Forside Styling Layout: Uden komm.

Brugeranmeldelse af Pioneer SC-LX71



Pioneer SC-LX71 forfra – Tryk på billedet for et større


 


Indledning



Pioneer har i de seneste år gjort sig godt bemærket på receiverområdet. For mig startede min opmærksomhed vel med lanceringen af VSX-AX10i i 2005 (referencemodel), og de efterfølgende lidt mindre kostbare VSX A og D modeller, og som alle er forsynet med det avancerede MCACC kalibreringssystem.


I takt med at Pioneer lancerede LX produkterne, og her både som KURO TV/monitorer, Blu-Ray/DVD afspillere m.v., og nu altså også LX modeller i en receiver serie, videreførte man et design, som er slået igennem i alle LX modeller. LX receiverne findes både som VSX modeller, og de mere avancerede SC modeller.


Pioneer SC-LX71 er ikke relativ ny på markedet, men blev lanceret sidste efterår. Modellen er dog stadig blandt Pioneers nyeste. Når jeg valgte at lave en brugeranmeldelse på denne receiver skyldes det blandt andet, at receiveren er ret så eftertragtet, og til stadighed er i restordre hos Pioneer Danmark.


Pioneer SC-LX71 er som flere af Pioneers øvrige dyrere receivere udstyret med det tidligere nævnte MCACC kalibreringssystem (Multi-Channel Acoustic Calibration). Systemet er en del af grundlaget for, at receiveren kan pynte sig med logoet fra AIR STUDIOS i London.


AIR STUDIOS har været involveret i hele receiverens designproces, og har nikket til receiverens kvalitet på en lang række områder. Specifikationerne som indgik på designtidspunktet er så overført til produktionsmodellerne.


Receiveren er DLNA godkendt hvilket betyder LAN interface til opkobling til hjemmenetværket og dermed PC´en. Der udover kan man opkoble enheden til Internettet, og ad den vej få adgang til forskellige genre af musik.


En anden spændende egenskab ved Pioneer SC-LX71 er jo, at den er udstyret med ICE Power teknologi. Teknologien er så vidt jeg ved udviklet af danske B&O. Teknologien er blandt andet medvirkende til et nedsat effektforbrug i forholdet til andre tilsvarende receivere.


Endelig er receiveren forsynet med PQLS (Precision Quartz Lock System), et system der bl.a. sikrer en væsentlig nedsættelse af ?jitter?. Systemet er kun anvendelig ved tilslutning til en kompatibel afspiller, i dette tilfælde er benyttet en Pioneer BDP-LX71 Blu-Ray afspiller. PQLS systemet fungere dog kun ved musikafspilning (CD).


Pioneer SC-LX71 er en ganske velvoksen dame med sine 18.5 kg, og en chassis dybde på ikke mindre end 46 cm. Det betyder i realiteten, at man skal regne med 50 cm plads inkl. stik/kabler. Dette betyder igen, at receiveren næppe vil kunne indpasses i de mest gængse AV-møbler.


Pioneers referencereceiver, SC-LX90 Susano til den nette sum af omkring 54.000 kr., har ?afleveret? mange af sine imponerende egenskaber til de 2 underliggende receivere, nemlig SC-LX81 og SC-LX71.


 



Pioneer SC-LX71 forfra – Tryk på billedet for et større


 


Design, finish og byggekvalitet



Pioneer SC-LX71 følger til punkt og prikke designet fra mange af Pioneers øvrige produkter. Den matcher i udseende perfekt Pioneers Hard Disk Optagere, Blu-Ray afspillere m.v. Receiveren er overordentlig enkel i sin fremtoning. På frontpanelet er der kun 3 betjeningsknapper synlige. De 3 omfatter tænd/sluk, Input Select og volumenkontrol. Gemt under en lille klap, findes yderligere et antal funktions knapper og tilslutningsmuligheder, herunder en multifunktionsknap til styring af næsten de samme funktioner som kan betjenes via fjernbetjeningen og receiverens menuer. Klappen er i øvrigt ganske fornemt dæmpet i sin bevægelse.


Frontpanelet er udført med skinnende blank-sort ?Piano lak?. Frontpladen og de 2 største betjeningsknapper er lidt skuffende fabrikeret plastic. Godt nok er plasticdelene overordentligt lækkert designet, og i en fornem plastickvalitet. Det er dog efter min opfattelse ikke plasticdele man forventer af en receiver i denne prisklasse, når dens nærmeste konkurrenter præsentere sig med aluminiumspaneler og ditto betjeningsknapper.


