Forside Nyheder

Piega – highend højttalere fra schweiz


“uden musik ville livet være en fejltagelse..”
                                         Friedrich Nietzsche



Piega har siden sin grundlæggelse i 1986 i Schweiz Leo Greiner og Kurt Schuech  konstrueret nogle af vedens bedste højttalere uanset pris. Disse har altid været kendetegnet ved den specielle LDR (Linear Drive) bånddiskantenhed og det flotte design i kombination med en lyd i verdensklasse. Den kendte Schweiziske designer Hannes Wettstein har ansvaret for det elegante design der kendetegner en Piega højttaler.


Piega har mere end 20 års erfaring med at konstruere bånddiskantenheder, og disse enheder adskiller sig fra andre firmaers enheder, ved at have en spredning som en normal domediskant. Selve membranen eller båndet om du vil er lettere end et menneskehår og leveres som råmateriale fra Philips i Holland.


 



 


Piega bånddiskanten er lydmæssigt ekstremt luftig og detaljeret og har en ret frekvensgang til over 60.000 Hz lineært +- 2db. Derfor er denne enhed én af de få enheder der gør det muligt at gengive overtoner i musikken korrekt. Spredning fra enheden er markant anderledes end det du normalt kender fra en båndenhed, hvor du skal sidde ned i sofaen præcist i midten for at opnå et perspektiv.


Basenhederne i Piega TC serien er fra Danske Scanspeaks revelator serie med slidset papmembran, men med hvad Piega kalder ” MOM” teknologi, der enkelt forklaret drejer sig om at tilføre mere magnetkraft til enhederne for øget kontrol og for forøge enhedens impulsvillighed, således den er bedre tilpasset bånddiskantenhederne.


De større TC og CL modeller anvender den helt unikke og revolutionerende Coaxiale bånd diskant / mellemtone enhed, der anvender samme coaxiale teknik som Skotske Tannoy, men for første gang i historien er det lykkedes at kombinere en diskant og mellemtone af båndtypen. Denne enhed er så komliceret at samle, at det kun er 2 medarbejdere ved Piega der kan samle disse enheder, og det tager én mand en hel arbejdsdag at samle én enhed. Her er der tale om præcision som i et urværk.


 



 


Kabinettet er ikke kun et smukt design af den Schweiziske designer, Hannes Wettstein, men også et forsøg på at opnå det perfekte kabinet akustisk set. Selve kabinettet har ingen parallelle flader og er presset ud i eet stykke. Piega får fremstillet disse kabinetter i Schweiz hos en underleverandør der kan presse en blok på 1 ton aluminium med et tryk på 8000 tons(!!) hvorved den specielle kabinetform fremstår.


Internt er fronten en sandwich af 10 mm aluminium og mdf og der findes interne afstivninger i mdf, men bemærk at der er tale om et kabinet af 10 mm ren aluminium – og ikke et mdf kabinet med en tynd sølvfolie!


Piega kan opleves og nydes hos Sun Audio i Aalborg


 



 


Pris eksempler gulvhøjttalere:



  • TP 5        Kr. 22.000 / par
  • TC 50      Kr. 37.000 / par
  • TC 70x    Kr, 73.000 / par
  • CL 90     Kr.149.000 / par

For mere informtion om de enkelte modeller se:
www.piega.ch  eller www.sunaudio.dk


 



Kilde: Sun Audio

Annonce