Forside Nyheder

3D blu-ray er klar


 


Blu-ray formatet er nu officielt klar til 3D, og de første produkter ventes på markedet i 2010.


Organisationen bag blu-ray formatet, The Blu-ray Disc Association, har nu meddelt at de nye specifikationer til optagelse og gengivelse af 3D video på blu-ray er klar.


3D video er i princippet 2 stk. film gengivet samtidig, den ene film til det ene øje, og den anden film til det andet øje. Og så er det hjernen der danner 3D effekten inde i hovedet på seeren. Det er derfor at 3D normalt kræver briller ala solbriller, da der skal være noget teknik som adskiller hvad de to øjne ser, for at 3D effekten dannes bedst muligt.


Det nye 3D blu-ray kræver nye afspillere (og TV/projektorer), men selve disk-formatet er kompatibelt med eksisterende blu-ray. Så en 3D blu-ray film kan afspilles i almindelige blu-ray afspillere, hvor den gengives som en almindelig 2D film.


Sony og Panasonic har allerede meddelt at der kommer mere 3D grej på markedet i 2010, og med den nye blu-ray specifikation klar, kan man forestille sig at de allerede står klar i kulissen med de første produkter. Måske CES i Las Vegas til januar giver svaret på det spørgsmål.


 


Kilde: Nikkei

Annonce