Forside * Tests

Anmeldelse af Thomson DTI1003

 


Indledning


DTI1003 er en DVB-T modtager fra Thomson


Den svagt gennemsigtige hvide front ligner den Philips også bruger, men derudover er der ikke mange ligheder imellem de to DVB-T modtagere.


Det er et metal-kabinet, og med en god vægt bag. Det første indtryk er godt.


 


Setup




 


Installationen går nemt. Dette er dog en af de få modtagere i denne test, der ikke tilbyder dansk sprog i menuerne. Her er der valgt Engelsk.

 


EPG





 


Den indbyggede EPG giver et godt overblik over TV-programmet på de enkelte kanaler. Der er også udvidet information, og mulighed for at programmere den indbyggede timer.


Et minus er at navigering i EPG’en er lidt langsom. Det tager lige et øjeblik, fra man har trykket på piletasten til cursoren rent faktisk flytter sig på skærmen. Især hvis man skal flere trin ned, så virker den unødig langsom.


 


Timeren har det den skal have. De nødvendige muligheder, for at vække boksen og få den ind på rette TV-kanal som hjælp til en video eller DVD-optager.


 


Tekst-TV




Der er indbygget tekst-tv dekoder i Thomson modtageren.


Den er handy, og lige ved hånden. Dog er der ingen hukommelse for sider, så den bladrer ret langsomt.


Det er ikke en fejl at billedet ser lidt gråt ud. Thomson har fravalgt den sorte baggrund til deres Tekst-TV visning. Istedet kan vælges imellem grå. halvgennemsigtig og gennemsigtig.


Den grå baggrund gør det sværere at læse teksten. Men halvgennemsigtig er ok.


 


 


RF modulator


Der er indbygget RF modulator. Det betyder at signalet fra DVB-T modtageren kan sendes videre til andre rum i huset via antennekabel. Der kommer undertekster og menuer med på RF udgangen. Lyden er dog mono. RF udgangen vil altid vise den samme kanal som de øvrige AV-udgange (SCART mv).


Kvaliteten af denne RF-modulator er middel. Farver og skarphed er fine, men der er en del støj/grums i billedet.


 


Dolby Digital lyd


Modtageren understøtter Dolby Digital biograflyd, og lyden kan hentes ud til Surround-forstærkeren via Digital Coax bøsningen bagpå.


TV2 sender allerede Dolby Digital, dog kun stereo indtil videre. DR sender ikke Dolby Digital endnu.


Mute-knappen og Volume-knapperne har ingen effekt på ikke på denne udgang.


 


Spil




Der er et enkelt hyggespil i denne DVB-T modtager. En kabale Thomson kalder Mania.


 


Fjernbetjeningen




Thomson fjernbetjeningen er ikke et hit. Godt nok er den ikke retningsfølsom, og det er et plus. Men tasterne er gummi, og mange af de vigtige knapper er for små til en voksen mandehånd.


Fjernbetjeningen har mulighed for at styre TV og DVD fra Thomson også, men man har slet ikke lyst til at bruge denne fjernbetjening til disse vigtige opgaver.


Så tommelfingeren ned, og frem med universalfjernbetjeningen istedet.


 


 


Tilslutninger








  • SCART TV  (RGB, Component, S-video og composite)
  • SCART Video  (Composite)
  • Digital lyd udgang (Coax)
  • Analog lyd (stereo) 
  • Antenne loop


     


     


    Bemærk muligheden for at vælge Component i SCART udgangen. Det kræver et special-kabel fra SCART til 3x phono at få det ud. Men skal man bruge en DVB-T modtager til en projektor er Component normalt at foretrække (når der ikke ligefrem er HDMI)


     


    Fejl observeret 



    En enkelt gang døde modtageren, og var svær at vække igen. Det var da strømmen var taget fra, og blev tilsluttet igen. Den røde off-lampe lyste kun svagt, og den reagerede ikke. Først efter gentagne gange at have fjernet power kabel, og tilsluttet det igen, kom den sig og kørte igen normalt.


    Fejlen kunne ikke genskabes.


     


    Konklusion



    Dette er en lille ok DVB-T modtager. Den har pæne menuer og er nem at betjene. Der er dog ikke danske menuer i denne model.


    Der er et tilpas antal tilslutninger, og det er et plus at den har component-udgang (via SCART) så den kan bruges som tuner til en projektor.


    En enkelt gang døde modtageren og var svær at vække igen. Selvom det måske var en enlig svale, efterlader det aligevel et indtryk af en ikke helt stabil hardware.


    Er set til 800 kr. Nok en pris i den høje ende for denne modtager.


     


    Bedømmelse































    4,0 Design og finish
    5,0 Støj
    3,5 Betjening
    2,0 Fjernbetjening
    3,0 Kvalitet
    3,0 Fleksibilitet
    2,0 Pris



     














    Specifikationer


    Sprog
















    Danske menuer

     (Svensk / Engelsk)
    Dansk brugsanvisning  (Svensk / Engelsk)
    Danske undertekster

    Features





























































    Display på modtageren (kanal / ur)


    PVR / recorder funktion


    Tekst-TV dekoder


    EPG Nu & Næste


    EPG TV-program oversigt

    Dolby Digital 5.1 lyd
    Timer for kanalskift
    Timer for PVR optagelse
    Kortlæser
    Strømforsyning af aktiv antenne
    RF modulator
    Stereolyd på RF modulator
    Undertekster på RF modulator
    Menuer RF modulator


    Tilslutninger













































    HDMI udgang


    SCART til TV

     (RGB, Component, s-video, composite)
    SCART til video / recorder  (Composite)
    Ekstra composite udgang
    Ekstra s-video udgang
    Analog lyd udgang (stereo)
    Digital lyd udgang (coax)
    Digital lyd udgang (optisk)
    Antenne loop
    RF modulator


    Tests og afprøvninger









































    Fjernbetjening ufølsom med retningen


    Fjernbetjening har gode knapper

    Opstarttid fra stand-by 4 sek.  
    Opstarttid fra slukket 19 sek.
    Tid til stand-by 2 sek.
    Kanalskifte pgm+ pgm- 2 sek.
    Kanalskifte direkte nr 3 sek.
    Strømforbrug stand-by 7 W
    Strømforbrug drift 8 W


    Mål og vægt













    Mål (BxHxD)

    25×4,5×15 cm

    Vægt

    710 g


    Frekvensområder





























    VHF bånd III  (C5-C12)

     (Krav i Nordig standarden)

    UHF bånd IV  (C21-C37)

     (Krav i Nordig standarden)
    UHF bånd V  (C38-C69)  (Krav i Nordig standarden)
    S-Mid  (S1-S10)  (Ikke krav efter Nordig std)
    S-Super  (S11-S20)  (Ikke krav efter Nordig std)
    S-Hyper  (S21-S41)  (Ikke krav efter Nordig std)


     


    Annonce:

    Få samlet overblik i sammenligningsskemaet




     Se flere billeder i vores galleri

    Annonce:
    Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.