Forside Nyheder

BeoTime – Vækkeur med B&O styring

 



 


Bang & Olufsen sender nu deres første vækkeur på gaden, med kontrol over B&O udstyret.


Det er et anderledes, men elegant vækkeur, med sleep timer og system integration. For når vækkeuret hedder Beotime, kan det selvfølgelig også styre B&O grejet.


BeoTime er vækkeuret, som kan gøre det til dagens højdepunkt at slå øjnene op. Uanset om du vælger at vågne til lyden af den diskrete ringetone, eller du tilføjer lyden fra dit yndlingsprogram i fjernsynet, en radiostation eller et stykke musik.


Når du er på vej ud ad døren, sørger BeoTime for, at Bang & Olufsen systemet i soveværelset slukker på et fastsat tidspunkt.


BeoTime har også en indbygget Sleep Timer, som kan sætte alt Bang & Olufsen udstyr i rummet på standby efter et valgt tidsinterval på op til 120 minutter ? en smart funktion for dem, der godt kan lide at blive sent oppe og se fjernsyn eller falde i søvn til en god cd, uden at skulle tænke på at slukke for musikken.


Foruden funktioner som vækkeur og Sleep Timer kan du bruge BeoTime til almindelig betjening af fjernsynet, højttalerne og lyset i soveværelset.


Det kan holdes i én hånd og betjenes med tommelfingeren, og den indbyggede sensor drejer oplysningerne i displayet og knappernes funktioner alt efter, hvordan du holder BeoTime, hvordan det står på natbordet eller er placeret i vægbeslaget.


Vægbeslaget er et lille, næsten ikke synligt, magnetisk beslag.


Det aktuelle klokkeslæt er altid synligt, og om natten skal du blot røre let et vilkårligt sted på uret, for at aktivere displayets bagbelysning, hvis du lige vil se hvad klokken er.

Prisen er kr. 2.499,-


 




Tekniske specifikationer


DESIGNER Steffen Schmelling
MÅL (HxBxD) 2,4 x 39 x 2,5 cm
VÆGT (INKL. BATTERI) 190 g
MATERIALER Aluminium
FARVE Aluminium
FJERNBETJENING Bang & Olufsen IR
FUNKTIONER Vækkeur, Sleep Timer, snooze-funktion,
retningsjustering af displaytekst
KILDEBETJENING Kilde tændt/Standby
Kanal/station/vælg musiknummer
Lydstyrke op/ned
ALARMTONE Designet til Bang & Olufsen
STRØM 3 x AA-batterier (medfølger)
BATTERIKAPACITET Mere end 10 måneder pr. sæt batterier
DISPLAY Liquid Crystal Display (0,75?)
OPLØSNING 48 x 33 pixels
TILBEHØR Vægbeslag (inkluderet)


 




Kilde: Bang & Olufsen

Annonce