Forside * Nyheder

CES 2010: Nu åbner CES udstillingen



I dag slår CES 2010 dørene op.

Kl. 10 lokal Las Vegas tid, som er kl. 19 dansk tid, vælter det ind med pressefolk og branchefolk ude i messehallerne Las Vegas Convention Center. Det er i de messehaller at det meste foregår, der hvor de store stande er. Udover det, er der også udstillinger på forskellige hoteller i byen bl.a Venetian (lille Venedig) hvor eksempelvis Onkyo og Philips holder til.

Angående Philips, så er de jo ikke så store i USA. For nogle år siden outsourcede de produktion og salg af forbrugerelektronik produkterne i USA til Funai, og gik tilbage til at koncentrere sig om hovedmarkedet Europa. Og det ses på deres repræsentation her på CES. Så de store herovre på CES er Sony, Panasonic, Samsung, LG, Toshiba og Sharp.

Men ellers skal vi ud og se, røre og opleve de mange nyheder i dag. Så godt som det nu er muligt, under de forhold som en larmende “crowded” udstilling nu byder på.

Har du noget som du mener er særligt vigtigt at vi får tjekket ud i disse dage, så skriv en kommentar om det herunder.

recordere.dk teamet

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.