Forside Styling Layout: Uden komm.

Anmeldelse af Oppo BDP-83 kodefri



Oppos eget “modelbilllede” af BDP-83 blu-ray.


 


Indledning


Denne anmeldelse er lidt speciel, da den omfatter 2 produkter, nemlig Blu Ray afspilleren Oppo BDP-83, og et kit til modificering af Blu Ray afspilleren, så den bliver regions fri i forhold til R1/A, R2/B og R3/C. Dette kit leveres af danske Bluraychip.


Men lad os først se på Blu Ray afspilleren Oppo BDP-83.


Oppo BDP-83 har været ventet, nærmest med længsel, af rigtigt mange kunder verden over. Når afspilleren har været så interessant, skyldes det ikke mindst fabrikanten Oppo´s ret tidlige udmelding af specifikationerne for deres første Blu Ray afspiller. En af de vigtige udmeldinger var implementering af Anchor Bays fornemme videochip, Video Reference Series (VRS) technology. En videochip som ville sikrer, at den kommende Blu Ray afspiller vil være blandt de absolut bedste ,når det drejer sig om afspilning af DVD.


 



Oppo BDP-83 blu-ray afspiller.


 


Spændingen blev ikke mindre af, at forskellige rygter som hurtigt blev dannet på forskellige AV-fora verden over. Blandt andet forudså man, at afspilleren ville blive regions fri. Spændingen blev ikke mindre af, at der forlød forskellige meninger om hvornår afspilleren ville blive lanceret. Der ud over blev der i USA ret tidligt oprettet Beta test teams, hvor tidlige udgaver blev stillet til rådighed for en lavere pris, men for udvalgte Betatestere. Udmeldingerne fra Betatesterne blev offentligt tilgængelige på Oppo´s hjemmeside.


Alt andet lige må man erkende, at Oppo ved udarbejdelsen af afspillerens kravspecifikationer har lyttet til brugere af Blu Ray afspillere rundt omkring i verden. Kritikpunkterne fra brugerne af andre producenters afspillere har typisk været:



  • Langsomlighed i load af Blu Ray Dics´
  • Relativ ringe kvalitet ved afspilning af DVD
  • Lidt besværlig betjening
  • Manglende mulighed for afspilning af formater, herunder SACD.

Udmeldingerne fra Betatesterne har Oppo også i vid udstrækning lyttet til, og det må derfor antages, at det er en særdeles gennemprøvet afspiller der bringes på markedet. Det man bare skal være opmærksom på er jo, at afprøvningerne typisk har opfattet forhold som kunne rettes over afspillerens Firmware.


Oppo er ikke blandt de mest kendte producenter af AV-udstyr. Ukendskabet skyldes formentlig, at Oppo ikke bruger ret mange ressourcer på reklame, ligesom deres importør- og forhandler led er mest muligt forenklet. Man kan derfor ikke købe en Oppo Blu Ray afspiller hos enhver forhandler af AV-udstyr. Så vidt jeg er bekendt, kan afspilleren, når den officielt lanceres i Europa, kun købes hos AV-Precission og AV- Connection. Jeg synes i bund og grund, at der er ganske unfair i forhold de danske forhandlere, at afspilleren endnu ikke er lanceret i Danmark. Afspilleren er allerede nu tilgængelig i England, og herfra importeres et væld af Oppo Blu Ray afspillere i Region 1/A af kunder, som ikke længere vil vente på Oppo´en. Min egen afspiller er også importeret fra England. Det er i skrivende stund end ikke udmeldt hvornår afspilleren lanceres i Danmark.


Når jeg tænker lidt over ?Hændelsesforløbet? for afspilleren er jeg nået til det resultat, at hele forløbet har været en ret så genial og gigantisk oplysnings- og reklamekampagne fra Oppo´s side. Genialt udtænkt, for forbruget af reklamekroner må have været ret begrænset. Kendskabet til afspilleren er allerede enormt i det kundesegment, som må forventes at anskaffe afspilleren. Skal ret være ret, så er det dog også et ganske kundeorienteret forløb, for Oppo har virkelig lyttet til deres kundesegment.


