Forside * Nyheder

TDC og YouSee musik streaming fra 1.januar


TDC og YouSee lancerer streaming af 6,1 mio. musiknumre


Som vi skrev forleden, kommer YouSee og TDC nu med streaming musik. Den officielle lancering er sat til d 1. januar.


Fra den dato kan alle TDC og YouSee bredbåndskunder streame musik direkte fra nettet. Men allerede i dag åbner TDC for en beta-version af den nye tjeneste.


 


   


Streamingtjenesten er en videreudvikling af YouSee Play og TDC Play, hvor TDC?s bredbånds- og mobilkunder siden 1. april 2008 har kunnet downloade og derefter afspille 6,1 mio. musiknumre.


“Streaming af musik er fremtidens måde at lytte til musik på. Det er slut med at skulle bruge tid på downloads og finde plads på harddisken til al musikken. Nu finder man musikken på TDC Play eller YouSee Play og afspiller den med det samme,” siger Jesper Theill Eriksen, koncerndirektør for TDC’s privatforretning.


?Det digitale marked udvikler sig eksplosivt i øjeblikket, og pladeselskaberne hilser TDC?s nye streamingtilbud velkomment. Mange musikfans er ikke interesseret i at have musikken liggende på computeren ? for dem er det adgangen til musikken, der tæller. Internationalt har streamingtjenesterne stor succes, og vi har høje forventninger til potentialet i Danmark,” siger Jesper Bay, marketingdirektør i brancheorganisationen IFPI.


 


Sådan streamer du musik



  1. Gå ind på www.tdc.dk/musik og login
  2. Tilføj de ønskede numre til din playliste (tryk på “+” ved enkelte numre)
  3. Der dukker så et pop-up vindue op, hvor playlisten er. Tryk på afspilningsikonet (det trekantede symbol) og lyt til musikken
  4. Allerede når du har tilføjet det første nummer, kan du begynde at lytte til den valgte musik, mens du tilføjer flere numre på playlisten
  5. Du kan selvfølgelig også streame eksisterende playlister og hitlister

 


Fakta



  • Streaming af musik vil sige, at man afspiller musiknummeret over nettet med det samme, uden at musikken skal hentes ned på computeren først
  • Selvom TDC netop har åbnet for streaming, er det selvfølgelig stadig muligt at downloade musik til sin pc og sin mobil
  • Streaming via mobilen forventes at blive lanceret i løbet af 2010
  • Også Mac-brugere har glæde af streaming, da der ikke er krav om Windows-software for at bruge tjenesten

 


Kilde: TDC

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.