Forside Nyheder

Flere interesserede til køb af sendenet


 


Den nye medieaftale lægger op til at DR og TV2 sælger deres sendenet, og flere interesserede købere står klar.


I virkeligheden er der ikke tale om ét sendenet, men en række TV master ejet af DR, en række ejet af TV 2, og nogle ejet af begge i fællesskab. Dertil kommer fiber infrastruktur og BSD – Broadcast Service Danmark som er det firma som klarer driften. BSD er ejet af DR og TV 2 i fællesskab.


Og så er der Digi-TV, som er det selskab der står bag det nuværende public service MUX. Det med DR1, DR2, TV 2, DR Update og Tegnsprog. Og som også skal stå for næste MUX med DR Børn, DR Historie, DR HDTV m.fl. Man kan sige at Digi-TV er public service modsvaret til Boxer, som istedet skal drive den kommercielle del af det digitale sendenet.


Men det der lægges op til fra politisk side, er at DR og TV 2 frasælger sendemaster og BSD. Og det ventes at kunne indbringe over 1 mia. samlet, hvor TV 2 står til den største andel.


 


25 master


I alt er der 25 høje tv-master, over 100m, samt en række mindre hjælpesendere, og infrastruktur imellem dem.


DR ejer 7 master på 200m og 3 master på 150m. TV 2 ejer 11 master på 300m. DR og TV 2 ejer i fælleskab 4 master, 1 på 300m og 3 på 150m.


Da master i de størrelser ikke bare lige er noget man rejser, så har det været anset som lidt af et guldæg. Både at eje dem i dag, men også for en fremtidig ejer.


Boxer lejer sig også ind på de eksisterende master, ligesom de har valgt at købe den tekniske del af etableringen og service hos BSD.


 


Bejlerne


At eje og drive både sendenet og master, anses for en god forretning. Kunderne smutter ikke lige over til en konkurrent, og det betyder en god stabil lejeindtægt, med mulighed for nye markeder for transmission indenfor mobiltelefoni, trådløs internet ect.


Sendenettet er ikke sat til salg endnu, men flere interesserede købere står klar når det sker. De tre kender vi allerede:



  • Telenor (Norge) – Ejer af Canal Digital
  • Teracom (Sverige) – Ejer af Boxer
  • TDF (Frankrig)

TDF driver lignende sendenet i andre lande.


 


Pengene


Overskudet fra salget går til DR og TV 2, og skal bruges til at afdrage gæld.

Annonce