Måske er plasticpanelet velvalgt af Pioneer. Jeg tror såmænd ikke at frontpanelet er væsentligt billigere at producere, end et tilsvarende aluminiumspanel, kvaliteten taget i betragtning, men man skal bestemt ikke skal berører panelet. Dette vil umiddelbart blive oversået med et utal af fingreaftryk m.v., som en CSI-enhed vil kunne få dage til at gå med at undersøge nærmere.


Frontpanelet er desuden monteret med et display i fornuftig størrelse der udviser status på receiverens tilstand, og fakta omkring det afspillede medie. De vigtigste oplysninger fremstår med en rimelig størrelse på karaktererne, og de øvrige oplysninger og symboler må være for de særligt interesserede, der sætter sig helt hen til displayet.


Herudover findes der desuden på frontpanelet 4 røde dioder der henholdsvis angiver hvorvidt der benyttes video-scaler, fasekontrol, MCACC, og om indgangssignalet overføres via HDMI.


Om man kan lide Pioneers herskende ?LX-design? er som bekendt en smag sag, personligt synes jeg at designet er overordentligt lækkert og nærmest minimalistisk.


Byggekvaliteten kan der kun siges godt om. Receiveren virker overordentlig solid, og med en meget præcis understøttelse og samling af chassis, og et præcist og velbearbejdet tilslutningspanel, og med komponenter i en glimrende kvalitet. Skruerne der benyttes til samlingen af chassiset er ikke de sædvanlige i en ikke nærmere definerbar kvalitet. Her er benyttet kobberskruer.


Receiveren er forsynet med nogle fornuftige ?fødder? som sikre, at receiverne under de fleste forhold er solidt opstillet.


 



Pioneer SC-LX71 bag frontklappen – Tryk på billedet for et større


 


Fjernbetjeningen



Fjernbetjeningen følger ganske nøje designet fra Pioneers øvrige LX-produkter. Den er i en rimelig kvalitet, forholdsvis tung, og ligger fornuftigt i hånden. Den er ikke specielt afhængig af at blive rettet særlig nøjagtigt mod enhedens sensor.


Fjernbetjeningen er forsynet med et lille LCD-display der angiver hvilken del af ens set-up fjernbetjeningen er indstillet til at betjene.


Når alt det sædvanlige så er beskrevet omkring fjernbetjeningen, så er den efter min mening, rent betjeningsmæssigt ikke specielt fornem. Det virker som om, at Pioneer i sin iver efter at kunne få fjernbetjeningen til at virke overfor andre enheder har glemt det væsentlige – betjeningen af receiveren. Flere af knapperne er multifunktionsknapper afhængig af om man betjener et TV, en afspiller eller andet.


Jeg havde gerne set, at man havde tilegnet et større antal betjeningsknapper til receiveren alene. Som det fremstår nu virker det forvirrende, og til tider ret ulogisk.


En del af fjernbetjeningen knapper er belyste ved benyttelsen, men de oplyste knapper vedrører for en ikke uvæsentlig del, betjeningen af et TV.


Vist virker fjernbetjeningen, men Pioneer kunne lære en del om betjeningsdesign og funktionalitet fra Onkyo´s seneste AV-receivere, og deres fjernbetjeninger.


 


Menuer



Hvis vi ser bort fra menuerne omkring MCACC, så er der faktisk forholdsvis få menu afsnit og billeder. Disse omfatter de sædvanlige nemlig ?System Setup?. Hermed mener jeg det manuelle højtaler setup, input setup, f.eks. HDMI, sprog (det mest brugbare er typisk engelsk) osv.


Hvad der til gengæld findes rigtigt meget af i menuen er de mange forskellige indstillingsmuligheder i MCACC. Det vil føre for vidt at beskrive de enkelte menu afsnit for MCACC systemet.


Menu billederne er ret enkelt opbyggede, og giver forklaringer for funktionerne for hvert enkelt menu billede. Billedet som sådan er afdæmpet i farverne og ganske tiltalende. Receiveren reagere relativt hurtigt på skift mellem de forskellige menuer.


