Forside Nyheder

Kort nyt


Multimedieskatten sat på pause


Det er ikke selve introduktionen af skatten der er sat på pause, loven træder i kraft her per 1/1 2010. Men derimod hvornår firmaerne skal begynde at indberette deres medarbejdere. Fristen er foreløbig udskudt til d. 1. april 2010.


Så dette er mere en håndsrækning til virksomhederne, der får længere tid til at danne sig et overblik over hvad de har uddelt af computere, telefoner og bredbåndsforbindelser.


 


Det analoge sluk forløb problemfrit


En Gallup-måling viser, at det analoge sluk forløb helt problemfrit. Stort set alle berørte, var blevet klar til det nye signal. Kun 2.000 husstande vågnede op til sort skærm søndag d. 1/11. Det svarer til at 99,7% var klar.


Dog har der efterfølgende været mange spørgsmål til den hotline som var omrettet. Spørgsmål om modtageforhold, antenner og digital-bokse, en trend der også gik igen her på recordere.dk (i forummet).


 


Panasonic klar med nyt super batteri


Det bliver det førende batteri af sin art. Panasonic har startet produktionen op af deres genopladelige “high-capacity cylindrical lithium ion batteri”, et cylinder formet batteri der måler blot 18mm i diameter og 65mm i længden. Altså nogenlunde som et standard AA-batteri – blot dobbelt tykkelse.


Batteriet leverer 3.1 amperetimer, hvilket er industri-rekord, og batteriet vil finde anvendelse i strømkrævende produkter som notebooks, ligesom de kunne være meget egnet til andre former for bærbare videoafspillere.


 



 

Annonce