Forside Nyheder

LG recorder med blu-ray


Senere i år kommer LG med en kombineret blu-ray, medieafspiller og recorder.


Det er som om at den teknologiske udvikling indenfor blu-ray og digitalt tv, nærmest fik fabrikanterne til at glemme de kombinerede dvd og harddisk recordere; men LG kaster ikke sådan håndklædet i ringen.


LG HR500 bliver en kombineret afspiller for blu-ray, dvd, cd i kombination med en trådløs medieafspiller. Dvs. den kan afspille media over trådløs netværk.


Oveni dette udstyres den med digitale tunere (DVB-T) og en harddisk på 250GB, så den kan fungere som en harddisk optager også. 2 stk. tunere i alt, så man kan se et program, mens den optager et andet.


Som medieafspiller skulle den understøtte en lang række af de gængse formater til video og lyd inklusiv MKV.


Den kommer også med adgang til online tjenester via LGs Broadband Services Tuner, som bl.a. giver adgang til YouTube indhold.


Den er foreløb sat til lancering i Sverige til august. Det forlyder ikke om den kommer med MPEG-4 HD, men mon ikke den gør. Og så kan vi jo håbe på både en Boxer godkendelse, samt at vi ser den i de danske butikker også.


Prisniveau er ukendt.


 


Kilde: Prylportalen

Annonce