Forside Nyheder

Radioens arkivguld på nettet





Henved 750 radioprogrammer fra DRs arkiv kan fra i dag lørdag høres eller genhøres på dr.dk, og flere programmer kommer til den næste tid. Det betyder, at man for eksempel kan høre Radio Rita, P4-i-P1 og Ib Rehné, Cairo på ny.


Morgennisserne – her med Gunnar Nu og Jørn Hjorting. Foto: DR Arkiv


 


Hvad var det, der gjorde, at ?Gregory-mysteriet? lagde gaderne øde i 1950?erne? Hvordan lød Radioavisen, da den første mand satte sine ben på månen i 1969, og hvad var det egentlig, speedsnakkeren Kim Schumacher fik liret af i sendefladen på P3 i 1980?erne?


Dét – og meget mere – er der mulighed for fremover at udforske på DRs netsted med arkivguld, www.dr.dk/bonanza.


På branchefestivalen Radiodays, der bliver holdt i denne weekend i DR Byen, kunne DR lørdag holde virtuel åbningsreception for en relanceret udgave af Bonanza-sitet. Ændringen betyder, at en masse af radioens arkivguld fremover også vil være at finde på netstedet, der blev lanceret den 16. januar i år. Her blev DRs brugere fra en start bedt om at vælge de 100 tv-programmer fra DRs arkiv, som de helst så digitaliseret først og lagt ud, så de kan ses på dr.dk. Og siden er endnu flere tv-programmer fra DRs gemmer kommet til.


 



Radio Rita kan også høres på Bonanza. Foto DR Arkiv


 


750 programmer fra en start


?Ved premieren på Bonanzas radiodel gør vi cirka 750 radioprogrammer og -klip tilgængelige, men det er kun en begyndelse. Mange flere programmer kommer til i den kommende tid,? forklarer Thomas Klinkby, der er redaktør for Bonanza-sitet.


Han forklarer, at det er nogle af de programmer, som DR har fået flest henvendelser fra brugerne om, som i første omgang bliver lagt på Bonanza-sitet.


?Derudover er vi også på radiodelen gået genremæssigt frem, så der er indhold inden for satire, begivenheder, kendte stemmer, montager, portrætter, sport, radioøjeblikket og meget mere,? forklarer Thomas Klinkby.


 


Radioaviser og pausegymnastik


Blandt DRs radioprogrammer, der nu er mulighed for at genhøre, er for eksempel ?Radio Rita?, ungdomsprogrammerne ?P4-i-P1?, ?Tæskeholdet?, ?Børneradio? med for eksempel Carsten Overskovs fortællinger?, ?De ringer vi spiller? og ?Morgennisserne?. Men også radiosatire som ?Terkel i knibe?, Det Brune Punktums ?Hej, det er mor?-beskeder, gamle radiospil, ældre radioaviser, morgen- og pausegymnastik og radiobøffer bliver lagt ud på Bonanza. Her vil kendte navne som ?Christian Winther, Washington? og ?Ib Rehné, Cairo? også få permanent plads, side om side med pausesignalet, rådhusklokkerne, Jørgen de Mylius? første hitlister og de første udsendelser fra DRs regionalradioer.


 



Kim Schumachers kommentarer fra 80’erne kan høres igen. Foto DR


 


Historisk aftale


På verdensplan er DRs Bonanza-site historisk, da Danmark er det første sted i verden, hvor en medieinstitution som DR og rettighedshaverne er blevet enige om en aftale om, hvordan arkivguldet kan gøres tilgængeligt. Aftalen har inspireret det øvrige Skandinavien, og aktuelt er BBC meget interesseret i modellen.


 


Også DRs brugere er stærkt interesserede i Bonanza.


?Vi har netop rundet 10 millioner glade gensyn i form af startede program- eller klipstreams, og der har været en overordentlig positiv respons fra brugerne. Samtidig kan vi også se, at danskerne, som klikker ind på Bonanza, bliver på sitet i lang tid efter internet-målestok; nemlig 10 minutter,? siger Thomas Klinkby.


DRs chefredaktør for on demand-området, Nicolai Porsbo, glæder sig over, at gamle radioprogrammer nu også bliver tilgængelige for DRs brugere.


 


Merværdi for licensen


?Vores uofficielle slagord for Bonanza er, at sitet er ?ren merværdi for licenskronerne?, og jeg må sige, at det aldrig har passet bedre. Indholdet i DRs arkiver er en væsentlig del af danskernes kulturhistorie, og fremover vil såvel tv- og radioprogrammer kun være ét klik væk – uanset om man er forsker eller bare har lyst til at få en spøjs eftermiddag med gyldne genhør. Jeg er sikker på, at det nok skal blive populært, og vi vil fortsætte med at fylde masser af indhold på sitet i de kommende år, efterhånden som DR får mere og mere fra arkiverne digitaliseret,? siger han.


 



Ib Rehné – Cairo. Foto DR TVarc


 


Kilde: DR  (www.dr.dk/bonanza)

Annonce