Forside Nyheder

3D blu-ray til PS3 i september


Snart følger 3D blu-ray også til PlayStation 3, og senere endnu mere 3D.


Forleden frigav Sony 3D spil til PlayStation 3, og flere undrede sig: Hvor blev 3D filmene lige af? Men de er på vej, forsikrer Sony.


Sony sætter nu en næsten dato på 3D blu-ray til PlayStation 3. Det bliver til september at Sony frigiver den firmware til PS3, som åbner for 3D blu-ray.


Og da september er der hvor den ene af årets store forbrugerelektronik udstillinger ligger, som er IFA i Berlin, så er det nærliggende at tro at Sony benytter IFA til en 3D blu-ray lancering incl. PS3.


Men 3D på PS3 stopper ikke ved spil og blu-ray. Senere følger 3D fotos (*.mpo filer), 3D TV via tuneren til PS3 (PlayTV) og YouTube videoer i 3D.


 


Kilde: EngadgetHD via GVC


 

Annonce