et HDMI udgangssignal for optimal visning på f.eks. fladskærmsfjernsyn. Opkonverteringen indeholder IP konvertering (Interlace/Progressive) ved hjælp af en DCDi fra Faroudja. Denne kraftige grafik-chip sikre flotte støjfri billeder i høj opløsning.


 


Af videotilslutninger er der følgende:


 




  • Komposit ? 2 indgange.



  • S-video ? 2 indgange.



  • Komponent ? 2 indgange og 1 udgang.



  • Scart ? tre 21 polede scart-stik.



  • HDMI ? 2 indgange og 1 udgang.

 


 


(tryk på billedet for et større)



Receiverens bagside.


 


PC-link.


En anden genial følge af det digitale domæne er muligheden for PC-link. På denne receiver er der valgmulighed mellem kablet USB-forbindelse og trådløs USB forbindelse. Dette giver mulighed for tilslutning af computeren og dermed mulighed for at lytte til musik, der ligger på computeren ? eller internetradio ? inde i stuen med receiveren. Dette giver mulighed for langt bedre lyd og lydvolumen, end via de computerhøjtalere, der evt. er tilsluttet computeren. Dette er en virkelig god funktion til større fleksibilitet. Den trådløse forbindelse har en transmissionshastighed på 2 Mbps og bruger 2,4 GHz båndet. Dette giver mulighed for tabsfri gengivelse af alle musikfiler ? også ukomprimerede! Derforuden anvender receiveren DSSS ? Direct Sequence Spreading Spectrum ? der sikrer transmission af ukomprimerede filer, uden indflydelse fra støj fra andet udstyr, således at den høje lydkvalitet i det ukomprimerede materiale bevares. Den trådløse forbindelse skulle efter sigende virke ganske fortrinligt selv over lange afstande som fra ét rum til et andet eller endog fra én etage til en anden. Rækkevidden skulle være op til ca. 30 meter. Den trådløse sender til computeren er en flashdisk lignende USB-enhed, der sættes i computerens USB-port.


 



USB sender til trådløs forbindelse fra computer.


 


Teknikken bag det slanke ydre.


Hybrid Feedback digital forstærker.


I JVC?s RX-D701 er udstyret med Hybrid Feedback digital forstærker ver. III. Den digitale forstærker digitaliserer først signalet, hvorefter det forstærkes. På grund af at den digitale forstærkning er meget mere effektiv end analog forstærkning, bliver effektforbrug og spildvarme mindre. Dette betyder igen at den digitale forstærker kan klare sig med en mindre transformator og mindre strømforsyning. JVC?s Hybrid Feedback digitale forstærker arbejder med to modkoblingssløjfer og leverer derved høj lydkvalitet. De to modkoblingssøjfer er dels en digital og dels en analog modkoblingssløjfe:


 




  • Den digitale modkoblingssløjfe resulterer i en stor forbedring i præcisionen når PVM signalerne frembringes (Pulse Width Modulation).



  • Den analoge modkoblingssløjfe sikrer at kurveformen på det analoge udgangssignal er den samme som for indgangssignalet.



 


I de nyeste digitale receivere ? heriblandt RX-D701 ? er denne Hybrid Feedback digitale forstærker opgraderet til ver. III. Version III arbejder med dobbelte modkoblingssløjfer ? altså både to analoge og to digitale modkoblingssløjfer. Dette resulterer i mindre forvrængning fra højtalernes impedansvariationer og derved bliver den samlede harmoniske forvrængning mindre, nemlig lavere end 0,004%.


 


Ydermere har JVC udviklet en ny IC, med typebetegnelsen JCV8015. Denne indeholder alle nødvendige kredsløb til signalbehandlingen, bl.a. Hybrid Feedback signalbehandlingen, PVM modulatorer og to audio indgangstrin. Fordelen ved denne IC er, at antallet af komponenter reduceres væsentligt og printkortet kan laves mindre.


 


Digital Signal Processor (DSP).


AV-receivernes hjerte er en højtydende digital signal processor fra Texas Instruments (TMS320DA601). Denne chip er p.t. én af verdens hurtigste og kraftigste chip af sin art. Den har en kapacitet på 1.800 MIPS eller 1.350 MFLOPS ved en clockfrekvens på 225 MHz.


 




  • MIPS: Million Instructions per Second. En computer med 1 MIPS behandler 1 million instruktioner pr. sekund, hvor 1 instruktion er en kommando, som sendes til DSP chippen for direkte kontrol og behandling af data.



  • FLOPS: Floating Point Operations per Second. Det vil sige antallet af flydende komma kalkulationer pr. sekund, på basis af reelle tal.


 


Disse DSP chips er kompatible med mange surroundformater.


 


Surround lyd-formater.


Receiverne er kompatible med mange af de anvendte hjemmebiograf surround lyd-formater, såsom:


 




  • Dolby Digital og Dolby Digital EX ? forskellen på disse to er, at EX-systemet tilføjer en matrix-kodet center bagkanal til de adskilte 5.1 kanaler, der er at finde i Dolby Digital.



  • Dolby Pro Logic IIx ? dette lydformat kan levere op til 7.1 kanals lyd ud fra et stereo eller 5.1 surround lydsignal.



