Forside Nyheder

De universelle 3D briller er på vej


Dette er ikke de nye universelle briller, men et af de øvrige XpanD produkter.


 


3D briller kan være lidt af en udfordring, da teknologien følger valg af TV mærke. Men nu kommer de universelle briller snart.


Det meste omkring det nye 3D til hjemmet bygger på standarder. 3D blu-ray er en standard. HDMI 1.4 (til full HD 3D) er en standard. Men et sted glemte man standarderne, og det er på 3D brillerne.


Resultatet blev at hver fabrikant tilbyder deres egne aktive 3D briller. Og da sådanne briller koster fra 700-1100 kroner per par, afhængig af fabrikat og model, så kan det hurtigt blive en udskrivning hvis familie og venner skal samles omkring 3D.


Og udskifter man så senere sit 3D TV med et fra en anden fabrikant, så starter det forfra med indkøbene.


Heldigvis for os forbrugere så kommer der alternativer på markedet. 3. parts produkter, som her fra den amerikanske producent af 3D tilbehør XpanD.


XpanD X103 er universelle 3D briller, der kan virke med alle fabrikanters 3D displays. Computer, TV og konsol. De kommer i forskellige designs og farver, og kvaliteten er i følge producent fuldt på højde med fabrikanternes egne løsninger.


Batteriet holder til 200 timers brug, og brillerne slukker selv når de ikke bruges.


Pris og tilgængelighed herhjemme kendes endnu ikke.


 


Kilde: XpanD

Annonce