Forside Nyheder

Clockradioen er tilbage – nu med DAB


Savner du clockradioen? Udstyr dit soveværelse med en grøn og fremtidssikret DAB-radio


PURE reintroducerer nu clockradioen i de danske hjem med PURE Milano, men nu opgraderet til DAB+.


Milano er designet med et retro-look. Clockradioens integrerede lyssensor tilpasser displayets lys efter omgivelserne, så du ikke vågner ved, at radioen oplyser hele rummet. Har du tid til at snooze, klares det ved at trykke på den store træ-plade, der fungerer som snooze-knap.


Clockradioen har tre forskellige alarm-indstillingsmuligheder: man kan vågne til en tone, DAB- eller FM-radio, og man kan sætte forskellige alarmtidspunkter for hverdage og weekenddage. Radioen er udstyret med Intellitext, der giver adgang til det tekst-materiale, de forskellige radiostationer udsender. Vågner du om natten og har lyst til at høre lidt radio, men vil ikke vække kæresten, kan du høre radio via det indbyggede udgang til høretelefoner.


PURE Milano kommer i hvid satin og med snooze-knap i valnød-finish.


 


Pris og tilgængelighed


Clockradioen er allerede i handlen.


Den vejledende pris er 849 kroner.


 



Kilde: Pure

Annonce