Forside IFA IFA 2010

Billigere 3D plasma fra Panasonic


Panasonic GT25 er et billigere 3D plasma TV som snart lanceres


Panasonics 3D plasma regnes af mange som noget af det bedste på markedet, og model VT20 er da også lige blevet hædret med årets Eisa Awards for bedste 3D plasma.


Men VT20 er heller ikke noget helt billigt TV, og det har nok afholdt mange fra at hoppe med på 3D vognen. I hvert fald så råder Panasonic nu bod på dette, og lancererer et nyt billigere 3D plasma. 


Panasonic GT25 3D-plasma vil blive afsløret på IFA udstillingen i Berlin her i starten af september. I følge hjemmesiden flatpanels.dk, så ligner GT25 den populære Panasonic G20 model. Her blot udvidet med 3D.


GT25 nyder også samme design og funktionalitet som G20-modellen. Det betyder bl.a. Internet-adgang til tjenester som Twitter og YouTube, dertil USB og DLNA.


Det nye TV er baseret på den aktive 3D-teknologi som det eksisterende VT20, dvs. med aktive 3D shutter briller. Disse vil blive solgt separat for at holde prisen yderligere nede.


Som noget nyt vil Panasonic også understøtte 2D-til-3D-konvertering. GT25 er THX-certificeret.


Panasonic GT25 sendes på gaden i en 42″ og en 50″ udgave, navngivet hhv. TX-P42GT25 og TX-P50GT25.


De danske priser kendes ikke endnu.


 


Kilde: flatpanels.dk

Annonce