Forside Nyheder

Sony lancerer Bravia X2000

Uredigeret pressemeddelelse fra Sony





Avanceret high definition tv i flotte farver


Sony lancerer Bravia X2000


Sony introducerer nu sit mest avancerede LCD fladskærms-tv til dato. Bravia X2000 kombinerer den nyeste high definition-teknologi med et fuldstændigt enkelt og stilrent design, der kan tilpasses individuelt til forbrugerens boligindretning. Modellen bygger videre på Sonys årelange erfaring med tv-billeder i høj opløsning. Verdens store tv-stationer bruger Sony-udstyr til optagelse og redigering af HDTV, og resultatet af optagelserne opleves bedst på Sony’s nye Bravia X2000 LCD-tv på 46 tommer.



Bravia X2000 er markedets mest stilrene tv, der matcher de fleste moderne hjem.


Sony introducerer nu det første 46? LCD-tv med fuld HD-opløsning på 1080 linier, der anvender Sonys nye S-PVA (Super Patterned Vertical Alignment) LCD-panel. Sonys S-PVA LCD-panel udmærker sig ved et meget højt kontrastniveau, en bredere betragtningsvinkel og en hurtig reaktionsevne, der sikrer perfekt gengivelse af hurtige bevægelser i billedet.


 


Bravia X2000 er desuden det rigtige valg for de designbevidste, fordi det er utrolig kompakt og samtidig fås i en række moderigtige farver ? et nyt frisk pust i tv-markedet.


 


Fuld 1080 liniers HD-opløsning


HDTV er allerede en realitet for enkelte forbrugere, og ventes i de kommende år at blive standard. Det betyder, at forbrugerne kan vente en opløsning fra 720 til 1080 linier mod dagens almindelige tv-billede på 576 linier. 1080 liniers opløsning anvendes blandt andet af Canal Digitals C MORE HD satellitkanal, og vil også være at finde i den kommende PlayStation 3 samt i Blu-Ray filmformatet, der er den højtopløste afløser for dagens DVD-format.


For også at få fuldt udbytte af opløsningen i egne optagelser har Sony lanceret et lille kompakt high definition videokamera til hjemmebrug, HDR-HC3 der giver forbrugeren glæde af formatet hele vejen rundt.


 


“Colour like no other”


Naturlige farver i tv-billedet er ikke nogen selvfølge i fladskærmsalderen. Det kræver både avanceret teknologi og stor omhu at skabe farveægthed. Sloganet for Sonys tv er “Colour like no other” ? farver som ingen andre. Et slogan, der forpligter, og med den nye Live Colour Creation farveteknologi viser Sony hvor tæt man kan komme på det perfekte.


 


Kombinationen af avanceret billedbehandling og en ny lyskilde i det flade LCD-panel udvider farvedybden med 30 procent ? i specielt røde og grønne partier i billedet. Resultatet er naturlige farver i en grad, der ikke tidligere er opnået med fladskærmsteknologi.


Samtidig med introduktionen af Bravia X2000 introduceres også Sonys hidtil mest avancerede billedbehandling, BRAVIA ENGINE EX. BRAVIA ENGINE EX er et fuldt digitalt billedkredsløb, der renser og filtrerer signalet, justerer kontrast og gradering, hvor det behøves og tilpasser farverne. Endelig fordobles signalets opløsning, hvilket specielt er en fordel ved almindelige tv- og DVD-signaler, der opleves som højere opløste.


 


Enkelt og smukt


Selv om et tv indeholder den mest avancerede teknologi, behøver det ikke se avanceret ud, specielt ikke når skærmen er stor. Tværtimod er designet på Sony Bravia X2000 holdt i stramme, minimalistiske linier med detaljer i glas og aluminium. Ved leveringen kommer tv’et med en diskret sølvfarvet frontramme, der skjuler højttalerne. Frontrammen er udskiftelig med nye rammer i farverne sort, hvid, blå og rød, således at tv’ets udseende i hjemmet kan tilpasses den øvrige boligindretning. Enkelt og smukt.


 


Forbindelserne i orden


Det kræver gode forbindelser at se HDTV. De højtopløste tv-billeder leveres af disc-afspillere og modtagebokse til satellit- og kabel-tv. Sony Bravia X2000 har fire indgange til HDTV: To digitale HDMI-indgange, der bedst kan forstås som HD-erstatningen for det kendte scart-stik, og to analoge Component Video-indgange, der også kan håndtere HDTV-signaler op til 1080 linier.


 


Der findes desuden en indgang til PC, en indgang til videokamera, tre scartstik samt en analog og en digital stereo-lydudgang.


 


Digitalt tv via egen antenne


Forbrugere, der modtager tv via egen antenne, får desuden stor glæde af den indbyggede digitale modtager til DR og TV2’s nye digitale sendenet. Det betyder bedre kvalitet end fra de gamle tv-sendere, valgfri undertekstning og elektronisk programoversigt for alle kanaler på én gang. Samtidig er DR2 landsdækkende i det nye sendenet. Den store fordel ved den indbyggede modtager er, at man slipper for en ekstra boks, ekstra kabler og en ekstra fjernbetjening. Al betjening er integreret i tv’et.


 


Endelig er Sony Bravia X2000 udstyret med 2500 siders hukommelse i tekst-tv. Det giver visning af alle sider og undersider uden ventetid.


 


Lavt standbyforbrug


Der er stor fokus på den strøm, som alle vores elektroniske apparater forbruger, når de er slukket, det såkaldte standby forbrug. Ifølge elselskaberne bruger et tv gennemsnitlig strøm for 57 kr. om året, mens det er slukket. Sony er meget opmærksom på standby forbruget, og alle nye Sony-tv bruger for ca. 4 kr. strøm om året i standby.


 


Sony Bravia X2000 kombinerer simpelthen alle de seneste tv-teknologiske landvindinger med et fleksibelt, stilrent design og den enklest mulige daglige betjening.


 


Bravia X2000 fås i butikkerne fra juni 2006.


Tekniske data:


Modelnavn: KDL-46X2000


Skærmstørrelse: 46 tommer


Skærmteknologi: Super PVA Fuld HD LCD-panel, 1920 x 1080 billedpunkter


Farveteknologier: Sony Live Colour Creation, Wide Color Gamut lyskilde


Billedbehandling: BRAVIA ENGINE EX


Kontrastforhold: 1300:1 (fast kontrast)


Responstid: 8 ms (grå til grå)


Betragtningsvinkel: 178 grader


HD-indgange: 2 x HDMI (op til 1080p), 2 x Component Video (op til 1080i)


Andre indgange: 3 scartstik med RGB, PC-indgang, camcorder-indgang, antennestik


Lydudgange: Analog stereo og digital optisk stereo (fra DVB-T tuner)


Tuner: Kombineret analog og DVB-T tuner


Tekst-tv: 2500 siders hukommelse


Standbyforbrug: 0,3W


 


Vejledende udsalgspris:


kr. 48.000


 

Annonce