Forside Nyheder

Bilka vildleder kunderne om elektronik


Bilkas eget ekspertpanel kommer på glatis, når de skal vejlede kunderne i den svære diciplin: Fladskærms TV.



Det kan være svært at begå sig i diciplinen Fladskærms TV. Hvad skal man se efter, hvad betyder de mange tekniske begreber, og hvorfor det ene fremfor det andet.


Måske af samme grund har Bilka oprettet et såkaldt Ekspert Panel, der skal levere de helt rigtige svar til kundernes mange spørgsmål.


Men det gør de bare ikke!  Hjemmesiden flatpanels.dk har samlet nogle eksempler sammen, på steder hvor Bilkas selvudnævnte eksperter går helt og aldeles forkert i byen.


Man kan tale desideret seriøs vildledning, mere end en egentlig vejledning. Og det lægger Bilka navn til.


Følg også debatten i forummet 


 


 


 





Eksemplerne


 



Spørgsmål:  Hvad er LED og LCD, og hvad er forskellen?


Bilka eksperten svarer:



  1. Den store forskel på LED og LCD, tykkelsen og bredden, forklaring følger.
  2. I LCD sidder der lamper rundt i kanten af panelet / skærmen, groft sagt et lysstofrør, i siden af TVet. Lyset bliver så reflekteret ind på nogle krystallerne der sidder bagskærmen.
  3. På LED sidder der en masser små lys bag Panelet(skærmen) og skyder lys ind på nogle krystaller.
    I det lyset bliver sendt direkte ind, gør det at man bedre kan begrænse eller helt lukke for lyset.
    Dette medføre at f.eks. sort kan blive mere sort osv. På denne måde får du et væsentligt skarpere billede.
  4. Desuden risikere man heller ikke at få en skæv lysfordeling på sit TV.

 


Fladskærms eksperten svarer:


På FlatpanelsDK ryster ekspert Rasmus Larsen på hovedet, og fortsætter:  Jeg ved næsten ikke hvor vi skal begynde:



  1. Den store forskel på LED og LCD er ingen. Et ?LED-TV? er et LCD-TV. Den lille forskel er, at på et ?LED-TV? anvendes der dioder til at skabe lys, så der kommer et billede på LCD-billedpanelet. Under betegnelsen LCD-TV anvendes lysstofrør til at skabe lys til LCD-billedpanelet.
  2. Forkert. Lysstofrør sidder bag billedpanelet. Der er derudover ikke nogen krystaller, som lyset reflekteres på. Der sidder et lag flydende krystaller inde i selve panelet, som sørger for at lysintensiteten i hver lille pixel kan justeres, men det er noget lyset passerer igennem.
  3. Nej. På langt størstedelen sidder dioderne (LED) rundt om selve panelet, men de kan også sidde bag panelet. Nej, per definition betyder det ikke at man bedre kan begrænse lyset og nej det betyder ikke at sort bliver mere sort. Og nej hvorfor dælen skulle det give et skarpere billede?
  4. Jo, det er netop det man gør. Tv med dioder (LED) langs kanten er netop mest udsat for skæv lysfordeling på Tv?et, hvor der slipper mere lys igennem f.eks. skærmens hjørner. Selve homogeniteten af lysfordelingen over hele panelet har også lidt et dyk med introduktionen af LED langs kanten af skærmen. Eksempel her.

Bonusinfo: Den primære fordel ved LED er, at skærme kan gøres tyndere og at strømforbruget falder betydeligt.


 


Men Rasmus Larsen fortæller at det bliver værre, her er næste eksempel:


 



Spørgsmål:  Hvad er forskellen på ambilight og backlight ?


Bilka eksperten svarer:


Backlight er det lyd der er på skærmen, og amberlight er det lyd der bliver skudt op på væggen bag TVet. Amberlight gir et mere roligt billede for øjene og skifter farver efter hvad der er på TVet.


 


Fladskærms eksperten svarer:

Forkert. Backlight = lyskilden i skærmen. Hvis vi forlænger snakken fra før, så er backlight enten lysstofrør eller dioder (LED). Backlight bruges i LCD-TV fordi LCD-TV ikke kan skabe lys til at oplyse billedet selv, og derved er nødt til at anvende enten lysstofrør eller dioder (LED).


Ambilight er noget helt andet. Det er Philips egen teknologi til at oplyse væggen bag skærmen med en farve, der relaterer sig til det billedindhold som vises på Tv?et. F.eks. grøn når der ruller en fodboldkamp over skærmen.


 


Og det bliver næsten grotesk i det næste svar:


 



SpørgsmålJeg vil gerne høre, hvor væsenligt det er med 100 hz contra 50 hz, idet jeg har set I har et 37 tommer Sony KDL-37EX402, som kun er 50 hz.


Bilka eksperten svarer:


Hvorvidt et TV er 100 hz har betydning når man ser HD kvalitet. Afhængig af din antenne forbindelse vil du enten få mere eller mindre ud af dit TV.


50 hz tv viser 50 billeder per sekund, hvilket er det der bliver sendt på ikke HD kanaler.
Et 100 hz tv viser 100 billeder per sekund og vil derfor give et bedre billede på HD kanaler eller ved afspilning af blueray. Hvis du ser TV der ikke er HD på et 100hz TV vil TVet selv regne de resterende billeder ud.


Jeg vil helt klart anbefalde et 100hz TV da HD signalet vil bliver mere og mere udbredt.


 


Fladskærms eksperten svarer:


Sludder, 100 Hz har intet med HD at gøre og intet med antenne-forbindelsen at gøre. Et Tv-signal i Europa modtages i 50 Hz (50 opdateringer per sekund, 25 billeder per sekund).



  • Et 50 Hz Tv gengiver tv-signalet med 50 opdateringer per sekund.
  • Et 100 Hz LCD-Tv gengiver samme 50 opdateringer per sekund, men beregner yderligere 50 falske billeder og indsætter disse mellem de egentlige billeder. På et plasma-TV vil 100 Hz oftest være benyttet til at undgå flimren, men her vises samme 25 billeder blot 4 gange pr. sekund, uden at der indsættes falske billeder.

Den kære ekspert siger dermed, at 100 Hz Tv er en forudsætning for at kunne vise HD. Det er naturligvis ikke rigtigt, og det er ganske problematisk og forkert vejledning.


100 Hz er ikke en udbredt fordel. Det kan gøre billedet mere flydende, men kan også få billedet til at virke falsk og uvirkeligt, som var det optaget med et håndholdt videokamera.


 







Fakta


Sagen om Bilkas Ekspert-panel udsprang af forummet her på recordere.dk, hvor en bruger undrede sig over et af de svar eksperten derfra havde givet.


Det affødte en længere debat, hvor Rasmus Larsen fra flatpanels.dk senere kommenterede nogle af de misvisende råd i en artikel, hvis indhold også blev gengivet her på recordere.dk.


Sagen har nu ført til at Bilka har valgt at lukke deres Ekspert-panel for elektronik, og forklarer her hvorfor.


Debat emnet der startede det hele kan læses her


 


Kilde: flatpanels.dk

Annonce