Bluraychip er en virksomhed under Tridane Aps, og Bluraychips har udviklet en chip som netop gør Oppo BDP-83 regionsfri. For 399 kr. modtager man et fikst lille chipset, som giver brugeren adgang til mange DVD eller Blu Ray film fra f.eks. USA, film, herunder udgivelser som måske aldrig udkommer på vores bredde grader, eller film som man kan anskaffe væsentligt billigere end i Danmark. Lige nu sælges der formentlig mange chipsæt til kunder som har importeret afspilleren fra England. Dermed gøres det muligt at afspille Region 2/B som jo er de gældende regioner for Europa. Man skal så huske på, at chip sættet er lige så velegnet, når Oppo BDP-83 lanceres i Danmark på et tidspunkt.


 



Udover det “normale” indeholder pakken også bl.a. test blu-ray og HDMI kabel.


 


Leveringsomfang Oppo BDP-83


Jeg er nødt til at tilføje et nyt afsnit i forhold til mit normale ?Anmeldelses paradigme? , nemlig leveringsomfang. Tilføjelsen skyldes, at Oppo BDP-83 leveres med en del mere tilbehør end sædvanlig. Først og fremmest modtages afspilleren i en robust dobbeltpakning, altså 2 kasser inden i hinanden. Afspilleren er ikke indpakket i det sædvanlige plastomslag, men i en bærepose ? hvis man nu skulle få den idé at gå sig en tur med afspilleren. Derudover leveres:



  • Robust HDMI kabel
  • Komponent kabel
  • 2 RCA kabler
  • 1 stk. 2 GB USB stick (som kan benyttes til firmware updates, eller som supplement for afspillerens interne hukommelse)
  • 1 Spears & Munsil, High Definition Benchmark BD Disc.

Et leveringsomfang som er ganske imponerende I forhold til mange andre producenter af BD afspillere.


 



 



Oppo BDP-83 blu-ray afspiller.


 


Design og byggekvalitet


Oppo BDP-83 er ganske neutral i sin fremtoning, ingen designmæssige ?fortrin? her. Faktisk lidt halvkedelig, men på den anden side kan den indpasses i næsten et hvert setup. Lidt synd faktisk, for selve ?rammen? for afspilleren med et nydeligt frontpanel af sortlakeret børstet aluminium, giver fornemme muligheder.


Som tidligere nævnt består frontpladen af meget massivt aluminiumspanel, en afbryder, en knap for betjening af discskuffe, og en multifunktionsknap for betjening af de mest normale funktioner. Herud over en tilslutning for en USB enhed. Tilslutningen er blændet af et plastdække. Displayet er relativt stort, og status for afpilning m.v., vises med relativt store karakterer. De øvrige oplysninger vises dog med de sædvanlige små ikoner.


Jeg har ikke tidligere været specielt imponeret over Oppo´s bygge- og samlekvalitet. Men Oppo BDP-83 imponerer mig med sin kraftige frontplade, som medvirker til at afstive hele chassiset. Samlekvaliteten er glimrende, og man stilles ikke i tvivl om afspillerens hensigtsmæssige tekniske opbygning og dimensionering.


Ser vi på placeringen af printplader og komponenter i øvrigt med det formål at til godese en tilstrækkelig afkøling, så bliver man også her overrasket. Der er virkelig tænkt over den korrekte placering af elektronikken.


Afspilleren er forsynet med en relativ lille blæser, men jeg har på intet tidspunkt noteret mig støj fra denne.


Afspilleren bliver kun ?Hånd lun? efter længere tids brug.


 


 
Et kig indeni Oppo BDP-83 blu-ray.


 


Bluraychip


Når nu vi er ved elektronik og printplader, så lad os kigge nærmere på Bluraychips, og deres modificeringschip. Som nævnt i indledningen er chippen i stand til at gøre Oppo BDP-83 regions fri, og det både som DVD afspiller og som BD afspiller. Regionsfriheden er således opbygget, at DVD delen er regions fri til en hver tid, og Blu Ray delen således, at for at afspille Region A aktiveres funktionsknappen ?1?, mens afspilleren er i standy, og tilsvarende aktiveres funktionsknappen ?2? for afspilning af Region B film.


