Forside Styling Layout: Uden komm.

Anmeldelse: Samsung C8705 3D TV – Del 1


 


Afsnit af denne anmeldelse


1. Del:   Anmeldelse af Samsung C8705 3D TV – del 1 
2. Del:   Anmeldelse af Samsung C8705 3D TV – del 2 
3. Del:   Anmeldelse af Samsung C8705 3D TV – del 3 


 


Indledning


Recordere.dk vil over de næste 7 dage anmelde Samsung UE40C8705 3D TV, der er et af de bedste 3D LED TV på markedet lige nu.


Recordere.dk blev lørdag kontaktet af Licotronic.dk, der er Elite partner hos danske Samsung. Licotronic parallelimporterer ikke deres TV, og der er derfor dansk garanti og produkterne sælges af en forhandler, der er godkendt til at sælge 3D produkter. Når man køber et TV igennem en forhandler af danske modeller, får man i øvrigt Samsung Prestige service med 2 års garanti på kundens adresse.


Licotronic spurgte kort og godt. ?Kan i tænke jer at teste 8000 serien fra Samsung med 3D??. Hvad skal man dog svare på sådant et spørgsmål udover, ?Hvornår kan vi komme ??.


Afsted i bilen og op og hente TV?et. Der var dog ingen 3D Blu-ray på lager, men den kommer Samsung forbi med i morgen søndag. Kom ikke og sig, at recordere.dk og dets samarbejdspartnere ikke arbejder i weekenderne for at give vores brugere de hotteste nyheder og anmeldelser.


 


Bliv medanmelder


Vi vil i denne anmeldelse prøve noget nyt. Anmeldelsen vil blive til over 7 dage, og i samarbejde med vores brugere.  I dag fortæller vi om udpakningen, opsætningen og de første indtryk. Senere vil vi fortælle om den indbyggede PVR funktion, 3D oplevelsen på 3D Blu-ray, men også på 2D -> 3D konvertering. Desuden skal vi lege med internet@tv, media browseren incl. DLNA via netværk, samt de almindelige funktioner. Vi vil også kigge på den remote applikation der findes til iPhone.


Til det har vi allerede oprettet en tråd, hvor du som bruger kan stille spørgsmål, og vi vil så prøve at få dem med i anmeldelsen.


Men lad os nu komme i gang.


 



 


Udpakningen


TV?et kommer i en pakke, der ikke er mere end 14 cm dyb, og det fortæller jo at indholdet er endnu tyndere.  TV?et selv måler 95,6 x 64,7 x 2,4 cm.  Med TV’et kommer der en masse kabler, da TV?et er så tyndt at der ikke er plads til rigtige stik. F.eks. er både SCART og component video ekstra stik, ligesom ethernet, antenne og optisk autio stik også er eksterne.


TV?et har 4 x HDMI indbygget som alle er 1.4 standarden med Audio Return Channel, ligesom der er 2 x USB, hvor man bl.a. kan tilslutte en ekstern USB harddisk som kan bruges som harddiskoptager (Det vender vi tilbage til senere i anmeldelsen). Der er trible tuner i, der understøtter DVB-T / C og S2 (Sattelit). Der er naturligvis MPG4 dekoder indbygget. Desuden er der analog tuner.


 



 


En ting der bekymrer, er at placeringen af alle HDMI og USB porte er tæt på kanten, så det kan være svært at skjule kablerne, hvis man ikke køber nogle meget “korte HDMI stik”. Især hvis man har mere end ét kabel i TV’et, så kan der godt blive trængsel.


Der er plads til ét Common Interface modul, og vores test af TV?et foretages på YouSee kabel TV. Vi vil ikke bruge tid på at teste kvaliteten på det analoge signal, og derfor har vi endog ikke indlagt disse kanaler.


Men ros skal gives, når ros fortjenes. Der er ikke ét eneste stik der vender bagud. Så man kan virkeligt komme tæt på væggen, hvis TV’et skal op og hænge.


 


Design


TV?ets design er ultrasmukt, og lettere inspireret af Loewe Individual serien. Børstet stål og glas ramme, og en plastik/chrome fod, der kan dreje. TV?et kommer dog først til sin ret, når det hænges på væggen med sit ultra smarte ophæg. Ligesom Samsung logoet på forsiden oplyses når TV?et tændes. (Dette kan slåes fra i opsætningen).


TV’et virker robust, og ingenlunde plastik agtigt nogen steder.


 


 


 


Fjernbetjening


Fjernbetjeningen er ikke den ?iPhone? remote som følger 9000 serien, men en smukt designet soft surface fjernbetjening hvor alle knapper ligge på samme lag. En ting der dog irriterer mig på fjernbetjeningen, er at man har sat tallene i toppen af remoten, da de fleste brugere holder den i bunden.


