Forside Nyheder

Canal Digital rydder op i gebyrjunglen


Canal Digital gør nu op med de gebyrer og kortafgifter, som gentagne gange har været genstand for kritik herhjemme.


Canal Digitals beslutning om at lægge om og satse på én fast pris er taget for at sikre mest mulig gennemsigtighed for forbrugerne. Tv-udbydere er i mange år blevet kritiseret for skjulte gebyrer som kortafgifter og særlige tillægsabonnementer, der gør det svært for forbrugerne at gennemskue, hvad de i virkeligheden betaler.


Omlægningen er dermed et definitivt opgør med branchens gebyrjungle.


?Vi har taget de seneste års kritik til efterretning og har i stedet valgt at gå først ud med enkle priser uden ekstragebyrer. Det mener vi, tjener vores kunder bedst. Ændringen af prisstrukturen har i første omgang ikke betydning for de af vores eksisterende kunder, som er i et bindende abonnement hos os. Men vi informerer for en sikkerheds skyld om, hvad omlægningen og de nuværende markedsforhold betyder på sigt i forhold til kontraktfornyelse og eventuelle prisfald eller prisstigninger,? siger kommunikationschef hos Canal Digital, Catja Middelboe Andersen.


Det er et konkurrencemæssigt hårdt rettighedsmarked, der nu betyder ændringer i prisstrukturen. Det vil bl.a. betyde, at priserne for enkelte Canal Digital-produkter stiger, mens andre produkter vil falde i pris.


Det er især de Canal Digital-kunder, som har mange produkter som f.eks. Multi-room, der vil opleve, at produkterne bliver billigere, mens kunder med færre produkter vil opleve, at priserne stiger.


Den nye, enkle prisstruktur gælder udelukkende for Canal Digitals kunder med privat parabol.


Læs mere på: http://www.canaldigital.dk/prisandringer
 


Kilde: Canal Digital 

Annonce