Forside Nyheder

To nye projektorer fra JVC


JVC DLA-HD950


 


JVC DLA-HD950


Selvom DLA-HD950 af ydre ligner topmodellen fra sidste år HD750, så skal man ikke lade sig snyde. JVC har optimeret panelerne, dem der leverer selve billedet, så sortniveau, bedste hvid (peak white) og oplevelsen af dybde i billederne er forbedret.


Farverne skabes af 3 D-ILA paneler. Udover muligheden for ISF kalibrering, har JVC også lagt nogle andre grundindstillinger (presets) ind. Der er Kodak Movies, hvor projektoren ligger farverne op af biograffilmene. Eller hvad med indstillingen til animerede film, der nærmest giver en 3D virkning, med mere dybde i billederne. Der er også en THX indstilling.


JVC’s DLA projektorer er kendetegnet ved et meget lavt støjniveau. Dette er projektorene der kan hænge i stuen, uden at genere, i hvert fald på dét område.


Med motoriserede zoom, fokus og lensshift (vertikal + horisontal) er projektoren nem at installere, og lige så let at ændre på.


På D-ILA teknologien er afstanden imellem billedpunkterne (pixels) meget lille, så der er ingen synlige pixels i billedet. Og ingen regnbue effekt (rainbow) som det kendes fra DLP. Begge projektorer er udstyret med JVC’s Clear Motion Drive, der forbedrer opløsningen af billeder/objekter i bevægelse.


Alt dette er med til at sikre de store film oplevelser, i stuen eller hjemmebiografen.


 



JVC DLA-HD550


 


JVC DLA-HD550


HD950 har også en lillebror i år, som hedder HD550. HD550 er for dem, der bare vil have en projektor til store filmoplevelser, men ikke ønsker at “pille” så meget.


HD550 har ingen farve setup. Ingen THX og ingen ISF C³ menuer, og optikken tilbyder mindre regulering af blænden. Der er også svagt mindre lys på projekteringen, og lidt lavere kontrsat. Men er det volapyk, eller noget man aligevel ikke kan/skal bruge, så er der penge at spare på en HD550.


Modsat HD950, så fås HD550 også i hvid. Så den kan hænge i en stue med hvidt loft, og falde mere i med omgivelserne.


 



 


Priser og tilgængelighed


JVC DLA-HD550 vejl. 35.999,- inkl. moms.
JVC DLA-HD950 vejl. 49.999,- inkl. moms.


Lampe BHL5010-S til HD550/950 koster vejl. kr. 2.995,- inkl. moms
Garanti HD550/950 2 år. Garanti lampe 1 år/1000 timer, hvad der måtte komme først.


JVC DLA-HD550 leveres i hvid eller sort. Er på markedet primo oktober 2009
JVC DLA-HD950 leveres i sort. Er på markedet primo oktober 2009.


 


Specifikationer


Se egenskaber og specifikationer


 


Kilde: JVC / Cavea

Annonce