Forside * Nyheder

Sony rede til kamp


Sony har annonceret målsætningerne for næste regnskabsår, og nu skal markedet vindes på design, features og 3D.


Sony går agressivt ud nu. Målet er at vinde store markedsandele tilbage. Nedgangen sidste år skal vendes til fremgang hvor design, markedsføring og 3D skal hjælpe med.


Sonys målsætning for næste regnskabsår (som starter 1. april) er at nå 25 mio. solgte LCD TV. Det er 67% mere end i indeværende regnskabsår. 10% af det salg skal komme fra 3D TV.


Sony er den ene af forbrugerelektronikkens Big-4, de øvrige er Samsung, Panasonic og LG. Og blandt de fire – samt Philips her i Europa – er der lagt i ovnen til et år hvor der skal slås om markedsandele. Og det helt store slag kommer på 3D.


Samsung nåede først på markedet. LG og Panasonic følger efter senere, og Sony er klar fra juni måned med 3D TV på de største markeder. Umiddelbart derefter følger Philips.


2010 bliver det helt store 3D år, og fredag d. 19. marts vises Sonys nye 3D produkter frem her Danmark for første gang. En begivenhed hvor recordere.dk også vil være med.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.