Forside Nyheder

Analog sluk, sådan sker det


Er du nysgerrig efter at vide, hvad der er planlagt omkring skiftet d. 1. november, der hvor de analoge sendere bliver digitale?


Natten imellem d. 31/10 og 1/11 2009 bliver en travl nat, for alle de teknikere der skal stå for overgangen fra analog tv til digitalt tv. Det er der hvor alle de analoge tv-sendere slukker, og åbner for udvidelsen af det digitale sendenet, som bl.a. betyder goddag til Boxers komplette tilbud.


 


Tidsplan


Aftenen d. 31/10 2009


Op til kl. 00:00 d. 31/10 vil der være nedtælling på skærmen på DR og TV 2 analog.


Nedtællingen fortæller at den sender, som man ser TV fra lige nu, snart lukker og slukker.


 


23:55  31/10-09


Aftenens programmer slutter kl. 23:55 denne dag.


Alt disponibelt mandskab hos BSD er på vagt og strategisk spredt udover landet. BSD er Broadcast Service Danmark, som er det selskab der står for det tekniske på sendenettet / tv-masterne. BSD skal både udføre fysisk arbejde ude på sendemasterne, som diverse omprogrammeringer via software, så alle kanaler/frekvenser kommer til at ligge rigtigt bagefter.


 


04:00  1/11-09


Kl. 04:00 er alle hovedsenderne efter planen omstillet og i drift. Altså hvis det hele forløb gnidningsfrit. Herefter kan TV-apparaterne og de digitale modtagere ude i hjemmene tunes ind på de nye kanaler og frekvenser.


Alle der modtager digitalt tv via egen antenne, skal ind og lave en auto søgning på kanalerne efter dette tidspunkt.


Efter at hovedsenderne er omstillet og i drift, fortsætter BSD arbejdet på alle de mange mindre hjælpesendere.


 


06:00  1/11-09


De første TV kanaler er i luften igen. Børnekanalen DR Ramasjang har premiere, og kanaler som DR1 og TV 2 starter udsendelser som normalt den dag.


 


12:00  1/11-09


Hjælpesenderne er nu også omstillet og i drift, dette incl. de nye hjælpesendere (Læsø, Anholt, Gjerrild og Ebeltoft) som er planlagt i forbindelse med udvidelsen af det digitale sendenet. Dækningen af landet er nu tæt på de 100%. Hjælpesenderne dækker dog kun ca. 1,8% – 2% af befolkningen, så de fleste har signal allerede om natten når hovedsenderne er klar.


Det nye digitale sendenet er nu fuldt operationelt.


DR K, Kultur og Historie kanalen, starter udsendelser her.


 


17:00  1/11-09


Premiere på DR HD. Danmarks Radios nye TV-kanal i HDTV kvalitet.


 


Kilde: Digi-TV / DR

Annonce