Forside Nyheder

TDC giver Web-TV fri til Home Trio-kunder


TDC følger efter datterselskabet YouSee, og giver Web-TV fri til bredbåndskunder med TV-abonnement.


Kunder på TDC Home Trio, som er bredbånd, telefoni og TV-signaler i en samlet pakke, får nu også fri Web-TV fra adressen. Altså fri adgang til at se TV via internet browseren.


“Streaming af tv og musik er det område, der globalt set vokser mest lige nu. Og det er på trods af, at det stadig kan være lidt svært at finde sit favoritprogram via internettet. Ved at lave en dedikeret web-tv løsning til vores kunder med 23 af de mest populære tv-kanaler, giver vi web-tv det skub, der skal til, for at danskerne for alvor begynder at se tv fra computeren.” fortæller Jesper Theill Eriksen.


At det kun er kunder på Home Trio, og ikke alle TDC bredbåndskunder, der nu får fri Web-TV skyldes at man skal have betalt for TV-kanalerne allerede, før de kan gives fri. Og så er det endda ikke alle TV-udbydere, som ønsker dette.


TDC WebTV giver adgang til op til 23 kanaler via www.tdconline.dk. Det betyder at TDC’s kunder får adgang til tv i flere rum i hjemmet, uden at skulle betale ekstra og uden at skulle tilslutte en ekstra digitalmodtager.


Har man TDC Home Trio Basispakken, så får man automatisk følgende 11 tv-kanaler:



  • DR1
  • DR2
  • DR Ramasjang
  • DR K
  • DR Update
  • TV2
  • SVT1
  • SVT2
  • TV4
  • ZDF
  • ARD.

Har man mere end basispakken får man automatisk 23 tv-kanaler: Kanalerne fra Basispakken + TV2 Zulu, TV Charlie, The Voice TV, VH1, MTV, Disney Channel, Nickelodeon, Cartoon Network, Discovery Channel, CNN, Eurosport og Animal Planet.


TDC arbejder på at samtlige kanaler fra tv’et også kommer på TDC WebTV.


 


Kilde: TDC

Annonce