  • DTS og DTS-ES ? DTS-ES er bagudkompatibel med DTS og er et Discrete 6.1 og Matrix 6.1 lydsystem, der forbedrer surroundoplevelsen ved retningsbestemt lyd.



  • DTS NEO:6 Surround ? leverer en 6.1 surround oplevelse ud af almindeligt stereosignal.



  • DTS 96/24 ? med dette lydformat er der mulighed for at nyde 5.1 kanals soundtracks med en opløsning på 96 kHz/24 bit på DVD-video.


 


Virtual Surround Back.


Dette system tager 6.1 kanals materialet fra Dolby Digital EX eller DTS-ES og fordeler lyden mellem venstre og højre surround kanal, så oplevelsen bliver næsten den samme som ved ægte 6.1 kanals lyd ? i et 5.1 kanals setup!


 


Smart Surround opsætning.


Dette system gør det muligt at udføre en nem og hurtig opsætning af surround systemet ? tilpasset det rum hvor surround anlægget skal nydes. Ved blot at klappe i hænderne sætter systemet sig selv op, med de korrekte niveauer for tidsforsinkelse og lyd for de enkelte højtalere. I den nyeste version (Ver. 3.0) er det endvidere muligt ? smart og enkelt ? at kontrollere opsætningen via grafisk brugerflade på fjernsynet (gælder for RX-D701 og RX-F31).


 


Justering af centerkanal.


I de fleste setup, kan centerhøjtaleren være placeret i en anden højde end fronthøjtalerne. Fronthøjtalerne står typisk i ørehøjde, mens centerhøjtaleren kan være placeret anderledes. Systemet justerer så lyden fra centerhøjtaleren således, at den lyder som om den er i samme højde som fronthøjtalerne. Dette betyder, at oplevelsen af bl.a. dialoger er mere naturlig.


 


Avanceret Digital Acoustics Processor (DAP).


Denne teknologi simulerer lyden i forskellige akustiske miljøer, såsom koncertsale, klubber m.v. Teknologien til simulering af de forskellige akustiske miljøer er lavet i samarbejde med én af verdens førende arkitekter og bygherrer inden for koncertsale. Teknikken kan arbejde med multikanals lydmateriale og ved hjælp af enorme datamængder skabes lydfelter, der ellers ville være vanskelige at opnå med konventionelle systemer. De almindelige systemer anvender måling af impulssvar, mens JVC?s DAP er udviklet ved, at et ekspertpanel, vurderer hvert enkelt lydfelt og modificerer indtil flere gange ved lydtests. Oplevelsen er, at lydfelterne gengives med en realistisk simulering med en oplevelse af lydfeltet som meget naturlig.


 


CC konverter og K2 teknologi.


Receivernes CC-konverter er opgraderet til, at kunne gengive mange forskellige lydformater med optimal lydkvalitet. Konverteren arbejder med forskellige algoritmer afhængig af om det drejer sig om ukomprimeret audio, som fra CD og DVD eller om der er tale om ét af de mange komrimerede formater, der findes idag: MP3, WMA osv. Denne opgraderede konverter findes på RX-D701 og RX-D301.


 


K2 teknologien samarbejder med CC-konverteren med det formål, at forbedre lydkvaliteten og bringe den op på et niveu, der efter professionel standard er tæt på de originale master optagelser. CC-konverteren gendanner simpelthen manglende signaler i hørbare frekvenser ? ud fra originale algoritmer. For gengivelse af svage signaler anvendes high-bit kvantisering. Igen har lyttetest udført af studeteknikkere og musikere sikret, at algoritmerne og den musikalske lydkvalitet kan godkendes på professionelt niveau.


 



Fjernbetjening.


 


Afslutning.


Der er med en digital receiver som RX-D701 tale om en virkelig avanceret receiver/forstærker, der er i stand til at levere op til 7.1 kanals lyd i meget høj kvalitet ? og med stor styrke. Med denne receiver er der lagt op til nogle gode lyd-oplevelser ? måske får den gamle yndlings film et ekstra pift.


 


Digital receiver/forstærker er fremtiden. Det digitale indre giver mange fordele ? forbedret lydkvalitet ved anvendelse af de mindre digitale kredsløb, forbedret design af receiveren ? fra at være en forholdsvis stor kasse er receiveren på vej ned i en størrelse og et design, der matcher de mest moderne HDD+DVD-optagere. Andre fordele er HDMI og video-opkonvertering, USB-link til computerens musiklager med USB kabel eller trådløst!


 


Denne receiver RX-D701 har alt hvad man kunne ønske sig ? næsten, man kan jo altid drømme om mere. Feks. kunne man tænke sig en DAB-radio i tillæg til FM-radioen. Stik til pladespiller mangler egentlig også i denne topmodel. Man kunne måske også drømme om en harddisk med mulighed for at optage musik fra mange tilsluttede forskellige kilder ? og i tillæg en CD/DVD-audio brænder, der kan overspille musikken fra harddisken i det lydformat man måtte ønske sig. Grafisk bruger grænseflade til styringen af musik-delen. Indbygget internetradio og internetstik….


 


…. Men der er ingen tvivl om at denne receiver vil kunne opfylde de flestes behov i mange år fremover!!


 


Annonce