Forside Nyheder

Stofa indgår midlertidig aftale om CANAL9


Stofa vil tilbyde CANAL9 frem til foråret 2010, uden merpris for kunderne.


Den kortsigtede aftale skal ses i lyset af, at CANAL9 kan risikere at miste retten til SAS-liga kampene, hvis ikke kanalen inden 31/12 2009 kan ses af et flertal af danskerne. 60% eller derover.


?Vi har valgt ikke at indgå en lang aftale med CANAL9, da vi endnu er usikre på, om kanalen kommer til at vise det fulde antal SAS-liga kampe,? siger direktør for tv og Content i Stofa, Jørgen Kristensen i en pressemeddelelse.


CANAL9 råder over 60 SAS-liga kampe, som valg nr.2 uge for uge. Det betyder retten til at vise attraktive kampe med eksempelvis FCK og brøndby, men betinget af at der opnås en 60% penetration per 31/12 2009.


Hos Canal9 er direktør Johan Kleeberg naturligvis glad for aftalen, som betyder, at kanalen nu kommer ud til flere seere. Inden prøveperioden udløber, skal kanalens videre skæbne hos Stofa forhandles.


?Til den tid kan kanalen ende som et digitalt tilvalg for dem, der måtte ønske det ? eller også har kanalen opnået så bred en opbakning, at den vil blive distribueret som en del af det analoge grundudbud. Det vil tiden vise,? siger Jørgen Kristensen i pressemeddelelsen.


Den nye aftale betyder at CANAL9 kan ses hos Stofa, Canal Digital, flere private antenne foreninger, Smile Content, Dansk Bredbånd, ComX samt via egen antenne (digitalt tv) i Københavns-området.

Annonce