 






 


Lyd og billedkvalitet


Inden vi nu begiver os ind i beskrivelsen af lydkvaliteten vil jeg gerne slå én ting helst fast. Hvis man er typen der anser brugervejledninger for noget man kigger løseligt på, og derefter lægger anvisningen i skuffen, vil være nærmest håbløst fortabt med en Pioneer SC-LX71. Receiveren har så mange indstillings – og funktionsmuligheder, at brugeren virkelig er pisket til at læse og forstå vejledningen. Hvis man ønsker at trække den optimale lydkvalitet ud af receiveren, så er forståelsen og anvendelsen af MCACC systemet et must. Med en receiver af denne kvalitet og med alle de muligheder, vil det nærmest være skammeligt ikke at få receiveren indstillet ordentligt og korrekt.



At brugervejledningen så kun findes i f.eks. en engelsk udgave kan gå med mindre avancerede enheder end denne receiver. Jeg mener bestemt godt, at Pioneer Danmark kunne udarbejde en oversættelse omfattende i det mindste det store afsnit omkring MCACC systemet. Oversættelsen kunne Pioneer så lægge ud på deres hjemmeside, hvorfra man som bruger kunne downloade oversættelsen. Det må alt andet lige også være i Pioneers interesse, at deres slutkunder får det optimale udbytte af denne fremragende receiver.


Når det så er sagt, så har jeg læst på forskellige AV Fora, at man beskriver ret store problemer med anvendelsen af MCACC kalibreringssystemet. Jeg mener, at hvis man læser brugervejledningen, følger de anvisninger der fremkommer i kalibreringsmenuerne, checker de oplysninger der fremkommer under kalibreringen, og retter eventuelt opståede fejl undervejs – så går det ikke helt galt. Når jeg skriver at man skal checke de oplysninger der fremkommer under kalibreringsprocessen skyldes det, at der f.eks. fremkom en oplysning om, at afstanden fra min Subwoof til kalibreringsmikrofonen var 7.3 m. Dette var helt forkert. I virkeligheden var afstanden 2.3 m.



Jeg havde tidligere en Onkyo TX/SR706, som bestemt ikke er tabt bag en vogn. At drage sammenligninger mellem denne og Pioneer SC-LX71 ville være helt unfair. Det er 2 helt forskellige klasser. Når jeg alligevel nævner min forrige receiver skyldes det netop forståelsen for lyd oplevelsen med den nye receiver.


Da jeg havde fået kørt den første del af kalibreringsprocessen lyttede jeg til det opnåede resultat. Helt ærligt, der var forskel, men ikke en speciel stor forskel i lyden ved afpilning af musik. Jeg forsatte med de efterfølgende processer, og da jeg var færdig med kalibreringen satte jeg mig ned for at vurdere resultatet.


Jeg oplevede faktisk helt andre højtalere end jeg var vant til. Faktisk præsterede de en lyd ved såvel 5.1 surround som ved musik, som jeg ikke anede mine højtalere kunne afgive. Lyden var blevet langt mere åben, mere detaljeret, og en sound som jeg nærmest blev forundret over. Jeg afspillede på CD et par nyere musiknumre fra en af Pointer Sisters koncertoptagelser. Og det lød faktisk som ved en koncert (med de begrænsninger der jo ligger i min stues indretning og størrelse).



Bassen er hurtig og bastant, diskanten klar og ikke overdrevet. Lyd oplevelsen er klar defineret, og de forskellige musikinstrumenter lyder overordentligt korrekte. Det var naturligvis også oplevelsen ved afspilningen af Stockfish Rekords ?Closer to Music?. Denne CD har også tidligere lydt fremragende detaljeret og ren, nu lød den om muligt bare endnu bedre.


Carl Nilsen og hans værker har altid for mig været noget nær det fornemmeste inden for klassisk musik. Også her levere Pioneer SC-LX71 en præstation som er det hele værd. Bredden i oplevelsen, klarheden i musikken, klangen i instrumenterne vil sikkert kunne få enhver til bare at sætte sig tilbage i stolen, og nyde musikken og livet.


Min Blu-Ray afspiller (Pioneer BDP-LX71) er forsynet med nogle glimrende Wolfson DAC´s. Disse har jeg ofte benyttet ved afspilning af analog stereo. Men Pioner receiveren giver med sine forskellige indstillinger af lyd systemer en sound som nu nærmest for mig har overflødiggjort behovet for analog stereo.


Surround oplevelsen er ikke mindre imponerende. Godt nok er fordelingen af lyd ingredienserne de samme som tidligere, de er bare hurtigere, mere detaljerede og mere klare. Selve lydbilledet var større.


