Forside Nyheder

6’erens premiere

 




Premieren på den nye mande kanal 6’eren nærmer sig, og SBS har frigivet flere detaljer om den.


Den nye tv-kanal for mænd, 6’eren, bliver skudt i gang med et brag sammen med nytårsraketterne den 1. januar 2009 ved midnatstid.  Programtilbudet vil bl.a. være serier, film og sport.

6’eren lægger ud med at dedikere hele premieredagen til superhelte! Dagen starter med hele 9 afsnit af den amerikanske serie “Heroes” som led i en 3-dages optakt til sæson 2 af den populære serie. På premiereaftenen fra kl. 20 er det superhelten over dem alle, Batman, der overtager 6’erens sendeflade i storfilmene “Batman Begins” og “Batman og Robin”.

Sport bliver en stor del af 6’erens sendeflade og allerede fra starten vises flere kampe. Den første weekend står på den traditionsrige engelske pokalturnering FA CUP. Her bliver det blandt andet spændende at følge om årets danske fodboldspiller Martin Laursen og hans klub Aston Villa kan tage næste skridt frem mod finalen på Wembley i maj. Herefter følger kampe fra La Liga og den spanske pokalturnering Copa del Rey, hvor Atletico Madrid og FC Barcelona blandt andet tørner sammen i uge 2. På håndboldfronten følges herrerne fra GOG og pigerne fra FCK i deres jagt på succes i Champions League.

SPORT uge 1 og 2 på 6’eren:

Uge 1:

2/1 20.55: FA Cup 3. runde: Tottenham ? Wigan
3/1 19.55: Kamp fra La Liga
4/1 14.25: Fa Cup 3. runde: Gillingham/Stockport County – Aston Villa
4/1 18.55: Kamp fra La Liga

Uge 2:

5/1 20.55: Fa Cup 3. runde: AFC Bournemouth/Blyth Spartans AFC – Blackburn Rovers
6/1 ? 8/1 Copa del Rey 1/8-finaler runde 1: Blandt andet med kampen mellem Atletico Madrid og FC Barcelona

9/1 20.00 Champions League håndbold: Hypo Niederösterreich ? FCK
10/1 19.55 Kamp fra La liga
11/1 16.55 Kamp fra La liga
11/1 18.55 Kamp fra La liga

Den 8. januar blændes op for temaaftenen “Superserier” ? et tema 6’eren i den grad lever op til med spritnye premiereafsnit af de tre serier “Heroes” (sæson 2), “Lost” (sæson 4) og verdens dyreste serie “Rome” (sæson 2).

Senere følger flere af 6’erens kendetegn – de faste temaaftener – som f.eks. “Friday Fight Night”, “Mænd og Motor” og “Film for mænd”.

6’eren vil sammen med lokale nyhedsudsendelser blive udsendt fra 1. januar 2009 på netværket af lokalsendere, som hidtil udelukkende er blevet benyttet af SBS NET.


 


Kilde: SBS

Annonce