Forside Nyheder

Nyt bilstereo fra Pioneer


Pioneer DEH-P4100SD – Tryk på billedet for et større


 


Denne nye bilstereo CD-Radio fra Pioneer klarer formaterne MP3, WMA, WAV og AAC, fra CD, bærbare musikafspillere og USB enheder.


Dertil kommer en kortlæser for SD memory kort, som er skjult bag frontpanelet. Kortlæseren håndterer både de almindelige SD kort (op til og med 2GB) og de nye SDHC kort (op til 16GB).


Der er en USB 2.0 indgang, for tilslutning af ekstern media.


Der er også muligt at tilslutte iPod og iPhone, via docking stationen CD-IU50 (ekstra tilbehør)


Informationer om indholdet på medierne, musikken der spiller ect. vises på enhedens display, og selve navigationen styres med knapper og et multifunktions drejehjul. Er en iPod eller iPhone tilsluttet, dukker også dens muligheder for artister, albums, sprog og playlister op i displayet.


Der fåes også et ekstra modul til bluetooth til denne bilstereo (CD-BTB200), og det betyder at anlægges højttalere kan anvendes sammen med handsfree mobiltelefoni, samtidig med at musikken automatisk kan dæmpes/pauses når telefonen ringer.


Digital-Analog konverterne (DACs) er 24-bits Delta Sigma D/A, med Pioneers egen ASR-teknologi. Teknologien er en kombination af dynamisk equalizer og dynamisk loudness, der er i stand til at justere på frekvensområde og lydtryk med forskellig indvirkning i de høje og lave frekvenser. Den teknologi bruges til at forbedre gengivelsen af komprimeret musik, ved kunstigt at genskabe nogle af de overtoner som gik tabt i komprimeringen.


Der er indbygget 4x50W Mosfet forstærkere til at drive bilens højttalere, men ønskes endnu mere power, via en separat effekt forstærker, er der en line udgange til det også.


 


Pris og tilgængelighed



Pioneer DEH-P4100SD har en vejledende pris er 159 euro, hvilket er 1200 kr omregnet. Den danske pris kendes ikke endnu.


Find den i butikkerne fra januar 2009.


 



Kilde: Pioneer

Annonce