Forside * Nyheder

Boxer laver aftale med Disney


Disney Channel kommer med i Boxers kanal udbud.


“Vi er glade for, at Boxer kommer til at distribuere Disney Channel. Kanalen har for længst vundet de danske børns hjerter som den mest sete børnekanal i Danmark, så jeg er sikker på, at de danske børnefamilier vil tage godt imod Disney Channel på Boxers platform også,” siger Casper Bjørner, General Manager, Disney Channel Scandinavia.

Og Boxer ser frem til at kunne tilbyde endnu en populær tv-kanal til sine kunder fra 1. november.

“Det er en fornøjelse for Boxer at kunne byde velkommen til Disney Channel på digitalt antenne-tv. At Disney Channel vil blive godt modtaget, viser allerede den popularitet, som kanalen har blandt danske børn i dag,” siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV.

Prisen på Boxer TVs programpakker samt prisen for at abonnere på Disney Channel er endnu ikke fastlagt.


Disney Channel vil først være tilgængelig på Boxer fra d. 1. november i år, når Boxer åbner op for det store udbud af TV kanaler.


 


Kilde: Boxer

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.