Forside Nyheder

Fidelity – Skandinavisk high-end magasin


 


Fidelity er Skandinaviens eneste tilbageværende trykte magasin, udelukkende dedikeret til lyd og musik, og nu udvides dækningen.


Efter 42 år i branchen måtte det dansk-svenske High Fidelity magasin lukke. Hos kollegaerne Fidelity er dette set som en mulighed for at ekspandere, og blive Skandinaviens high-end magasin. Der er etableret en “dansk redaktion”, hvor de har rekrutteret de bedste skribenter fra High Fidelity.


 


Fra 6 til 8 udgivelser årligt


Udover at bladet Fidelity fremover udkommer i 3 lande, Danmark, Norge og Sverige, så udvides dækningen også.


Tidligere udkom Fidelity 6 gange om året, men nu udvides antal udgivelser til 8. Så der går 6 uger imellem hvert blad, og det kan købes i de samme kiosker som solgte High Fidelity.


 


Fidelity #43


Det nyeste nummer af Fidelity er lige om hjørnet, og der vil være tale om en “dansk special”, hvor man kan læse om danske produkter, produkter fra danske importører og artikler skrevet af danske skribenter.


Du kan blandt andet læse en ganske fyldestgørende anmeldelse af Dynaudios store nye Consequence Ultimate Edition, en spændende gruppetest af tre seriøse standerhøjttalere fra Sverige, Danmark og Norge, nostalgiske anmeldelser af VPI’s nye Classic pladespiller og McIntosh nye 60-årsjubilæumsforstærkere.


Men også test af endnu en spændende højttaler fra det danske; den nye lille Mentor Menuet fra Dali, samt test af en suveræn forforstærker fra Thorhauge. Anmeldelser af to prisbomber fra henholdsvis Hegel og LFD Audio, med hver deres charme, er også at finde i Fidelity #43.


Du kan læse en interessant og fængende besøgsartikel fra Densen i Esbjerg, samt et ganske interessant hjemmebesøg, og Fidelity guider dig desuden også gennem forårsrengøringen af dit anlæg.


Sidst men ikke mindst er det nyeste nummer selvfølgelig proppet med spændende musikartikler, og endda flere artikler og produktanmeldelser. For at få alt dette med, har det været nødvendigt at udvide det nye nummer til over 100 sider.


 


Fidelity – Skandinavisk High-End Magasin


Kilde: Forlaget Fidelity

Annonce