Forside Indhold og distribution Film

DVD-anmeldelse: Headhunter





Denne anmeldelse er udgivet i samarbejde med Low 5 Magazine



 


Dansk film viser endelig, at vi har andet at byde på end Matador, Far til fire og Olsen-Banden.


Dansk film viser endelig, at vi har andet at byde på end Matador, Far til fire og Olsen-Banden. Headhunter er en dansk film med internationalt snit og et manuskript, der holder hele vejen. Skal vi stille en direkte sammenligning op er Headhunter fuldt ud på højde med Kongekabale. Genremæssig kan Headhunter bedst betegnes som en spændingsthriller med politiske undertoner. Dette bør dog ikke skræmme de politisk uinteresserede, da Headhunter foregår i det private erhversliv, der er mindst ligeså spændende, ondskabsfuldt og uetisk som kampen om magten på Christiansborg.


Lars Mikkelsen spiller headhunteren, der hyres af N.F. Siegers aldrende ejer, spillet af Henning Moritzen til at finde sin afløser. Virksomheden N.F. Sieger drager store paralleller til Mærks, da det er familieejet og sejler med containere på verdenshavene. Dette er vist ingen tilfældighed om end Hr. Møller nok vil slå sig noget i folderne over den sammenligning.


At finde en ny leder til en gigantkoncern lyder umiddelbart som en ret banal opgave, der vel egentlig ligeså godt kunne varetages af Mercuri Urval ? sådan forholder det sig dog langt fra ? heldigvis. Firmaets nuværende direktør, der tilmed er den aldrende N.F. Siegers søn, har nemlig på ingen måde tænkt sig at give magten fra sig frivilligt, og det koste hvad det koste vil.Det er tydeligt, at der er gjort meget ud af gøre historien troværdig og det synes jeg lykkes fremragende.


Skuespillet i Headhunter er klasser over det vi ofte spises af med i danske film og det er ikke tilfældigt at både Lars Mikkelsen og Henning Moritzen modtog en Bodil for deres optræden. Historien som umiddelbart lyder banal, formår konstant at forny sig og holder en interesseret hele vejen il den nervepirrende og højst overraskende slutning. Det er sjældent jeg roser danske film til skyerne, men det synes jeg faktisk at Headhunter fortjener. Vi har at gøre med en både intelligent, velproduceret og flot film, der varmt kan anbefales alle, der holder af kapitalismens grumme bagside.


Udgiver: Nordisk Film


 


Video


Tjek filmens trailer herunder 



 






Denne anmeldelse er udgivet i samarbejde med Low 5 Magazine

Annonce