Forside Nyheder

SBS TV gør sig klar til Boxer

 



SBS TV er gået ind i kampen, om fremtidens tv-distribution, og er ved at trimme kanalerne til udvidelsen af DTT nettet og en aftale med Boxer.


Den nye mandekanal 6’eren, er i virkeligheden ikke en rigtig ny kanal, men en opfriskning af den lidt hensygnende SBS NET. Så den kanal får et nyt navn og image, og indlemmes som en naturlig del af de øvrige SBS kanaler (Kanal 4, Kanal 5 og Voice TV). Den egentlige SBS hovedkanal er Kanal 5, og den omkrandses per 1. januar 2009 af en kvindekanal, en mandekanal og en ungdomskanal.


Mandekanalen 6’eren får dog en kort levetid på de analoge sendere, 10 måneder efter kanalens start slukker de analoge sendere. Kanalen vil herefter dog fortsat være at finde på kabel-tv og satellit.


Henrik Ravn, direktør for SBS TV, bekræfter overfor Mediawatch at han inden jul vil være i dialog med Boxer, som et oplæg til en prisforhandling. Det logiske for SBS er at tilbyde Boxer hele pakken på fire kanaler for én god pris. ?Ingen kommentarer til prisforhandlinger? siger Henrik Ravn,? med et skævt smil.


SBS-pakken er også styrket på et reklamemarked, som mediabureauerne tror falder med 5-8 procent i 2009. Den nye brandede kanal bør kunne løfte SBS? samlede kommercielle share i15-50 år. På det punkt er Henrik Ravn dog temmelig ydmyg.


?Vi tror, 6?erne kan bidrage med tre ekstra kommercielle sharepoint i 2009, således at SBS? samlede share vokser med cirka ét procentpoint til omkring 16 procent.?, siger Henrik Ravn til Mediawatch, og fortsætter: ?Vi tror, det går. 6?eren er allerede i den mellemste YouSee pakke fra januar, og mit bud er, at den vil ligge på 50 procent i penetration fra den 1. november. Dermed skal vi i gang med samme øvelse i 2009, som er lykkedes for os det seneste år med Kanal 4?.


Selvom Boxer får tilbudt alle SBS kanalerne, så regner Henrik Ravn ikke automatisk med, at 6’eren kommer med på Boxers platform.


 


Kilde: Mediawatch

Annonce