Forside IFA IFA 2010

IFA 2010: Panasonics hemmelige rum

 
3D gaming så vi også, og det gengives godt på Panasonic plasma, men ikke på fotos som her.


 


Panasonics “hemmelige” rum


Vi har allerede afsløret, at Panasonic gemte på en smagsprøve af 3D erotik inde i det “hemmelige” rum. Men her er hvad der også blev vist frem derinde.


Resten af indholdet i Panasonics “hemmelige” rum på IFA var teknologi fremvisninger, med det primære formål at vise hvor Panasonics produkter står stærkt i forhold til konkurrenterne. Dette via ganske simple opstillinger, hvor der blev demonstreret almindelig TV (2D), 3D, betragtningsvinkler mv.


Derimod var der ikke noget om områder hvor Panasonic (plasma) ofte står svagere i forhold til konkurrenterne. Altså områder som strømforbrug, design mv. Disse lukkede demonstrationer skulle sælge Panasonic overfor os betragtere.


Vi ved ikke præcis hvem der fik adgang til det “hemmelige” rum, men der var ikke offentlig adgang. Kun forhandlere og medier på rundvisning i de tilstødende gemakker, nåede ind i det område hvor rummet her lå.


 


3D – Panasonic mod konkurrenterne


I forbindelse med 3D, så viste Panasonic deres 3D NeoPDP plasma TV frem ved siden af to konkurrende 3D LED-TV. Dette handlede primært om at vise forskellene i oplevelsen af 3D, med samme film sat på. Altså den rå ydelse om man vil.


En ting Panasonic gerne ville sælge budskabet om er 3D brillerne, og den måde de bruges på. Panasonics første 3D briller fik meget kritik for at være åbne i siderne, men nu lancerer de nye forbedrede briller som også er lukket i siderne. Og det var de nye som blev demonstreret her.


Nogle der har prøvet 3D hjemme, har undret sig over at man skal sidde ret op for at nyde 3D. Men dette gælder ikke Panasonics plasma. På plasma TV’et kan man hænge i sofaen, ligge nede på siden eller stå på hovedet, og aligevel få den fulde 3D oplevelse med.


Dette er ikke tilfældet ved LCD TV (LED-TV). En fabrikants TV taber lys, hvis man lægger hovedet på skrå, og ligger man helt ned med hovedet i 90 graders vinkel i forhold til TV’et så er billedet gået i sort. En anden fabrikant har sørget for at man kan se noget med hovedet på skrå, til gengæld forsvinder 3D effekterne. Og ligger man helt ned der med hovedet i 90 graders vinkel i forhold til TV’et, så er 3D effekten helt forsvundet.


Hvad angår oplevelsen af selve billedkvalitet, så er brillerne kun en del af det. Panasonics 3D plasma gav den bedste 3D oplevelse.  Billederne virkede mere rolige, med et minimum af flimmer, gele eller andre uønskede effekter.


I en senere artikel vender jeg tilbage til, hvad det er for ting der skaber det gode 3D billede og hvorfor der opleves disse forskelle i en direkte A-B sammenligning.


 


Andre fremskridt


Panasonic viste også andre ting frem i rummet, som forskellen imellem det prisvenlige plasma TV G20 og så den nye 3D udgave af do. kaldet GT20. Forskellen ligger i selve displayet, hvor GT20 har fået en hurtigere fosfor for at kunne gengive 3D bedst muligt. Men det giver også store forbedringer på det almindelige 2D billede ved bevægelser og panoreringer.


På LCD TV siden viste de forskellen imellem deres LCD TV og et konkurrenrende mærke hvad angår betragtningsvinkel. Og man må sige at Panasonic har fået skabt et LCD TV, der næsten lever op til plasma TV på det område.






 



Panasonic 3D plasma (NeoPDP) med brillerne vandret.


 


 
Panasonic 3D plasma (NeoPDP) med brillerne loddret.


 


 
Konkurrende 3D TV #1 … Dog stadig med Panasonics brilller. Her vandret.


 


 
Konkurrende 3D TV #1 … Dog stadig med Panasonics brilller. Her lodret.



 


 
Konkurrende 3D TV #2 …Med de medfølgende brilller. Her vandret.


 


 
Konkurrende 3D TV #2 …Med de medfølgende brilller. Her lodret.


 


Billedet herover snyder, da det ikke er muligt at fotografere 3D effekterne. Men i den vandrette position ses 3D effekterne, og i den lodrette er de forsvundet.


 


 
Tilbage til det konkurrende 3D TV #1 … Her med medfølgende brilller, vandret.


 


 
Tilbage til det konkurrende 3D TV #1 … Her med medfølgende brilller, lodret.


 


Næste billede viser Panasonics valg af LCD TV display, kontra en af konkurrenterne, hvad angår betragtningsvinkel.


 


 
Det er Panasonics LCD TV bagerst, fotograferet fra skarpeste vinkel..



 


I en senere artikel vender jeg tilbage til, hvad det er for ting der skaber det gode 3D billede og hvorfor der opleves forskelle i en direkte A-B sammenligning.


 

Annonce