Forside Baggrund

Dynaudio – Den “hemmelige” højttaler fabrik



Dynaudio er internationalt anerkendt. Men mange herhjemme kender slet ikke landets stolthed indenfor højttaler produktion.


Dynaudio er en internationalt anerkendt højttaler fabrik beliggende i Skanderborg (og Vejle). Født tilbage i 1976 som en international fabrikant, med kontorene for salg og marketing i Hamborg.


Kvalitets højttalere Made in Denmark, og kendt verden over. Måske lige med undtagelse af Danmark. Mange herhjemme ved slet ikke at vi har sådan et flagskib. En fabrik af den type, vi som danskere kan være stolte af.


 


Fabrikerer selv enhederne


Indenfor højttaler produktionen er de en af blot 6 producenter på verdensplan, der selv laver deres egne højttaler enheder. Faktisk skræddersyes enhederne ofte til hver model, fordi det giver det bedste resultat i forhold til deres filosofi.


De har kapacitet på fabrikken til at lave 100.000 højttaler enheder om måneden. Men det niveau er de ikke oppe på for tiden. Dynaudio har som high-end producent også været ramt af finanskrisen, men nu går det frem igen og de ansætter på ny.


Kabinetterne laver de også selv, på egne snedkerværksteder i Vejle.


 


Fire ben


Udover højttalere til stue og hjemmebiograf, så laver de også skræddersyede løsninger til biler som VW (flere modeller) og Bugatti.


De sælger mange monitor højttalere til professionel brug som lydstudier, inklusiv BBC og DR, og det senest tilkomne område er multimedia. Altså aktive højttalere til computere, iPods o.lign. til dem gerne vil have den gode lyd dér også


 


Filosofien


Deres filosofi er autentisk musik gengivelse (Authentic Fidelity). Det betyder at de bygger højttalerne op så de ikke farver lyden, men i stedet gengiver tonerne så tæt på original indspilningen som muligt. Noget de netop kan gøre i kraft af, at de har fuld kontrol over hele produktionen fra tilpasningen af højttaler enhederne til ditto på slutproduktet.


 



 


Fort Knox


Udefra minder fabrikken i dag mere om Fort Knox end om en højttaler fabrik, hvilket skyldes dagens strenge krav til beskyttelse af produkterne. Know how kan falde i de forkerte hænder, så derfor er der også foto og video forbud på området.


Vi fik dog lov at medbringe både videokamera og digital kamera, og følger op senere med en egentlig artikel fra besøget hos Dynaudio.


 


Video 


Men her vores stemningsvideo, fra besøget på den “hemmelige” højttalerfabrik:


 



 

Annonce