Chip sættet leveres i en antistatisk foliepose, hvilket for mig antyder skyldig hensyntagen til al elektroniks modtagelighed for statisk elektricitet. Faktisk mener jeg, at en af de største farer for forsendelse af elektronikdele netop statisk ?Chok?. De samme forholdsregler gælder egentlig ved montering af elektroniske komponenter ? det er så en helt anden historie.


Bluraychip skriver på deres hjemmeside, at det er meget nemt at montere chip sættet. Det det skam også, hvis man ved hvad man har med at gøre. En person med ukendskab til elektronik kan meget nemt komme galt af sted med en ?Fjumset? adfærd. Og i det tilfælde gælder ingen kære Mor, garantien er bortfaldet! Så derfor, er man i tvivl om sine kvalifikationer udi i afmontering af komponenter på en printplade, og hvad man kan tillade sig her, så få en person med et lidt bedre kendskab til at udføre den lille operation. Selve operationen kan gennemføres på under 10 minutter.


Når man ser på den måde afspilleren er opbygget på og Bluraychippet monteres på, kunne jeg nu nok få den tanke, at afspilleren er forberedt på modificering.


Monteringsanvisning kan downloades fra producentens hjemmeside.


 



Det kodefri kit monteret i Oppo BDP-83 blu-ray.


 


Fjernbetjeningen


Fjernbetjeningen til Oppo BDP-83 hører til blandt de bedst på en række områder. Man kan diskutere fjernbetjeningens udseende, men det væsentlige er jo at den fungere glimrende. Enheden er forsynet med relativt store knapper for de vigtigste betjeningsfunktioner. Der er desuden direkte adgang, uden om afspillerens menu, til en lang række funktioner. Disse direkte adgange letter absolut betjeningen af afspilleren. Af direkte adgange kan bl.a. nævnes:



  • Undertekster
  • Audio format
  • Billede format
  • Opløsning
  • Dimmer

Mærkningen af fjernbetjeningens knapper er logiske, og det samme gælder for betegnelserne for disse.


Alle knapper er oplyste i brug.


 



Oppo BDP-83 blu-ray fjernbetjening.


 


Menuer


Første gang man præsenteres for afspillerens menuer er ved første opstart, hvor man i gennem ?6 easy steps?, skal tage stilling til nogle enkle spørgsmål. Når denne indledende manøvre er overstået er man i gang. Efterfølgende kan man så gennemgå de forskellige opsætningsmuligheder, herunder tilslutning til internettet. Tilslutningen til internettet er lige så nem som opstart af enheden. Man kan vælge en automatisk opkobling eller en manuel. Med den automatiske opkobling tog det mig vel ca. 15 sekunder at blive klar.


Menuerne i øvrigt er uhyre detaljerede, og ganske ofte medfølger der en lille forklaring på hvad den valgte indstilling vedrører. Menu billederne er ganske systematiske opbyggede og med et indbydende design.


Skiftning fra menupunkt til menupunkt sker hurtigt. Billede ? og lydkvalitet.


 







 


Billede ? og lydkvalitet


Lad os få kigget på noget af det som sikkert interessere mange.


Blu Ray, og altså HD billedet, er generelt og uanset hvilken kvalitets Blu Ray afspiller man benytter, fremragende. Billedet er naturligvis afhængigt af optagelsen, og man kan derfor ikke sjældent opleve en skuffelse ved at se et HD billede. Omvendt kan man ved afspilning af en DVD, hvis optagelsen er fremragende optaget, opleve et næsten ?HD-agtigt? billede.


Blu Ray billedet når det er bedst, fremstår i forhold til et DVD billede, med en stor grad af klarhed, en væsentligt større grad af detaljerigdom, farverne er korrekte og helt afgrænsede, og ofte med en dejlig oplevelse af billede dybde. Hos mig er lige nøjagtigt de nævnte parametre afgørende for mig i oplevelsen af et fremragende HD Billede.



