Forside Nyheder

Den danske elektronikbranche bød indenfor


Direktør i BFE, Kurt Frausing.


Den danske elektronikbranche bød indenfor


BFE, der er brancheforeningen for forbruger elektronik, bød fredag den danske presse velkommen på IFA 2010, og markede samtidigt at det var 10. gang at BFE holdt deres pressemøde i forbindelse med messen.


BFE har brugt de seneste år, på at få en stærkere profil, samt markere at de er brancheorganisationen der dækker både hardware og distribution. Med distribution menes radio / TV signaler og internet. Det er godt for branchen at have et fælles talerør imod politikere, da de to ting er så tæt forbundet.


Kurt Frausing, der er direktør for BFE fortalte at bestanden af TV apparater i de danske hjem er meget konstant. Der er ca. 5.5 mio TV?er ude i stuerne, og mængden af TV?er pr. husstand også er meget konstant.


Fladskærme godt for branchen


Det er fladskærmene der trækker det store læs, og i 2010 forventer BFE at der bliver solgt 750.000 fladskærme i 2010, fordelt på både LCD og Plasma. Og der er stadig et godt markede for fladskærme. BFE vurdere, at der stadig står ca. 3.5 mio. billedrørs TV ude i de små hjem.


Det er især varehuse og Radio TV kæder, der trækker det store salgs, og de kan takke store sportsbegivenheder som VM i fodbold og Tour De france for fremgangen. Hver gang der er sport på TV stiger salget markant, for så igen at flade ud.


Størrelsen betyder noget


Fladskærmene på markedet vokser, og det gør størelsen på de skærme danskerne køber hjem også. Mere end 40% af de skærme der sælges i dag er større end 33?, og det vil jo i daglig tale sige, at rigtigt mange køber skærme der er større end 40?.


Stadig flere optager TV


25% af de danske husstande optager TV udsendelser mindst én gang om ugen, og af dem optager hele 45% stadig på VHS bånd. 47% har og bruger en harddiskoptager, mens 31% bruger en DVD optager. Det giver mere end 100%, men det skyldes at flere husstande bruger flere optager typer.


Det er især det digitale signal, der gør at folk nu begynder at bruge de digitale optagermedier, og BFE?s tal fortæller, at der i 2010 sælges 40.000 harddiskoptagere. Dette tal inkluderer ikke de harddisk optagere som YouSee og andre TV udbydere sælger / udlejer.


I det hele taget, var BFE glad for 2010, fordi branchen var kommet flot igennem krisen, og kigger man på det store resultat, forventer BFE et salg på ca. 10-11 mia. kroner på forbrugerelektronik i år.


Det er godt nyt for branchen, og de glæder sig til Januar, hvor de på CES i Las Vegas så kan fortælle om tallene og forudsigelsen holdt stik.


Årets kunderådgiver kåret.


Også i år kårede BFE årets kunderådgiver. Prisen gik til Jimmy Bjergstad fra Panasonic Center, Rødovre. 

Annonce