Forside IFA IFA 2010

IFA 2010: LG klar med 3D plasma modeller


LG PX950N ? 60 tommer plasmaskærm som laver alt om til 3D


Konvertering af 2D til 3D, integreret medieafspiller, netværkstilslutning samt TXH-certificering er din garanti for høj billedkvalitet. Hvad mere kan man ønske sig af et tv? LG?s første 3D-plasma PX950N har alt dette samt en lang række andre funktioner.


LG lancerer sit første plasma-tv med 3D, PX950N, som fås i størrelserne 50 og 60 tommer. Det THX-certificerede tv leverer fantastisk billedkvalitet med perfekt sort og enestående skarphed og kan både afspille 3D-indhold samt konvertere almindeligt 2D-format om til 3D.


PX950N indeholder en række finesser og funktioner, som gør tv-visningen til den rene fryd, og som medvirker til at minimere antallet af apparater hjemme i stuen. Indbygget digital tv-modtager, Netcast til visning af indhold fra f.eks. YouTube og Picasa samt en integreret medieafspiller til visning af filmklip i de mest populære formater er bare nogle af finesserne.


PX950N er DLNA-certificeret, så den kan optage indhold fra andre DLNA-enheder via netværket. Med to USB 2.0-tilslutninger er det muligt at tilslutte og afspille indhold direkte fra en ekstern harddisk. For at minimere antallet af ledninger og kabler er PX950N Wireless AV Link-parat (kræver separat Wireless AV Link-enhed) og har understøttelse af Bluetooth.


Ved køb af PX950N medfølger to sæt aktive 3D-briller samt LG?s Magic Motion Remote, der bruges til at skifte kanaler eller regulere lydstyrken som et slag med en tryllestav. Der medfølger naturligvis også en almindelig fjernbetjening, hvis du foretrækker at trykke på knapper for at ændre indstillinger.


Pris og levering
LG PX950N vil kunne fås i forretningerne til september 2010 til en vejl. udsalgspris på ca. 16.499 kr. for 50-tommers modellen og 23.999 kr. for 60-tommers modellen.


Øvrige tekniske specifikationer
3D, TruBlack Filter, THX Certified Display, 600Hz Sub-field Driving, WiFi, DLNA, Wireless AV Link, Bluetooth, Netcast/Widgets (YouTube, Skype, Picasa, AccuWeather), Multi Play, Magic Motion Remote, Smart Energy Saving.


Læs meget mere om LG, når recordere.dk besøger deres stand på IFA 2010.


Kilde: Pressemeddelse LG Nordic.

Annonce