Så kan man ikke let skifte kanal, da hånden ikke kan nå tallene. Men det er ellers en flot fjernbetjening, og ros til Samsung for at sætte f.eks. 3D on/off på som en særskilt knap, så man ikke skal dykke ned i menuerne for at bruge det.


Fjernbetjeningen er i øvrigt baggrundsbelyst.  



 


iPhone app som fjernbetjening


Der findes også en native iPhone app, der hedder TV Remote.


Den er gratis, og med den kan du via det trådløse netværk styre alle funktioner i TV’et. Der er let adgang til Internet@tv og let adgang til guide osv. Jeg tror ikke den bliver min primære fjernbetjening, men det er en god feature, at den findes og kan bruges. Det vil sige du kan sidde overalt i huset og styre TV’et. 



 


Opstart


Nå, TV?et er pakket ud, og sat på TV bordet, og der skal strøm på.


TV?et starter op med musik (som gudskelov kan slåes fra i opsætningen), og så svarer man på et par hurtige spørgsmål omkring land og sprog, inden man skal finde kanaler. Her lærte jeg den første lektie. På både Sony og Philips som jeg ellers har prøvet, er netnummer ikke så vigtigt da TV?et scanner alle frekvenser. Jeg har altid tastet 150 for København og har altid fundet alle kanaler. På Samsung blev der ikke fundet en eneste kanal.


Hmm, tænkte jeg inden jeg smuttede op på Yousee.dk siden, og fandt ud af at man med DVB-C tunere der arbejder tæt sammen med Yousee skal bruge net 151 (bemærk at man skal finde den by / boligforening man bor i på sitet). Med det rigtige net tog det kun 20 sekunder, så var der 175 kanaler fundet. Jeg havde monteret mit YouSee kort, og der var billede med det samme på både Canal+ og alle HD kanaler.


 


 


 


Billedkvalitet


Også i den grad. Det er et utroligt flot billede som det LED panel giver. Det er dybt og klart i farverne, og min kone kunne ikke lade være med at sige, at hun syntes det stod bedre end det nyeligt købte Sony TV vi ellers bruger. Kontrasten er rigtigt flot, og jeg sidder lige nu mens Rudy Marcussen bokser, og der kan jeg tydeligt se den flotte sort balance det har.


Der er umiddelbart ingen skygger at se, og med sit 200 mhz panel, går det rigeligt stærkt med billedopdateringen. Det er virkeligt et flot billede. Bemærk at jeg ikke har forudsætningen for at sammenligne det med Plasma, da jeg ikke har det i huset, så derfor er det i LED/LCD verdenen jeg taler om et flot billede.


Man kan vælge forskellige settings Standard, Naturligt, Film og Dynamisk, og lige ud af kassen syntes jeg at film giver det mest realistiske billede. Man kan naturligvis gå igang med at indstille på alle knapper, men det vil jeg ikke komme ind på i denne del af anmeldelsen.


TV?et har også en ECO sensor, der gør at den viser det bedste lysniveau uanset indendørs forhold.


 




Lydkvalitet


Jeg husker med gru de forrige Samsung TV. 6 og 7 serien, hvor man havde en lyd der blev meget skinger og meget “dåse agtig”. Jeg syntes ikke at man har samme oplevelse med 8000 serien.


Nuvel. Det er ikke B&O lyd men TV’et kan sagtens spille uden hele AV anlægget skal tændes. Men er man lyd fanatiker, så skal der nok en soundbar, eller en permanent tændt centerhøjttaler på.


Når det er sagt, så virker det som om, at det er et område som Samsung har fokuseret på med de nye modeller, og man kan sagtens være bekendt at vise det frem.Højttalerne er bagudrettede og jeg har ikke testet det vægmonteret, så jeg ved ikke hvor meget det påvirker lyden.

 

Tak


Tak til Licotronic (Samsung Elite partner) for udlån til denne anmeldelse.


 



 


Fortsættes….


I næste del af anmeldelsen skal vi se på de almindelige funktioner i TV?et, DLNA afspilning af medier via NAS, samt internet@tv som Samsung kalder deres internet adgang der løbende kan udvides med flere funktioner via nye Apps.



Har du spørgsmål eller forslag til ting vi skal teste med dette TV, så:


Deltag i debatten i forumet


 


Afsnit af denne anmeldelse


1. Del:   Anmeldelse af Samsung C8705 3D TV – del 1 
2. Del:   Anmeldelse af Samsung C8705 3D TV – del 2 
3. Del:   Anmeldelse af Samsung C8705 3D TV – del 3 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.