Oppo BDP-83 er ingen undtagelse når vi taler om præsentation af et fremragende HD billede. Alle de nævnte ingredienser indgår i billedhelheden. Jeg har vurderet billedet i forhold til min tidligere Blu Ray afspiller Pioneer BDP-LX71. Og min vurdering går på, at Blu Ray billedet mellem de 2 enheder er meget lig hinanden. Jeg må indrømme, at jeg efter at have eksperimenteret en del mellem Oppo BDP-83 indstilling ?Auto?, hvor billedet udsendes som 1080p, og indstillingen ?Source Direct?, faktisk foretrækker sidstnævnte. Ved Source Direct udsendes billedet stort set ubehandlet fra afspillerens side, og mit Pioneer KRP-500M står i stedet for billedbehandlingen. Hvorvidt det ene billede er mere korrekt end det andet skal jeg ikke kunne udtale mig om. Mit valg bunder alene i billedsmag.


Oppo BDP-83 må besidde en ret stor Memory kapacitet når vi taler om ?Resume?. Man kan om aftenen stoppe en BD film et hvilket som helst sted, udtage disc´en, og genindsætte denne dagen efter. Man bliver så spurgte om man ?Resume?. Den facilitet finder jeg ganske imponerende i forhold til de tidligere Blu Ray afspillere jeg har haft fingrene i.


DVD afspilning med Anchor Bay´s fornemme videochip, hvad kan jeg sige andet, end at der er en ret markant forskel i forhold til ?Source Direct. Forskellen optræder med et mere roligt billede, som samtidig er mere detaljeret og farvekorrekt billede. Forskellen, som jeg observere den, er størst ved film af ?Mellemkvalitet? i billedet, hvorimod forskellen med film med høj billedkvalitet som f.eks. ?Ringenes Herre?, er mindre revolutionerende. Men alt i alt, en forskel er tydelig. Dette er i mine øjne nok den facilitet, som kunderne efterspørger mest, og man bliver ikke skuffet.


Surround lyd, og her specielt HD-lydformater dekodes glimrende, og er måske lige en tand bedre end det jeg oplevede med den tidligere nævnte Pioneer afspiller. Det kan kun blive en vurdering, for vurderingen bygger på mine erindringer om film, som jeg ofte har set/hørt før. Jeg mener at kunne fornemme lidt flere og lidt mere klare lyd og lidt flere detaljer. Det samme forhold gør sig gældende ved DTS osv.



Digital stereo udviser lidt af de samme tendenser som angivet ovenfor. Jeg fornemmer lidt mere dynamik, og måske lidt bedre klang fra musikinstrumenter. Det omvendte gør sig til gengæld gældende i mit setup, hvad angår analog stereo. Forskellen er ikke stor, men nok til at jeg reelt kunne definere forskellen i forhold til Pioneer BDP-LX71. Analog stereo er med lidt mindre ?musikdybde? eller dynamik om man vil. Klangen mangler ind i mellem lidt ?eftertoner? fra f.eks. guitar eller violin. Jeg vil dog mene, at Oppo´s analoge stereo del vil tilfredsstille mange brugeres ønsker. Det man skal holde sig for øje er jo, at en Blu Ray afspiller meget sjældent kan hamle op med dedikerede CD afspillere af god kvalitet, når vi taler om analog stereo.


Men generelt er lyd delen ganske fornem, og specielt ved dekodning af HD-Lyd mener jeg faktisk ikke at jeg har hørt det bedre.


Det har desværre ikke været muligt for mig at afspille SACD.


 


Målinger


Forbrug: 33.4W og standby: 0.48W. (Målt med SparOmeter).


Oppo BDP-83 opstart: 5 sekunder


Der Untergang (BD): 17 sekunder


Rings of Lords (DVD): 10 sekunder.


 


 
Oppo BDP-83 blu-ray set bagfra.


