Forside Nyheder

Tjek prisen i Elgiganten via mobil scan


Scan stregkoden i Elgiganten direkte fra smartphone, og se med det samme om prisen er god.


Nu flytter mobiltelefonen og stregkoderne mere magt ud til forbrugerne. Scan stregkoden med kameraet på mobilen, og find ud af hvor du kan få varen billigst.


Det bliver virkeligheden for Danmarks detailkæder, der snart i endnu højere grad skal til at konkurrere med både webshops og brugte varer på ebay.


Med kombinationen af mobilens kamera, og et gratis stykke software, aflæser man varens stregkode og får prisoplysninger fra andre forretninger. Her leveres priserne af PriceRunner.


 



Elgiganten de første i Danmark


Det er Elgiganten, der som de første lukker op for tjenesten herhjemme. Butikskæden har givet PriceRunner adgang til at sammenligne priser på deres varer med andre butikker, men også med brugte varer på ebay.


Peder Stedal er marketingsdirektør i Elgiganten og er klar til at lade kunderne sammenligne Elgigantens priser med konkurrenterne:


?Vores kunder har altid været utrolig prisbevidste. Tidligere kørte de fra forretning til forretning og sammenlignede priser. Så gav internettet nye muligheder for at sammenligne priser, blandt andet med Pricerunner. Så jeg ser denne nye app som en helt naturlig ? og velkommen ? mulighed for at kunden kan være sikker på, at prisen er den helt rigtige.?


 


Sådan kommer du i gang


Scanlife kan hentes til iPhone på AppStore og til Android telefoner på Android Market. Programmet er gratis.



  • Åbn Scanlife programmet for scanne stregkoder

  • Hold kameraet op foran stregkoden (indtil videre kun i Elgiganten, red) og vent
  • PriceRunners hjemmeside åbner, og viser hvor varen er billigst

 


Kilde: Scanbuy Denmark

Annonce