Forside Nyheder

Udfald på det digitale sendenet i juni


Arbejdet på sendemasterne fortsætter. I juni berøres husstande i Sydsjælland og Lolland-Falster samt Midt- og Sydjylland og Nordtyskland


Arbejdet foregår i perioden 4. til 23. juni, og berører kanalerne fra DTT nettet – det digitale sendenet – samt TV2 og DR2 analog modtagelse.


Følgende områder bliver berørt i juni:




  • Sydsjælland og Lolland-Falster (Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe, Stevns og Slagelse): Vordingborg-senderen får udskiftet sin digitale antenne fra 4. til 22. juni. Seere i området kan opleve sort skærm eller signalforstyrrelser den 4., 5. og 6. juni i dagtimerne (fra kl. 9 til 17) og i hele perioden i nattetimerne (fra kl. 23 til 07).


  • Sydjylland og Nordtyskland (Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Tønder, Vejen, Esbjerg og Flensborg): Aabenraa-senderen får udskiftet sin digitale antenne fra 5. til 23. juni. Seere i området kan opleve sort skærm eller signalforstyrrelser den 5. og 6. juni i dagtimerne og i hele perioden i nattetimerne (fra kl. 23 til 07). Hjælpesenderen i Flensborg får sit signal fra Aabenraa og bliver derfor også berørt af slukningerne.


  • Midtjylland (Viborg, Skive og Mariagerfjord): Viborg-senderen får udskiftet sin digitale antenne fra 5. til 20. juni. Seere i området kan opleve sort skærm eller signalforstyrrelser den 5. og 6. juni i dagtimerne og i hele perioden i nattetimerne (fra kl. 23 til 07). Hjælpesenderen i Viborg-by får sit signal fra Viborg-senderen og bliver derfor berørt af slukningerne. Ligeledes er det analoge DR2-signal i området også berørt.

Tv-signalet vil ikke blive slukket nætterne mellem lørdag og søndag.


Kilde: DR

Annonce