Der optræder ved afspilning af f.eks. DTS HD Master endnu flere detaljer, og en mere korrekt fordeling af lyd elementer og deres placeringer i forhold til selve lyd billedet.


Jeg må indrømme, at billeddelen springer jeg rimeligt let henover. Det skyldes at min Pioneer monitor har så fornem en billedbehandling, at jeg aldrig benytter andet en ?Source Direct? fra Blu-ray afspilleren og ?HMDI Through? fra receiveren for at opnå det nærmest perfekte billede. Jeg prøvede dog for den ærede læseres skyld, at afspille en DVD via 1080p via receiverens Faoudja Dci Cinema chip. Billedet er glimrende, deltaljeret, med korrekte farver og et ganske roligt billede. Jeg må så erkende, at Blu Ray afspillerens billedbehandlingssystem kan gøre det lige så godt. Jeg havde nok været mere imponeret hvis Pioneer havde valgt at implementere en mere avanceret billede chip, end Faroudja.


Jeg havde en plan om at beskrive funktion af den certificerede DLNA facilitet. Desværre har min router valgt at indstille arbejdet i skrivende stund.


 


Tilslutninger



Pioneer SC-LX muliggør et hav af tilslutningsmuligheder. Det vil undre mig meget, hvis en kunde fandt tilslutningsmulighederne begrænsede. I virkeligheden får den typiske kunde formentlig kun behov for at benytte et meget begrænset udvalg at de tilslutningsmuligheder som receiveren tilbyder. Selv den gode gamle pladespiller kan uden problemer tilsluttes.


Jeg vil mene, at et bilede af receiverens bagside giver et væsentligt bedre indtryk af receiverens tilslutningsmuligheder, end at opremse de enkelte muligheder.


 



Pioneer SC-LX71 bagfra – Tryk på billedet for et større


 


Tekniske data



Surround formater:
? Dolby Digital 
? Dolby Digital EX
? Dolby Digital Plus
? Dolby Pro Logic II
? Dolby Pro Logic IIx
? Dolby True HD
? DTS
? DTS-ES
? DTS Neo: 6
? DTS 96/24
? DTS-Express
? DTS-HD Master Audio
? DTS-HD High Resolution Audio
? WMA 9 Pro
? Neural-THX Surround.


Øvrige data:
? Power output per channel 180W
? Condition 20Hz to 20 kHz, 0,09%, 8Ω
? Rated Power Output 140W + 140W
? Input (Sensitivity/Imp.): LINE 335 mV/47 kΩ
?  Frequency Response: LINE 5 Hz bis 100 kHz dB (+0,-3)
? Signal-to-Noise Ratio: LINE (DIN).
? Effektforbrug 330 W / 0.5 W (Standby)
? Forbrug ved 5.1 surround, og med en volumen indstilling på -20 = 91Watt (ganske imponerende)
? Vægt 18,5 kg
? Dimensioner (B x H x D) 420 x 200 x 459,5


 


Konklusion


Pioneer receiveren er bestemt ingen lille receiver. Den fylder meget i AV-møblet.


Pioneer SC-LX71 er en fremragende receiver. Den giver sin ejer utrolige lyd oplevelser hvad enten man vælger at hører musik eller afspiller film i et surroundformat.


Man kan utvivlsomt finde en receiver med tilsvarende kvalifikationer til en billigere pris, men kombinationen af faciliteter og indstillingsmuligheder gør receiveren i mine øjne nærmest unik.


Prisen er hos autoriserede forhandlere opgivet til 12.995 kr (maj 2009)


Mine ankepunkter angår:




  • Fjernbetjeningen


  • Brugervejledningen kun anvendelig på engelsk.

 


Links



 







Grejet på testbænken


Testbænken hos recordere.dk var til denne anmeldelse udstyret med:



  • Display : Pioneer KRP-500M (ISF kalibreret af AV Precision)
  • Højttalere : ELAC BS133, ELAC CC201, Velodyne 800i & B&W M1
  • HDMI kabler : Supra
  • Afspiller : Pioneer BDP-LX71
  • Der blev benyttet følgende medier:
    Digital Video Essentials HD Basic (BD)
    Antartica Dreaming (BD)
    Band of Brothers (BD)
    Ringenes Herre (DVD)
    Stockfish Records, Closer to Music (CD)
    EKG (CD)

Annonce