Forside Nyheder

Næste HDMI version er klar


Næste version af HDMI, version 1.4, er blevet annonceret officielt nu.


Der tilføjes spændende nyheder til HDMI standarden.


HDMI ethernet kanal
Der tilføjes en netværksforbindelse til HDMI kablet, så enhederne kan kommunikere sammen i høj hastighed den vej. Teknisk set vil det være en almindelig 100 Mbit/s ethernet forbindelse. Det betyder måske også at fremtidige AV receivere vil have en netværks switch indbygget, så tilsluttede enheder automatisk også er tilsluttet husets netværk.


Audio retur kanal
Der bliver mulighed for at sende lyd baglæns i HDMI kablet. Dette kunne eksempelvis være et TV, som sendte lyden fra en digital tuner eller en tilsluttet medieafspiller, tilbage til AV Receiveren via HDMI kablet.


3D via HDMI
Der tilføjes nye formater og opløsninger, til at overføre 3D video. Teknisk set bliver der mulighed for at overføre 2 stk. 1080P signaler samtidig, da 3D handler om at lave og gengive forskelligt indhold til hvert øje, så hjernen opfatter det som 3D.


4K x 2K support
Der tilføjes specifikationer til endnu højere opløsninger, den såkaldte 4K opløsning til fremtidens displays. Det er samtidig gængse opløsninger for digitale biografer, så HDMI specifikationen prøver at omfavne det hele nu. Både hjemmebiograferne og de store biografer. Det er formater som:
– 3840×2160 24Hz/25Hz/30Hz
– 4096×2160 24Hz


Udvidet understøttelse af farverum
Der tilføjes farverum for fotos også. Dette for at sikre korrekt farvegengivelse, når HDMI bruges til at gengive digitale billeder. De nye farverum (color spaces) er sYCC601, Adobe RGB og AdobeYCC601.


Micro HDMI stik
Der kommer et nyt og endnu mindre HDMI stik, til brug for bærbare enheder. Der vil være mulighed for op til 1080P signaler via det stik. HDMI micro er ca. 50% mindre end det eksisterende lille HDMI stik kaldet HDMI mini. Micro HDMI kaldes teknisk for HDMI Type D (se billede nederst).


Specifikationer til køretøjer
Dette er specifikationer til kabler og tilslutninger anvendt i køretøjer. Så nu kan biler, busser o.lign. der ønsker en HDMI installation, lettere finde de rette kabler til opgaven. I kabler til den type opgaver, skal der tages højde for det specielle miljø med varme, vibrationer og støj.


 


Annonce