Forside Nyheder

Sim2 TV med Dolby Vision


Sim2 har tidligere annonceret et samarbejde med Dolby, omkring forbedring af billedkvaliteten på LCD TV.


Nu kommer de første produkter, Sim2 SOLAR, og de nye Sim2 TV kommer både til konsum markedet og til professionel brug.


Det er nogle af de mest lysstærke LCD TV på markedet (4.000 C/m2) så skærmene kan monteres på lystyachten eller ved den udendørs opvarmede spa/badekar. Skærmene kan selvfølgelig også bruges til meget andet, men selvom der ingen pris er kommet endnu på dem, så regn med at de bliver ret pebrede. Så det med lystyachten er ikke blot nævnt for sjov.


De nye TV gør brug af Dolby Vision teknologien, der er en ny type styring af displayets bagbelysning (backlight). Der bruges LED backlight, og hver eneste lysdiode styres indivduelt. Bagbelysningen kan også helt slukkes i udvalgte områder på skærmen, der hvor alt er sort, og resultatet er en uhyre god og præcis sort gengivelse.


På samme måde kan andre områder af displayet lyse helt op, stadig mens andre områder af skærmen er helt sort, og det resulterer i de meget høje kontrast værdier.


Vi afventer stadig nærmere specifikationer på konsumer modellerne – incl. deres pris.


 



Kilde: Medlyd / BIGtURE

Annonce