 


Øvrige specifikationer


Afpilleren afspiller følgende medier: BD-Video, DVD-Video, AVCHD, DVD-Audio, SACD, CD, HDCD, Kodak Picture CD
CD-R/RW, DVD±R/RW, DVD±R DL, BD-R/


Udgang og output: Analog Audio: 7.1ch or 5.1ch, stereo
Digital Audio: Coaxial, Optical
HDMI Audio: Stereo, up to 7.1ch high-resolution PCM, up to 5.1ch DSD, bitstream or LPCM conversion of Dolby Digital, Dolby Digital Plus, Dolby TrueHD, DTS, DTS-HD High Resolution Audio, and DTS-HD Master Audio.


Analog Video: Composite, Component Video (Y/Pb/Pr, 480i/480p, 720p/1080i
Digital Video: HDMI with HDCP (NTSC: 480i/480p/720p/1080i/1080p/1080p24, PAL 576i/576p/720p/1080i/1080p/1080p24


Vægt: 5.1 kg.


 



 


Konklusion


Med Oppo BDP-83 er lanceret en Blu Ray afspiller som tilgodeser manges ønsker og forventninger til en Blu Ray afspiller. I bund og grund kan man jo mene, at afspillerens egenskaber på mange områder bare afspejler det, som selv de tidligste afspillere burde have opfyldt fra starten på Blu Ray æraen. At Oppo BDP-83 så yderligere tilbyder afspilning af flere formater som f.eks. SACD er en stor gevinst.


Det som personligt imponere mig mest ved Oppo BDP-83, er den store grad af brugervenlighed. En brugervenlighed som går lige fra den nemme betjening for brugeren som ikke ønsker så meget andet end at benytte afspilleren med et glimrende resultat, henover brugeren som har mere avancerede ønsker om at eksperimentere med billede og lyd.


Oppo BDP-83 vil formentlig opfylde alles krav når det omfatter afspilning af BD og DVD. Jeg har ved at læse mange indlæg i diverse fora verden over opfattet, at man har forventninger om, at afspilleren er bedre end næsten alt andet ? og på alle punkter. I mit setup og til mine ører mangler jeg lidt ?Punch? ved analog stereo. Men igen, sammenhold Oppo BDP-83´s pris med de langt dyrere Blu Ray afspillere som måske gør det lidt bedre med analog stereo. Egenskaberne sammenholdt med priserne, skal sættes lidt i perspektiv.


Der må sidde en del AV-udviklingschefer rundt omkring i verden fra de mere velkendte producenter, der spørger sig selv: ?Hov hvorfor sov vi timen, og hvorfor var det ikke vores firma der kunne udvikle og forfine en BD-multiafspiller med de specifikationer, og til den pris??


Jeg undrer mig stadig over, at der i dag kan lanceres nye Blu Ray afspillere i samme prissegment, og hvor udviklingen af deres produkter har påvist en ret så begrænset udvikling. Jeg tror at vi meget snart vil se, at de større AV-producenter vil lancere tilsvarende afspillere som Oppo BDP-83. Det er de øvrige producenter simpelthen nødt til ? hvis de vil overleve på Blu Ray afspiller markedet.


 


Tak


En stor tak til Bluraychip for at stille et modifikations kit til rådighed for anmeldelsen.


 


Spørgsmål


For spørgsmål til denne anmeldelse, er der oprettet et emne i forummet.


Link til forummet 


 


 







Grejet på testbænken


Testbænken hos recordere.dk var til denne anmeldelse udstyret med:



  • Display : Pioneer KRP-500M (ISF kalibreret af AV Precision)
  • Højttalere : ELAC BS133, ELAC CC201, Velodyne 800i & Audiovector K1 Super 
  • HDMI kabler : Supra
  • Receiver : Pioneer SC-LX71
  • Der blev benyttet følgende medier:
    Digital Video Essentials HD Basic (BD)
    Fighter Pilot (BD)
    HDScape Demo (BD)
    Spears & Munsil, High Definition Benchmark BD Disc (BD)
    Terminator 2 (BD)
    Men in BlackII (DVD)Das Boot (DVD)
    Stockfish Records, Closer to Music (CD)
    Carl Nielsen, Tågen letter (CD)
    EKG (CD).

Annonce