Forside Nyheder

Digitalt tv overhaler krisen


Digitaliseringen og fladskærme har sammen med skattelettelser og SP-penge gjort, at forbrugerelektronikbranchen er sluppet nådigt gennem krisen målt på omsætning. Målt på styksalg er rekordniveauet fra 2008 overgået


?Fladskærme har også i 2008-2009 været det store trækplaster overfor forbrugerne. Især i den sidste halvdel af perioden har priserne grundet den økonomiske krise været under pres, men har alligevel målt på såvel styk som omsætning været stigende, og udbygget sit rekordniveau.?


Sådan lød ordene på BFEs årsmøde fra foreningens nye formand Kurt Frausing, der tillige er administrerende direktør for JVC Danmark A/S.


Det gælder også MP3 afspillere, navigation samt Blu-ray. Ikke mindst sidstnævnte er som ny teknologi interessant og følger de salgskurver, der kendes fra tidligere succeser som cd?er, dvd?er og fladskærme. Faktisk sælger Blu-ray afspillere nu bedre end dvd?er gjorde på det tilsvarende tidspunkt efter introduktionen.


Afspillerne har for forbrugerne den store fordel, at de kan afspille de ovenfor nævnte cd?er og dvd?er.


De øvrige produktgrupper har mærket en afdæmpning, og for lydområdet er der, bortset fra MP3 afspillere, tale om stagnation.


Udviklingen i branchen er positiv, når man sammenligner med andre brancher, og der er ingen tvivl om, at regeringens skattelettelser, og senest udbetalingen af SP-pengene, har afbødet virkningerne af den økonomiske krise.


Set med forbrugerøjne var der endnu engang tale om et godt år, idet der fandt stærke prisfald sted. En forbruger som i 2008 ville bruge 10.000 kroner på et tv, ville et år senere ikke alene kunne få det omkring 30 procent billigere, men tillige i en bedre udgave med flere funktioner, bedre design og lavere energiforbrug. Den samme udvikling gjorde sig markant gældende indenfor digitale kameraer og ikke mindst bærbar navigation.


Branchen venter i år et salg på 700.000 fladskærms-tv, mod 630.000 sidste år.


 


Kilde: BFE pressemeddelelse

Annonce