Forside * Nyheder

Rygte: iTunes skal understøtte blu-ray


Der går rygter om at Apple kigger på muligheden for, at kunne udnytte blu-ray.


Indrømmet, der går mange rygter om Apple, og det er ikke dem alle som holder. Men vedvarende rygter fortæller både om blu-ray i det næste lineup af iMac, og nu også iTunes.


Hvis rygtet on blu-ray i iTunes version 9 taler sandt, er det formentlig både blu-ray afspilning og en bedre udnyttelse af de muligheder BD Live giver for at hente forskelligt ekstra matriale. Især muligheden for at hente en kopi af filmen, til brug på mobile enheder, kunne være noget af det Apple går efter her.


I forbindelse med blu-ray tænker producenterne i forskellige former for merværdi. Så det ikke kun er en højkvalitets film man køber, men at der følger mere med i prisen. Noget der har været talt om flere gange, er rettigheden til at bruge samme film i andre kopier. Så man kan downloade en kopi af filmen i en lavere kvalitet, og lægge den ud på sin PSP, Walkman, mobiltelefon – eller måske iPod / iPhone – og have den med på farten.


Nu er Apple et firma omgæret af hemmelighedskræmmeri, og derfor er der mange rygter i omløb som ikke er sande. Men dette omkring blu-ray media virker mere sandsynligt, i og med at de næppe ønsker at den slags “fremtidens media” kun kan udnyttes via konkurrenternes produkter. Her tænkes ikke mindst på Sony produkter som PSP og Walkman Touch med OLED.


Mens vi er ved rygterne, så tales der også om at Apples næste store iPod event ventes omkring september i år.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.